Close Menu
    What's Hot

    iOS 27 Offentlig Beta: Sådan Installerer iOS 27. Hvad Du Går Glip Af Som Dansker

    11 juli 2026
    8.2

    Google Fitbit Air anmeldelse: Den bedste wearable til dig der er træt af skærme

    9 juli 2026

    Cybersikker sommerferie: 8 vaner der beskytter dig, mens du holder fri

    8 juli 2026
    Facebook Instagram YouTube
    Trending
    • iOS 27 Offentlig Beta: Sådan Installerer iOS 27. Hvad Du Går Glip Af Som Dansker
    • Google Fitbit Air anmeldelse: Den bedste wearable til dig der er træt af skærme
    • Cybersikker sommerferie: 8 vaner der beskytter dig, mens du holder fri
    • Sennheiser HD 480 PRO Plus anmeldelse: Lukket studiehovedtelefon med seriøs kontrol
    • Logitech G512X 75 anmeldelse
    • Er det hurtigere at tale end at skrive? Ja – og her er beviset
    • Roborock åbner pop-up i Field’s: Test flagskibene, vind præmier for over 10.000 kr.
    • Robotplæneklipper til skråninger – hvilken model klarer det?
    Facebook X (Twitter) Instagram Pinterest VKontakte
    Techsteren.dk
    • Anmeldelser
    • Nyheder
    • Guides
    • Hardware / Gaming
    • Tech / Gadgets
      1. Gadgets
      2. View All
      8.2

      Google Fitbit Air anmeldelse: Den bedste wearable til dig der er træt af skærme

      9 juli 2026
      9.5

      Sennheiser HD 480 PRO Plus anmeldelse: Lukket studiehovedtelefon med seriøs kontrol

      25 juni 2026

      ASUS ROG Strix XG129C: en dedikeret sekundærskærm til dit gaming setup til 1.400 kr

      14 maj 2026

      Audemars Piguet og Swatch lancerer Royal Pop: et lommeur-collab der genopfinder formatet

      14 maj 2026

      Cybersikker sommerferie: 8 vaner der beskytter dig, mens du holder fri

      8 juli 2026
      9.5

      Sennheiser HD 480 PRO Plus anmeldelse: Lukket studiehovedtelefon med seriøs kontrol

      25 juni 2026

      Unitree GD01: Kinesisk robotfirma vækker Transformers til live

      14 maj 2026

      VitaLink: Tastaturet med en 4K-skærm gemt indeni

      14 maj 2026
    • Mobil / Tablets

      iOS 27 Offentlig Beta: Sådan Installerer iOS 27. Hvad Du Går Glip Af Som Dansker

      11 juli 2026

      Cybersikker sommerferie: 8 vaner der beskytter dig, mens du holder fri

      8 juli 2026

      Samsung Galaxy Z Fold 8 Wide lækket – hvad vi ved

      10 maj 2026

      Android 17 Beta 4: Nye features, ændringer og hvad det betyder for dig

      17 april 2026

      Android 17 Beta 4 ude: Nyt easter egg og notifikationsdesign (Opdateret)

      17 april 2026
    • Biler
    • KONTAKT
      • Skribenter
    Techsteren.dk
    Home»Gadgets»Gozney pizzaovne komplet guide: Dome, Arc, Roccbox og Tread forklaret
    Gadgets

    Gozney pizzaovne komplet guide: Dome, Arc, Roccbox og Tread forklaret

    Lars DamsgaardBy Lars Damsgaard23 november 2025Updated:22 marts 2026Ingen kommentarer17 Mins Read
    Facebook Twitter Pinterest LinkedIn Tumblr Email
    Gozney pizzaovne komplet guide Dome, Arc, Roccbox og Tread forklaret
    Credit: Oscar Scannell
    Share
    Facebook Twitter LinkedIn Pinterest Email

    Der er pizzaovne, og så er der pizzaovne, hvor du nærmest føler du står i et professionelt køkken, selv om du befinder dig i haven med familien, en køletaske med hjemmelavet pizzadej og nøje udvalgte ingredienser til hjemmelavet pizza. Gozney hører til i den sidste kategori. Brandet har skabt nogle af de bedste pizzaovne i verden, og hos Backyardliving har Gozney efterhånden et solidt udvalg af pizzaovne, der dækker alt fra lille altan til det komplette pizza-udekøkken i villahaven.

    De fleste af os har prøvet at lave pizza i en almindelig ovn, og ved, hvor svært det er at få sprød bund og de tilhørende “leopardpletter” i kanten. Forskellen på 250 grader og 450 til 500 grader er ikke bare et tal. Det er forskellen på “okay hjemmelavet pizza” og pizza, hvor dine venner spørger, hvilken restaurant du har bestilt fra. Denne guide går i dybden med, hvordan Gozney pizzaovne opnår den høje varme, hvad modellerne kan, hvem de passer til, og hvordan du vælger rigtigt første gang, så du ikke står og fortryder, at du sparede eller købte for stort.

    Samtidig binder vi det sammen med Techsteren universet, hvor vi i forvejen arbejder med gear, grill, udekøkkener og opskrifter, så du ikke bare køber en pizzaovn, men bygger et sæt, der faktisk passer til måden du lever og laver mad på.

    Hvad er Gozney, og hvorfor taler alle om deres pizzaovne

    Gozney startede ikke som et klassisk designbrand. Grundlæggeren Tom Gozney har selv udtalt, at han som ung ikke var direktør, ikke designer men faktisk blev smidt ud af skolen, før han fandt hans indre ro i madlavningens spændende verden og begyndte at bygge pizzaovne i haven. Den historie er central, fordi den gennemsyrer hele brandets tilgang. Ovnen skal kunne det samme som de store professionelle ovne på pizzeriaer, men den skal være til at bruge for helt almindelige mennesker.

    Pizza på en metalspade bages i en brændefyret Gozney ovn.
    Credit: Oscar Scannell

    Designfilosofien er derfor simpel og ret brutalt fokuseret på noget så simpelt som kvalitet og performance. Først varme, isolering, stenbund og flamme teknologi, dernæst udseende og brugervenlighed. Alle Gozney pizzaovne er bygget med materialer og geometri, der stammer fra deres erhvervsovne. Det vil sige høj kuppel, kraftig isolering, tykke cordierite sten og en flamme, der ruller hele vejen frem til åbningen. Når du lægger en pizza ind, rammes den både af intens varme fra stenen og af flammen, som bager/tilbereder toppingen og kanten. Det er præcis derfor, du kan lave pizza på omkring 60 sekunder og stadig have en bund, der er bagt helt igennem.

    Læs også: Bedste campingkomfur 2026: Guide til de bedste modeller

    Overblik over Gozney pizzaovne hos Backyardliving

    Hos blandt andet Backyardliving finder du hele Gozney familien samlet på ét sted. Det gør siden til et ret godt udgangspunkt, når du vil vælge model. Udvalget favner Dome, Dome Gen 2, Arc og Arc XL, Roccbox og den nye Tread. Derudover har Gozney tilbehør såsom betræk, stativer, redskaber og tilbehør, så du kan bygge et komplet setup uden at skulle rundt på ti forskellige webshops.

    Hvis vi deler lineuppet groft op, ser det sådan her ud:

    • Dome og Dome Gen 2 samt Dome XL Gen 2: De store flagskibe til haven og udekøkkenet, med hybrid brændsel og enorm fleksibilitet. Herunder Dome Gen 2.
    Gozney Dome 2
    Credit: Gozney
    • Arc og Arc XL: Meget avancerede kompakte pizzaovne med side gasbrænder, digitalt termometer og stærk isolering, perfekte til terrasser, udekøkkener og familiepizzaer. Herunder Gozney Arc XL.
    Sort Gozney Arc XL bordovn med digital temperaturvisning, cirkulær design og åben front med lysende orange interiør.
    Credit: Gozney
    • Roccbox: Bordovnen der kan bo på altanen, kommes på bordet på terrassen eller tages med i sommerhuset.
    En pizza fjernes fra en Roccbox Roccoboxpizzaovn på et picnicbord i en skov, personens hånd holder en pizzaspade.
    Credit: Gozney
    • Tread: Den mest mobile model, tænkt til camping, events og ture, hvor du stadig vil have Gozney kvalitet og 500 grader i baghånden.
    Grøn Gozney Tread pizzaovn set forfra med åbning og indvendigt oplyst kammer. Logoet er tydeligt på ovnens front.
    Credit: Gozney

    Det er altså ikke bare én pizzaovn i flere farver. Det er forskellige løsninger til vidt forskellige måder at leve og lave mad på.

    Gozney Dome og Dome Gen 2: Flagskibet til den seriøse pizzaentusiast

    Dome var den ovn, der for alvor cementerede Gozney som noget særligt i det private segment. Det er en stor, tung og meget velisoleret udendørsovn, der både kan køre gas og træ. Backyardliving beskriver Dome som verdens mest alsidige udendørsovn i professionel kvalitet, og det er mere end marketing. Med Dome kan du lave pizza på under 60 sekunder, du kan stege hele stege, røge fisk og kød, bage brød med dampindsprøjtning og køre slow cooking over flere timer.

    Dome Gen 2 og Dome XL Gen 2 tager det skridtet videre. Ifølge både Gozney selv og uafhængige medier er Gen 2 serien større og mere raffineret end den første Dome. Dome Gen 2 er cirka 40 procent større end originalen, mens Dome XL Gen 2 kan tage endnu større pizzaer og flere ad gangen, og begge modeller er altså hybride ovne, der kan bruge gas, træ og kul.

    Det betyder noget helt konkret i praksis. På Dome Gen 2 kan du lave to pizzaer ad gangen, og Dome XL Gen 2 kan håndtere op til tre mindre pizzaer eller en meget stor New York inspireret pizza. Når du står med gæster og vil servere flere pizzaer hurtigt, betyder det, at du ikke skal stå og jonglere med én pizza ad gangen og en kø af gæster, der potentielt resulterer i kold pizza. Den kraftige isolering og de tykke stenbunde gør, at ovnen ikke falder i temperatur mellem hver bagning, så du kan køre service næsten som på et rigtigt pizzeria.

    Dome serien har også avancerede funktioner som mulighed for damp til brødbagning, GozneyShield overflade, der beskytter mod vind og vejr, og en konstruktion hvor over 25 dele kan serviceres og udskiftes, uden at ovnen skal sendes retur. Det gør Dome til et reelt langsigtet køb og ikke bare et dyrt stykke legetøj, der skal skiftes efter få år.

    Dome er til dig, der:

    • Har en have eller et udekøkken med fast plads
    • Gerne vil lave meget mere end pizza
    • Ofte laver mad til mange gæster
    • Ikke har noget imod en ekstra investering, men vil have noget der holder og kan serviceres

    Set fra Techsteren vinkel er Dome familien den mest “nørdede” løsning, hvor du virkelig kan lege med temperaturkurver, slow smoke og brødudvikling.

    Læs også Populære Pizzatyper i 2025

    Gozney Arc og Arc XL: Avancerede kompakte pizzaovne

    Arc og Arc XL er Gozneys bud på en kompakt pizzaovn, der stadig er teknisk på meget højt niveau. Backyardliving beskriver Arc som verdens mest avancerede kompakte pizzaovn, og det er ikke helt skævt. Arc har to lag avanceret isolering og en tyk stenbund, der kan nå op til 500 grader og holde varmen, så du kan bage pizza efter pizza uden at stå med pauser. Samtidig har Arc en sideplaceret gasbrænder, der skaber en rullende flamme, som fordeler varmen jævnt og gør rotation af pizzaen mere intuitiv. Herunder en video fra PizzaJon, der gennemgår begge

    Arc XL er storebroren. Den har plads til en større pizza, typisk omkring 35 centimeter i diameter, og er tænkt til familiepizzaer og venneaftener, hvor én pizza skal kunne mætte mere og flere. Det smarte er, at Arc serien på ydersiden er relativt kompakt, så den kan stå på et udekøkkenmodul eller et stationært bord, men indvendigt er der god plads til at arbejde med pizza og støbejernspander.

    Arc serien har integreret digitalt termometer, som gør det let at se, om stenen er klar. Du skal ikke bare gætte ud fra flammen. Du kan faktisk holde øje med, hvornår stenbunden er varm nok til, at du får den rette temperatur i dejen. I kombination med den “rullende flamme” gør det Arc og Arc XL til nogle af de mest brugervenlige avancerede pizzaovne på markedet, særligt for dig der vil have pizzaovn integreret i udekøkken eller på en fast plads på terrassen.

    Arc er til dig, der:

    • Har terrasse eller udekøkken men ikke plads til en Dome
    • Vil have avanceret flamme teknologi og god isolering i en mere kompakt form
    • Vil have gas og præcis temperaturkontrol til både hverdagspizza og velsmagende weekendprojekter

    Gozney Roccbox: Den transportable stjerne

    Gozney Roccbox er den model, mange møder først. Roccobox er den kompakte bordovn, som Backyardliving fremhæver som en bærbar pizzaovn, der kan lave napolitansk pizza på 60 sekunder og som har foldbare ben, indbygget termometer og safe touch silikoneoverflade. Når du spotter en Gozney pizzaovn på Instagram på et terrassebord et eller andet sted i Europa, er det ofte en Roccbox.

    Roccbox kan køre gas, og du kan købe en træbrænder som tilbehør. Den tykke stenbund og den tætte isolering gør, at den kan nå omkring 500 grader, og den rullende flamme rammer pizzaen på samme måde som i Gozneys større ovne. Den store forskel er plads og mobilitet. Roccbox er lille nok til at kunne flyttes, tages med i sommerhus eller stå på en lille altan. Benene foldes ind, brænderen kan tages af, og den kompakte form gør transport forholdsvis enkel.

    Roccbox er ideel, hvis:

    • Du bor i lejlighed med altan og vil have noget kraftigere end en elovn
    • Du har en lille terrasse og ikke vil fylde den med et kæmpe monstrum
    • Du gerne vil kunne tage ovnen med i sommerhus eller til venner

    Performance mæssigt er Roccbox stadig fuldblods pizzaovn. Du kan lave napolitansk inspireret pizza med de fristende leopardpletter, sprød bund og luftige og fluffy kanter. Du får bare én pizza ad gangen og en mindre arbejdsflade, hvilket i praksis gør den lidt mere intim og rolig at arbejde med.

    Gozney Tread: Pizzaovn til tur, camping og event

    Tread er den nyeste og mest mobile pizzaovn i Gozney familien. Backyardliving kalder den den ultimative transportable pizzaovn og fremhæver, at den kan nå 500 grader, bage pizza på cirka 60 sekunder og er cirka en tredjedel lettere end Roccbox. Internationale tests bekræfter producentens egne ord om Tread som en kompakt, men ekstremt varm og effektiv ovn, der kan nå næsten 1000 grader i løbet af en halv time og stadig levere jævn bagning på et forholdsvis lille stenareal.

    Tread bruger gas som brændsel og er bygget med en sidemonteret flamme, inspireret af Arc og Arc XL, hvilket giver hurtig opvarmning og hurtig afkøling. Den er udstyret med indbyggede bærehåndtag, termometer, brænder, regulator og gasslange, og den fås i flere farver som oliven og sort. Med Venture stand kan du få en stabil, vandret platform på ujævnt underlag, så du reelt kan lave pizza i skoven, på stranden eller på campingpladsen uden at balancere ovnen på tilfældige borde.

    Tread er til dig, der:

    • Vil have en pizzaovn du faktisk kan tage med på tur
    • Vil lave pizza til mange på en camp eller ved stranden
    • Allerede har en fast pizzaovn hjemme, men vil have en mobil løsning oveni

    Hvis du kun skal have én pizzaovn og primært laver mad hjemme, vil Roccbox eller Arc ofte være et mere fornuftigt valg. Men som ekstra mobil løsning er Tread ret unik.

    Brændsel og smag: Gas, træ, kul og hybrid

    En stor del af diskussionen, når det kommer til pizzaovne, handler om brændsel. Gozney giver dig mulighed for gas på alle moderne modeller, og Dome Gen 2 serien kan desuden køre på træ, kul og gas i samme ovn. Tread er gas, Roccbox kan lave hybrid via ekstra træbrænder, Arc serien er flaskegas, og Dome familien er de mest fleksible.

    Gas er det nemmeste i hverdagen. Du tænder, venter typisk 15 til 25 minutter, og så er stenen varm nok. Temperaturen kan styres ret præcist med en knap, og du får jævn flamme og forudsigelig performance. Hvis du ofte laver pizza til hverdag efter arbejde, vil gas være det, der gør forskellen på, om du rent faktisk får brugt ovnen.

    Træ og kul giver en anden smagsprofil. Røg og små variationer i varme giver en karakter, som mange forbinder med klassisk bålmad og napolitansk pizza. Du betaler med lidt ekstra arbejde. Du skal holde øje med gløder, tilføje brændsel løbende og acceptere, at temperaturen kan svinge lidt mere.

    Hybrid ovne som Dome Gen 2 og Dome XL Gen 2 er fede, fordi du kan køre gas til opvarmning og hverdag og skifte til træ og kul, når du vil lege i weekenden. Det giver reelt det bedste fra begge verdener, og det er også derfor Dome serien er så populær blandt entusiaster, der gerne vil udvikle sig over tid.

    Varme, isolering og flamme teknologi: Den skjulte game changer

    Alle Gozney pizzaovne deler en række tekniske principper, der gør dem anderledes end billige pizzaovne.

    For det første isoleringen. Arc, Arc XL, Roccbox og Tread arbejder med kraftig hulrumsisolering i flere lag, ofte baseret på calcium og magnesium silikat fibre, som holder på varmen og gør, at ovnen kan nå 500 grader uden at ydersiden brænder fingrene. Det betyder også, at stenen ikke mister energien, bare fordi du åbner ovnen og lægger en ny pizza ind.

    Når det kommer til stenbunden, så er det valgt Cordierite sten fordi de kan tåle ekstrem varme og samtidig fordele varmen jævnt. Roccbox har en sten på cirka 19 millimeter, Tread ligger omkring 12 millimeter, mens Dome og Arc arbejder med endnu tykkere sten og større arealer. Tykkere sten giver mere termisk masse, som betyder, at du kan bage flere pizzaer i træk uden at bunden bliver bleg.

    Ild fra en Gozney-ovn bager en pizza på en metalspade. Siderne af ovnen er sorte, og flammerne lyser op i baggrunden.
    Credit: Oscar Scannell

    For det tredje flammen. Gozney arbejder bevidst med en rullende flamme løsning, der bevæger sig hen over loftet og frem til åbningen. Kombinationen af kuppelform, loftshøjde og brænderens placering gør, at flammen rammer pizzaens kant og top ensartet, i stedet for at stå og brænde ét punkt. Backyardliving beskriver det som en turbulent og kraftfuld flamme, der er designet til jævn tilberedning og den karakteristiske smag og tekstur.

    Udendørs pizzaovn fra Gozney med ild indeni, to personer, én holder et vinglas, bord med ubagt pizza ved siden af.
    Credit: Oscar Scannell

    For dig som bruger betyder det: hurtig bagning uden at være bange for brændte kanter og tilbehør og rå bunde, så længe du lærer at rotere pizzaen i tide. Og ja, det kræver lidt træning, men teknikken er hurtigt lært.

    Hvilken Gozney pizzaovn passer til din bolig og dit budget

    Hvis vi skal gøre det konkret, kan du bruge følgende pejlemærker:

    • Lejlighed med altan eller meget lille terrasse: Roccbox er oplagt. Den fylder lidt, kan pakkes væk, når du ikke bruger den, og kan komme med i sommerhus.
    • Rækkehus eller mindre have med ønske om fast plads: Arc eller Arc XL er rigtig stærke. De fremstår indbydende, kan integreres i udekøkken og giver familievenlig kapacitet.
    • Stor have og udekøkken med fokus på værdi og fleksibilitet: Dome Gen 2 eller Dome XL Gen 2 er topvalg. Du får hybrid brændsel, god plads og mulighed for at lave meget andet end pizza.
    • Camping, ture, events og sekundær løsning: Tread er perfekt, hvis du vil have en ekstra ovn, der kan tages med ud, uden at du går ned på kvalitet.

    Budgetmæssigt ligger Gozney i premium segmentet. Du kan få billigere pizzaovne, der også kan lave pizza ved høje temperaturer, men du betaler her for materialer, isolering, flamme teknologi, servicebarhed og design, der holder. Det er vigtigere at vælge en model, der passer til din hverdag, end at gå efter den største bare fordi den ser vildest ud på Instagram.

    Tilbehør, pizzaspader og termometre

    En pizzaovn er kun halvdelen af oplevelsen. Resten ligger i tilbehør, dej og workflow. Gozney og Backyardliving tilbyder en række tilbehør som perforerede pizzaspader til indføring, små turning peels til rotation, betræk, standere, termometre og forskellige serveringsbrætter.

    Helt praktisk bør du som minimum overveje:

    • En god perforeret pizzaspade til at sætte pizzaen ind. Huller reducerer melrester og gør det nemmere at slippe pizzaen på stenen.
    • En lille rund turning peel, så du kan rotere pizzaen hurtigt uden at løfte den helt ud.
    • Et infrarødt termometer til at tjekke stenens temperatur, så du ved, hvornår du er klar.
    • Betræk, hvis ovnen skal stå ude året rundt. Især relevant for Dome, Arc og Arc XL.

    Hvis du allerede arbejder med gear til grill og outdoor cooking, vil du kunne nikke genkendende til logikken. Kernen er varme og råvarer, men det rigtige værktøj gør det hele mere stabilt og sjovere. Det matcher også Techsteren univers, hvor vi ofte dækker udstyr i dybden og ser på, hvad der faktisk løfter oplevelsen – blandt andet med vores guide om Hvad er en træpillegrill?

    Vedligeholdelse, rengøring og levetid

    En Gozney pizzaovn er bygget til at holde. GozneyShield belægning på Dome beskytter mod vejr, UV og fugt, og de kompakte modeller har robuste kabinetterr og overflader, der kan holde til at stå ude, hvis de er dækket korrekt. Stenbunde kan udskiftes, brændere kan serviceres, og Gen 2 Dome serien er eksplicit designet med et højt antal servicérbare dele.

    Rengøringen er overraskende simpel. De fleste madrester brænder væk, når du kører ovnen op i fuld temperatur. Stenene bør ikke vaskes med sæbe, men børstes og eventuelt skrabes let, når de er kølet lidt af. Ydersiden tørres af med en fugtig klud. Ventiler og gasforbindelser bør kontrolleres lejlighedsvis som på alle gasapparater.

    Hvis du kombinerer korrekt brug, ordentligt betræk og jævnlig rengøring, vil en Gozney pizzaovn typisk have en levetid, der placerer den i top sammenlignet med mange billigere konkurrenter.

    Gozney vs andre pizzaovne

    Markedet for pizzaovne er eksploderet. Ooni, Witt, Cozze og flere andre leverer fine ovne til forskellige prispunkter. De kan også lave pizza ved høje temperaturer, og til mange brugere vil det være rigeligt.

    Hvor Gozney differentierer sig, er på kombinationen af isolering, stenmasse, flamme teknologi og servicérbarhed, samt en gennemgående design identitet. Arc og Arc XL tilbyder for eksempel sideplaceret flamme og integreret digitalt termometer i en kompakt form, som ikke har mange direkte konkurrenter. Dome Gen 2 og Dome XL Gen 2 er i den tunge ende af markedet, både på pris og kapacitet, og henvender sig til dig, der ser pizzaovn som en central del af dit udekøkken og ikke bare et tilbehør.

    Sort Gozney-uftkniv med træhåndtag på mørk, ridset overflade, set tæt på med fokus på metalblad og mærke.
    Credit: Balazs Koren

    Hvis du gerne vil have mulighed for at nørde på samme måde som med en seriøs grill eller smoker, er Gozney et godt match. Hvis du bare vil lave pizza et par gange om sommeren, vil en enklere og billigere løsning måske være nok. Men for Techsteren målgruppen, der ofte går op i gear, tech og oplevelse, giver Gozney rigtig god mening.

    Sådan kobler du Gozney ind i dit udekøkken og din madstil

    En Gozney pizzaovn fungerer ikke kun som pizzamaskine. Den kan indgå i et større madunivers sammen med gasgrill, kulgrill, smoker, airfryer og måske et smart køkken setup. På Techsteren giver det god mening at se på helheden. Du kan bruge Dome eller Arc til at bage surdejsbrød, lave støbejernspaneret kød, gratinerede grøntsager eller dessert pizzaer, mens grillen håndterer større stykker kød og røgning.

    Hvis du i forvejen er typen der tester airfryer opskrifter, kan du bruge samme dej og topping logik i pizzaovnen, men nu med langt højere varme og helt anden tekstur. På den måde bliver Gozney pizzaovne ikke bare endnu et stykke udstyr, men et centralt element i dit outdoor cooking setup og en naturlig forlængelse af mange af de emner Techsteren allerede dækker.

    Konklusion og næste skridt

    Gozney pizzaovne er til dig, der vil flytte pizzaoplevelsen ud af køkkenet og op på et niveau, hvor du bruger samme principper som professionelle pizzariaer, bare i haven, på terrassen eller på campingpladsen. Dome og Dome Gen 2 familien giver maksimal fleksibilitet og kapacitet. Arc og Arc XL bringer avanceret teknologi ind i et mere kompakt udekøkken setup. Roccbox giver dig en stærk bordovn til altan, terrasse og sommerhus. Tread åbner for pizza langt hjemmefra med høj varme og lav vægt.

    Det vigtigste er ikke at vælge den dyreste model, men den model der passer til din bolig, dit aktivitetsniveau og den måde, du faktisk laver mad på. Tænk over, hvor ofte du vil bruge pizzaovnen, hvor mange du typisk laver mad til, og om du vil nørde med brændselstyper og slow cooking, eller om du primært vil lave hurtige pizzaer fredag aften.

    Når du har besluttet dig for type og niveau, kan du bruge Backyardliving som dansk udgangspunkt for køb og service, og Techsteren som dit nørdede vidensbibliotek med opskrifter, gearguides og test af tilbehør

    gas pizzaovn gozney gozney arc gozney arc xl gozney dome gozney dome gen 2 gozney dome xl gozney pizzaovn gozney roccbox gozney tread grill og pizzaovn hybrid pizzaovn napolitansk pizza pizzaovn pizzaovn til haven pizzaovn til udekøkken træfyret pizzaovn udekøkken
    Share. Facebook Twitter Pinterest LinkedIn Tumblr Email
    Lars Damsgaard

    Lars Damsgaard er en del af teamet bag Techsteren og arbejder i spændet mellem teknologi, forretning og praksis. Med mange års erfaring fra IT, netværk og teknik har han opbygget en solid forståelse for, hvad der virker uden for teorien - ude i virkeligheden, hvor løsninger skal holde, skaleres og give mening i drift. Han kombinerer teknisk indsigt med en skarp sans for formidling og omsætter komplekse emner til konkrete guides, tests og beslutningsgrundlag. Fokus er ikke på hype, men på reel værdi: hvad fungerer, hvad gør ikke, og hvad bør du vælge - baseret på erfaring, ikke antagelser. Hos Techsteren er hans rolle at gøre teknologi brugbar. Det betyder indhold, der er til at handle på, og som hjælper læseren med at træffe bedre valg - hurtigere og med større sikkerhed.

    Related Posts

    iOS 27 Offentlig Beta: Sådan Installerer iOS 27. Hvad Du Går Glip Af Som Dansker

    11 juli 2026
    8.2

    Google Fitbit Air anmeldelse: Den bedste wearable til dig der er træt af skærme

    9 juli 2026

    Cybersikker sommerferie: 8 vaner der beskytter dig, mens du holder fri

    8 juli 2026
    9.5

    Sennheiser HD 480 PRO Plus anmeldelse: Lukket studiehovedtelefon med seriøs kontrol

    25 juni 2026
    Add A Comment
    Leave A Reply Cancel Reply

    Advertisement
    Anmeldelser
    9.5

    Sennheiser HD 480 PRO Plus anmeldelse: Lukket studiehovedtelefon med seriøs kontrol

    25 juni 2026
    8.5

    Logitech G512X 75 anmeldelse

    25 juni 2026
    9.2

    Test af Roborock RockMow Z150: en af årets mest spændende robotplæneklippere

    18 april 2026
    8.4

    Test: HP 710 Silent Mouse

    8 januar 2026
    Seneste Nyheder

    iOS 27 Offentlig Beta: Sådan Installerer iOS 27. Hvad Du Går Glip Af Som Dansker

    By Lars Damsgaard

    Google Fitbit Air anmeldelse: Den bedste wearable til dig der er træt af skærme

    By Lars Damsgaard

    Cybersikker sommerferie: 8 vaner der beskytter dig, mens du holder fri

    By Lars Damsgaard
    Techsteren.dk
    Facebook Instagram YouTube
    • Cookiepolitik (EU)
    • Privacy Policy
    • Content-Politik
    © 2026 Techsteren.

    Type above and press Enter to search. Press Esc to cancel.

    Ad Blocker Enabled!
    Ad Blocker Enabled!
    Our website is made possible by displaying online advertisements to our visitors. Please support us by disabling your Ad Blocker.