Næsten alle wearables i 2026 konkurrerer om at have den største skærm, flest funktioner og mest kompleks tilknyttet app. Google er med lancering af Fitbit Air gået den modsatte vej. Google Fitbit Air er en pebble-formet klump på 5,2 gram, der ikke har skærm, ikke har knapper og ikke konstant sender dig notifikationer.
Det lyder som et skridt tilbage. I praksis er det for mange mennesker et skridt i den rigtige retning.
Jeg har brugt Fitbit Air i fire uger til daglig brug, søvn, løbeture og rejse til smukke Majorca/Mallorca. Her er den ærlige vurdering – inklusive det, de andre anmeldelser ikke rigtig taler om.
Indhold
- Hvad er Google Fitbit Air?
- Design og komfort
- Sensorer og tracking
- Google Health og AI-coaching
- Batteritid og opladning
- Hvad mangler den?
- Fitbit Air vs. WHOOP 5.0 vs. Apple Watch SE
- Er Google Health Premium pengene værd?
- Hvem er den til – og hvem er den ikke til?
- Vores dom
- FAQ
- Forfatter
- What to read next
Hvad er Google Fitbit Air? {#hvad}

Google Fitbit Air er en skærmløs aktivitetstracker lanceret i maj 2026 til 799 kr. i Danmark. Den er Googles svar på WHOOP – en tracker der ikke forstyrrer, men bare indsamler data kontinuerligt og præsenterer dem i en app.
Der er ingen skærm at kigge på. Ingen knapper at trykke på. Kun en lille LED-diode der lyser under opladning. Al information – puls, søvn, skridt, AFib-status, restitution – vises i Google Health-appen på din telefon.
Designfilosofien er enkel og gennemtænkt: du tager den på og glemmer den. Den arbejder i baggrunden. Det er præcis det, mange mennesker manglede.
Specifikationer
| Pris | 799 kr. (inkl. 3 mdr. Google Health Premium) |
| Vægt | 12 g med rem / 5,2 g uden rem |
| Dimensioner | 34,9 × 17 × 8,3 mm |
| Batteritid | Op til 7 dage |
| Hurtigopladning | 1 dags brug på 5 minutter |
| Vandtæthed | 50 meter (5 ATM) |
| Sensorer | Puls, SpO2, hudtemperatur, accelerometer, gyroskop |
| Bluetooth | 5.0 |
| GPS | Nej (bruger telefonens GPS) |
| Kompatibilitet | Android 11+, iOS 16.4+ |
| Google Health Premium | 69 kr./md. efter prøveperioden |
| Farver | Obsidian, Fog, Lavender, Berry, min model er Lavender |
Design og komfort {#design}
Fitbit Air er et af de mest gennemtænkte designeksempler i wearable kategorien i mange år, hvis du spørger mig som mangeårige techjournalist. Ikke fordi det er smukt i traditionel forstand, men fordi det er “usynligt”. Og det er designets egentlige mål.

Selve trackeren er en lille pebble-formet klump af genanvendt polykarbonat og PBT-plast – mindst 35% genanvendt materiale i vægt. Anvendelse og markedsføring af genanvendt polykarbonat (PC) og PBT-plast er underlagt stramme EU-regler. Disse fokuserer på kemisk sikkerhed, dokumentation af genanvendt indhold og forbud mod vildledende markedsføring Den klikker ind i en fordybning på undersiden af remmen og kan skiftes ud, hvis du vil skifte farve eller remmaterial. Det er elegant og praktisk.
Læs også: Robotplæneklipper: Komplet guide til valg, brug og vedligeholdelse
Remmen fås i tre typer: Performance Loop Band (recycled materials, åndbart), Active Band (vandtæt silikone) og Elevated Modern Band (til dem der vil have noget lidt pænere). Alle starter fra 289 kr. ekstra.

I brug er Fitbit Air så let, at du bogstaveligt talt glemmer det i hverdagen. Dette gælder også om natten, og det er afgørende, fordi søvntracking kun fungerer, hvis du rent faktisk har den på. Fitbit Air har ingen kanter der trykker, ingen skærm der oplyser sengen og ingen vægt der mærkes, når du vender dig under søvnen.
Det er her mange wearables fejler. Fitbit Air har har en klar fordel mod mit, nu tidligere trackerarmbånd, WHOOP 5.0.
En designpointe der mangler i alle andre danske anmeldelser: Fitbit Air er det første stykke sundhedsteknologi i flere år, der ikke screamer “gadget.” Det er et armbånd. Intet mere. Det er en designbeslutning der kræver mod – og det virker og løser opgaven denne form for wearable skal håndtere.
Sensorer og tracking {#sensorer}

Sensorpakken er imponerende, når vi kigger isoleret på prisen. Fitbit Air måler:
Puls kontinuerligt, hvert andet sekund. Bruges til hvilepuls, træningsintensitet, Active Zone Minutes og HRV (hjerterytmevariabilitet).
SpO2 (iltmætning i blodet) primært om natten via røde og infrarøde sensorer. Nyttigt til at opdage potentielle søvnapnøsymptomer og vurdere restitution. Læs mere her
Hudtemperatur måles i variation fra din personlige baseline – IKKE absolut temperatur. Nyttigt til at spotte sygdom tidligt og forstå blandt andet menstruationscyklus-mønstre (for dem der bruger denne funktion).
AFib-detektion (atrieflimmer). Trackeren overvåger din hjerterytme kontinuerligt og sender notifikationer via appen, hvis den registrerer uregelmæssigheder. Det er en funktion, der normalt koster langt mere.
Søvntracking er der, ifølge Google, sket mest forbedring. Nye machine learning modeller skulle give op til 15% mere præcis søvnstadieopdeling – REM, let søvn, dyb søvn, og bedre detektion af mikroopvågninger og korte lure.
Automatisk træningsregistrering fungerer godt til gang, løb og cykling. Den registrerer starten af en session automatisk og logger varighed, puls og afstand (via telefonens GPS).
Min erfaring: Pulsmålingen er ganske tilfredsstillende til daglig brug og hvile. Under høj-intensitetstræning med hastige bevægelser kan optiske sensorer på håndleddet svinge – det gælder for alle wearables i klassen. Søvnsporingen overrasker positivt. Søvnstadier virker mere præcise end tidligere Fitbit-modeller, og Sleep Score er en brugbar daglig indikator.
Se også denne grundige videogennemgang af TechAvid
Google Health og AI-coaching {#ai}
Fitbit Air uden Google Health appen er som et kamera uden linse. Appen er halvdelen af produktet, og her er den store ændring.
Google Health er den nye, kan vi kalde det for samlet app, der erstatter Fitbit appen og integrerer alt: data fra Fitbit Air, Pixel Watch (de kan nu bruges simultant), Health Connect, Apple Health og i USA endda medicinske journaler.
Læs også: Wi-Fi i murstenshus – komplet guide til bedre dækning (2026)
Appens grundlæggende design er fire faner: Oversigt, Aktivitet, Søvn og Restitution. Det er rent og overskueligt – langt bedre end den rodet gamle Fitbit-app, som for undertegnet var grobund for de første spæde grå hår på hovedet!
Google Health Coach – AI der rent faktisk virker
Det interessante er Google Health Coach, der er en Gemini baseret AI-sundhedsassistent inkluderet i Premium abonnementet.
Mange AI-funktioner i fitnessprodukter er, hvis du spørger mig – marketing forklædt som teknologi. Generiske råd, ligegyldige notifikationer, tips der aldrig ændrer sig. Google Health Coach er anderledes på tre parametre:
Kontekstforståelse. AI coachen analyserer dine faktiske data. Herunder din søvn de seneste 14 dage, din træningsbelastning, din hvilepuls, og giver råd baseret på din specifikke situation. Ikke generelle forudfastsatte anbefalinger.
Fleksibilitet. Coachen tilpasser sig din hverdag. Rejser du, ændres anbefalingerne. Sover du dårligt en uge, tilpasses træningsplanen. Den holder øje med mønstre over tid, ikke bare gårsdagens.
Ernæring via billeder. Den gamle Fitbit apps kalorieregistrering var notorisk dårlig og USA-fokuseret som meget andet på markedet. Nu kan du fotografere din mad, og Gemini analyserer portionsstørrelse, kalorieindhold og næringsstoffer. Det fungerer overraskende godt, og er langt mere intuitivt end at søge i en database.

Vigtig pointe: Google Health Coach kræver Premium abonnement. Uden det er appen stadig brugbar, men du mister de personaliserede indsigter og AI anbefalingerne. Det er en reel begrænsning. Læs mere i afsnittet om Premium senere i testen af Fitbit Air.
Batteritid og opladning {#batteri}
7 dages batteritid i daglig brug med aktiv pulstracking og søvnovervågning – det holder rent faktisk stik. Jeg oplevede typisk 6-7 dage mellem opladninger med SpO2 aktiveret om natten.
Hurtigopladning er en af Fitbit Airs bedste praktiske egenskaber. Fem minutter i opladeren giver en hel dags brug. Det eliminerer det klassiske wearable problem: du glemmer at oplade, og næste morgen er den tom. Med Fitbit Air er du med nok “juice” inden du er færdig med at klæde om.
Opladeren er proprietær (ikke USB-C direkte til enheden) men kablet ender i USB-C, så du kan bruge en standard oplader. Det er en lille detalje der gør Fitbit Air mere fremtidssikret.
Hvad mangler den? {#mangler}
Delkonklusionen må lyde. Fitbit Air er ikke for alle, og der er reelle mangler.
Ingen GPS. Det er den største enkeltbegrænsning. Til løbere og cyklister der vil have præcis pace og rute uden at have telefonen med, er Fitbit Air utilstrækkelig, så spar pengene, hvis du er i denne målgruppe. Du kan bruge telefonens GPS, men det kræver at telefonen er med. Til løbeture uden telefon er en Garmin Forerunner eller Apple Watch fortsat det rigtige valg.
Ingen skærm – heller ikke som tilvalg. Noget kunne tyde på der er tale om en filosofisk beslutning fra Googles side, og jeg respekterer den. Men der er situationer, hvor det er upraktisk. Ønsker du at tjekke noget så elementært som hvad klokken er, skal du fiske telefonen op. Vil du se din puls under træning, skal du stoppe og kigge på telefonen. Det kan irritere.
Ingen kontaktløs betaling. Fitbit Charge 6 havde Google Wallet integration. Fitbit Air har det ikke. Efterlader du telefonen hjemme på løbeturen, kan du ikke betale for en kop kaffe undervejs, hvis lysten skulle melde sig.
Google Health Premium er nødvendigt for den fulde oplevelse. Den gratis version er brugbar, men AI coachen, der reelt er produktets mest innovative del, kræver 69 kr./md. eller 699 kr./år. Det er en reel ekstraomkostning der fortjener gennemsigtighed.
Vandafvisende belægning nedbrydes. Google advarer selv om, at den specielle vandafvisende coating ikke er permanent og kan nedbrydes over tid ved gentagen udsættelse for vand. Bruger du den aktivt til svømning over lang tid, kan vandtætheden ophører. Det nævner andre anmeldelser ikke, men det bør du vide.
Fitbit Air vs. WHOOP 5.0 vs. Apple Watch SE {#sammenligning}
Det er den sammenligning ingen rigtigt har kigget nærmere på. Her er den ærlige version.
| Fitbit Air | WHOOP 5.0 | Apple Watch SE | |
|---|---|---|---|
| Pris (enhed) | 799 kr. | 0 kr. (abonnement) | Ca. 2.800 kr. |
| Løbende abonnement | 69 kr./md. (Premium) | 299 kr./md. (obligatorisk) | Nej |
| Skærm | Nej | Nej | Ja |
| GPS | Nej (telefon) | Nej | Ja |
| Batteritid | 7 dage | 4-5 dage | 18-36 timer |
| AFib-detektion | Ja | Nej | Ja |
| AI-coaching | Ja (Gemini) | Ja (WHOOP Coach) | Begrænset |
| Komfort til søvn | Fremragende | Fremragende | Acceptabel |
| Samlet år 1 | ca. 1.627 kr.* | ca. 3.588 kr. | ca. 2.800 kr. |
*799 kr. enhed + 828 kr./år Premium = 1.627 kr.
Den ærlige konklusion: WHOOP er dyrere og kræver obligatorisk abonnement for overhovedet at fungere. Til seriøse atleter giver WHOOP’s dybere restitutionsanalyse mening. For de fleste andre er Fitbit Air et langt bedre køb.
Apple Watch SE er ikke konkurrenten her – det er et smartwatch med GPS og skærm. Til dig der vil have et smartwatch, er det et andet produkt i en anden kategori. Til dig der specifikt vil have en diskret 24/7 sundhedstracker, er Google Fitbit Air en langt bedre løsning.
Er Google Health Premium pengene værd? {#premium}
Et spørgsmål mange stiller, og det fortjener et ærligt svar.
Hvad du får gratis: Trin, aktive minutter, hvilepuls, søvnoversigt, SpO2 data, AFib notifikationer, Readiness Score og træningsregistrering. Det er solidt udvalg, og dækker de grundlæggende behov.
Hvad Premium tilføjer (69 kr./md. / 699 kr./år): Google Health Coach (Gemini baseret AI), dybdegående søvnanalyse, ernæringsregistrering via billeder, Cardio Loadtracking, avancerede HRV trends og tilpassede mål.
Min vurdering: Den gratis version er brugbar i en til tre måneder. Herefter enten opgraderer du, eller du begynder at føle, at du mangler noget. AI coachingen er produktets stærkeste differentiator, og den er bag Premium betalingsmuren.
Betaler du 699 kr./år, svarer den samlede omkostning år ét til 1.498 kr. for enhed og abonnement. Det er stadig under halvdelen af WHOOP’s pris.
Anbefaling: Brug de tre gratis måneder aktivt og vurdér om du bruger indsigterne. Gør du det, er Premium pengene værd. Tjekker du aldrig appen, er det spildte penge uanset hvad.
Hvem er den til – og hvem er den ikke til? {#hvem}
Fitbit Air er til dig, der:
- Vil have 24/7 sundhedsovervågning uden at føle sig konstant overvåget
- Sover dårligt og vil have bedre indblik i søvnkvalitet
- Er interesseret i helbred snarere end fitness
- Hader notifikationer på håndleddet
- Vil have noget diskret og designmæssigt neutralt
- Er på Android og bruger Google produkter i forvejen
Fitbit Air er ikke til dig, der:
- Løber eller cykler uden telefon og vil have GPS data i realtid
- Har brug for at se klokken eller notifikationer på håndleddet
- Vil betale én pris og eje produktet fuldt ud (Premium kræver abonnement)
- Vil betale med håndleddet ved kassen
- Er på iPhone og vil undgå Google konto og Google’s dataindsamling
Min dom {#dom}
Google Fitbit Air er et af de mest gennemtænkte wearables i 2026. Ikke fordi det kan mest, men fordi der er fuldstændig fokus på, hvad det er målrettet. En sundhedstracker der ikke forstyrrer. Og det viser sig at være en svær kombination at finde.
Sensorpakken er god, AI coachingen er bedre end forventet, komforten er fremragende og prisen er rimelig. Fitbit Air mangler GPS og en skærm, og det er bevidste valg, ikke forglemmelser.
Hvis du er i markedet for et smartwatch, er det ikke Fitbit Air du skal plukke ned i indkøbskurven. Hvis du vil have en diskret, intelligent sundhedstracker du glemmer du har på, og som husker alt om dit helbred, så du ikke selv behøver, er Fitbit Air det bedste du kan købe for pengene i 2026.
Karakter: 8/10
Fordele:
- Ultralet og diskret design – man glemmer NEMT du har det på
- Fremragende til søvntracking
- AFib detektion til en lavprispunkt
- Google Health Coach er overraskende brugbar
- 7 dages batteri + 5 min hurtigladning
- Kan kombineres med Pixel Watch
Ulemper:
- Ingen GPS – kræver telefon på løbeture
- Ingen skærm (passer ikke alle)
- Premium abonnement nødvendigt for fuld oplevelse
- Vandafvisende belægning nedbrydes over tid
- Kræver Google konto
FAQ {#faq}
Hvad koster Google Fitbit Air i Danmark? Google Fitbit Air koster 799 kr. og inkluderer tre måneders Google Health Premium. Ekstra remme starter fra 289 kr. Google Health Premium koster 69 kr./md. eller 699 kr./år efter prøveperioden.
Virker Fitbit Air med iPhone? Ja. Fitbit Air virker med iOS 16.4 og nyere. Du skal have en Google konto og Google Health appen. Hvis du foretrækker at holde dit data i Apple universet, kan det føles som et kompromis.
Hvad er forskellen på Fitbit Air og WHOOP 5.0? Begge er skærmløse sundhedstrackere. Fitbit Air koster 799 kr. og har valgfrit Premium abonnement. WHOOP kræver obligatorisk abonnement på ca. 299 kr./md. og har et smallere sensorudvalg (ingen AFib). Til de fleste er Fitbit Air det bedre valg. Til elitesportsudøvere giver WHOOPS dybere restitutionsanalyse mening.
Kan jeg bruge Fitbit Air og et smartwatch samtidig? Ja. Google Health understøtter nu data fra Fitbit Air og Pixel Watch simultant uden dobbelt tracking. Bruger du et andet smartwatch (Apple Watch, Samsung) kan du stadig bruge begge, men data flettes ikke automatisk.
Har Fitbit Air GPS? Nej. Den bruger telefonens GPS til at tracke distance og rute under træning. Vil du løbe eller cykle uden telefon med GPS tracking, er Fitbit Air ikke det rigtige valg.
Hvad er AFib detektion, og er den pålidelig? AFib (atrieflimmer) er en uregelmæssig hjerterytme der kan øge risikoen for blodprop og slagtilfælde. Fitbit Air overvåger hjerterytmen kontinuerligt og giver besked i appen, hvis den opdager tegn på AFib. Den er ikke medicinsk udstyr og erstatter ikke en læge, men den kan give en tidlig advarsel der får dig til at søge hjælp. Googles algoritmer er baseret på FDA godkendte metoder.
Er Google Health-appen tilgængelig på dansk? Ja, Google Health appen er tilgængelig på dansk og understøtter dansk indhold og grænsefladen. Visse AI coaching-funktioner fungerer dog bedst på engelsk.
Hvad sker der med mit data i Google Health? Google bruger dit sundhedsdata til at drive Health appen og forbedre sine tjenester. Du kan slette dine data og afmelde dataindsamling til modeltræning i app indstillingerne. Bruger du det i professionel sammenhæng, bør du være opmærksom på, at det er en Google-tjeneste underlagt Googles privatlivspolitik – ikke en GDPR-certificeret sundhedsdataløsning.
Kan Fitbit Air registrere menstruationscyklus? Ja. Google Health inkluderer cyklustracking der bruger hudtemperaturdata fra Fitbit Air til at estimere ovulationsperioder og forudsige menstruation. Det er ikke klinisk nøjagtigt, men en brugbar indikator for mange.
Om forfatteren {#forfatter}
Lars Damsgaard er journalist på Techsteren.dk. Han har testet wearables og sundhedsteknologi i mere end ti år og er særligt optaget af, hvad teknologien gør ved vores opmærksomhed og hverdagsvaner – ikke kun hvad den måler. Lars bærer sjældent et smartwatch og finder Fitbit Air mere interessant præcis fordi det er anderledes.
Fitbit Air: Googles svar på det ur, du aldrig tager af
Det gode
- Ultralet - du glemmer den er der
- Fremragende søvntracking
- AFib detektion til en lavpris
- 7 dages batteri
- 5 minutter giver en hel dags strøm
- Google Health Coach er overraskende god
- Kan kombineres med Pixel Watch
- Bæredygtigt materiale - 35% genanvendt
Det knapt så gode
- Ingen GPS - telefonen skal med på løbeturen
-
Design & komfort
-
Sensornøjagtighed
-
Batteritid
-
App & AI-coaching
-
Værdi for pengene
