Roborock er født ud af Xiaomis økosystem, men har på rekordtid slået sit eget navn fast som high-end-specialist i robotstøvsugere og våd/tør-gulvvaskere. Fra første S-serie med præcis LiDAR-navigation til 2025-generationens AI-drevne Saros-robotter leverer brandet konstant edge-to-edge-rengøring, selvrensende dokke og kraftig sugeevne. Fælles for alle modeller er kombinationen af avancerede sensorer og brugervenlig app-styring, som får selv hardcore nørder til at smile og helt almindelige brugere til at føle sig som tech-proffer.
Læs også: Test af Roborock F25 RT
Table of Contents
Teknisk specifikationsliste
| Funktion / Specifikation | Roborock Q7 TF | Roborock Q7 TF+ |
|---|---|---|
| Sugekraft | 10 000 Pa HyperForce® | 10 000 Pa HyperForce® |
| Navigation | PreciSense® LiDAR, 360°-scanning, multi-etage kort | PreciSense® LiDAR, 360°-scanning, multi-etage kort |
| Anti-filtre børste-system | Dual Anti-Tangle (JawScraper-komb) | Dual Anti-Tangle (JawScraper-komb) |
| Vandtank-kapacitet | Ca. 270 ml | Ca. 280 ml |
| Støvsuger-beholder | 400 ml, ingen automatisk tømning | 200 ml, automatisk tømning via dockingstation |
| Dockingstation | Standard, kompakt ladestation | RockDock Plus med Auto-Empty funktion (op til 7 ugers snavs) |
| Robot-dimensioner | 325 × 325 × 99 mm | 325 × 325 × 99 mm |
| Dock-dimensioner | 160 × 70 × 101 mm | 212 × 178 × 259 mm |
| Batteri / driftstid | 3 200 mAh – op til ca. 150 min | 3 200 mAh – op til ca. 150 min |
| Lydniveau | Ca. 65 dB | Ca. 65 dB |

Roborock Q7 TF-serien repræsenterer et markant skridt frem i mellemklassen af robotstøvsugere, hvor sugekraft, præcis navigation og gennemtænkt brugervenlighed går hånd i hånd. Begge modeller deler den samme kraftfulde motor med hele 10.000 Pa HyperForce-sug, der effektivt fjerner støv, hår og partikler fra både hårde gulve og tæpper. Navigationen styres af PreciSense LiDAR, der leverer hurtig kortlægning, præcise ruter og intelligent rumbestemt rengøring.
Forskellen ligger i dockingløsningen: Q7 TF leveres med en standard ladestation, mens Q7 TF+ inkluderer den avancerede RockDock Plus, der automatisk tømmer støvbeholderen i en lukket pose – en funktion, som kan give op til syv ugers vedligeholdelsesfri drift. Begge modeller har elektronisk styret moppefunktion til daglig vedligehold, men uden vibrerende mopning eller mopløft.
Med kombinationen af stærk sugeevne, effektiv børsteteknologi, appstyring med detaljerede zoner og pålidelige sensorer, er Q7 TF-serien et oplagt valg til brugere, der ønsker maksimal rengøringskraft med minimal indsats – og hvor TF+ tilføjer et markant komfortlag med fuldautomatisk tømning.
Unboxing af Roborock Q7 TF Series
Med de tekniske specifikationer på plads og ude af verden, kan vi nu begynde at gå ind i unboxing og gennemgang af produkterne, vi har modtaget her i dag. Roborock Q7 TF og TF+ er næsten identiske, hvoraf den reelle forskel er dockingsystemet i TF+, og at TF har større kammer til støvsugning, da den ikke er selvtømmende. Derfor gennemgår vi dem samlet.

Roborock støvsugeren er pakket i en flot designet kasse, og så snart man åbner kassen, bliver man mødt af en papindsats med en beskytter, der skal klistres på gulvet for at undgå fugt fra maskinen og ned mod et trægulv. Indpakningen af enheden var lidt skuffende. Alt var pakket ind i masser af plastik, hvilket ikke er et særlig bæredygtigt indspark i 2025, og det er ydermere ikke nødvendigt. Men sikkerheden for enheden under transport kan man ikke klage over.



Med i kassen til Roborock Q7 TF+ finder vi åbenlyst vores Q7 TF+ støvsuger, den selvtømmende dockingstation, to gulvmopper og et strømkabel. Q7 TF kommer ligeledes med to gulvmopper men med en almindelig ladestation, da den ikke er selvtømmende.
På den tekniske side kan vi fortælle, at Q7 TF(+) har fået en gevaldig opgradering i forhold til sin lillebroder Q5. Blandt andet har vores model en 10.000 Pa HyperForce sugeenhed imod Q5, der har 2.800 Pa. Det er en mærkbar og særdeles effektiv opgradering. Derudover kan Q7 TF(+) også prale af at have moppefunktion, hvilket ikke er en ting på Q5, og børstehovedet er opgraderet med Anti-Tangle funktion.
Q7 TF(+) er absolut en værdig opgradering.

Roborock Q7 TF+ og TF ligner unægteligt hinanden rigtig meget, og det er der også en grund til. Udover en tank til skidt på 200 ml på TF+ og 400 ml på TF, så er de nemlig identiske. De følger et meget standard robotstøvsugerdesign, og de har begge en børste på undersiden, der er yderligt placeret for at komme helt ud i hjørnerne med zero-clearance funktion.
Fleksibel sidebørste til kant- og hjørnerengøring på Roborock Q7-serien er udviklet til at feje støv, krummer og hår væk fra vægge, fodlister og svært tilgængelige hjørner direkte ind i robotstøvsugerens sugestrøm. Sidebørsten er fremstillet af slidstærk, fleksibel plast, der roterer med præcis hastighed for at minimere spredning af snavs, samtidig med at den bevarer effektiv kontakt med gulvoverfladen.




Roborock Q7 TF(+) kommer begge med PreciSense LiDAR 360° kamera på toppen. LiDAR radarsystemet sender masser af laserimpulser ud i rummet og måler returtiden for at kortlægge hjemmet og planlægge den mest effektive rengøring undervejs. Hvilket altsammen er med til at gøre Roborock støvsugeren overlegen i forhold til mange andre systemer.
Det er også med til at sikre, at Roborock kommer nemt udenom forhindringer i hjemmet uden at køre forvildet rundt og løbe tør for strøm undervejs. Hvilket man også tydeligt kan se i app’en. Rengøringen er præcis og veltilrettelagt.
På fronten af begge modeller har vi også en infrarød (IR) scanner/radar, som er en del af LiDAR systemet. Den er med til at forbedre antikollisionssystemet i Q7 serien. Den har også en fordel, som laser ikke har. Den kan nemlig bedre se højglansoverflader, hvilket laser kan have svært ved. Så dens funktion er direkte at forbedre LiDAR systemet endnu mere.



Støvbeholderne på de to støvsugere er som nævnt forskellige i størrelse, da TF+ er selvtømmende. Som man kan se, er der også her en visuel forskel, hvilket er autotømningssystemets dockingport. Der er en magnetisk klap, som via vacuum bliver åbnet, så skidtet kan tømmes, og støvsugningen kan fortsætte.
- Roborock Q7 TF beholderstørrelse: 400 ml.
- Roborock Q7 TF+ beholderstørrelse: 200 ml.
Da Q7-serien har moppefunktion, kan vi også se en lille gummiklap til venstre på beholderne. De kan åbnes op, hvorefter den kan fyldes med vand, og den monterede moppe kan holdes fugtig, mens gulvet rengøres efter støvsugning.



Åbner man låget på beholderen, kan vi se, at de begge kommer med et formonteret HEPA-filter. Filteret kan tages ud og skylles under rindende vand. Derved er filteret altså genanvendeligt, og det skal blot udskiftes, skulle det blive for slidt.



Roborock Q7 TF(+) har affjedrede hjul bagerst, som gør, at den nemt kan klatre over mindre højdeforskelle. Hjulene er kraftigt rillede, og de giver med deres gummibelægning et godt greb i gulvet.
Fuldgummi anti-tangle børstehovedet på Roborock Q7-serien er konstrueret til at levere høj ydeevne på både hårde gulve og tæpper, samtidig med at den effektivt modstår sammenfiltring af hår og tråde. Børsten er fremstillet af slidstærkt, fleksibelt gummi med spiralformede lameller, der leder snavs direkte ind i sugekanalen. Det flydende ophæng justerer automatisk børstehøjden for optimal kontakt med underlaget, hvilket sikrer maksimal opsamling af både fint støv og større partikler. Begge endestykker kan hurtigt afmonteres uden værktøj, så hår fjernes på få sekunder. Resultatet er mindre vedligeholdelse, længere levetid og konstant rengøringseffektivitet – selv i hjem med kæledyr og langhårede gulvtæpper.


Moppen til begge enheder er monteret på en plade med velcro, som klikkes på undersiden af ens støvsuger. Forud for gulvvasken er det nødvendigt at fugte moppen og vride den op, hvorefter den vil blive holdt fugtig af vandet i vandbeholderen.


Roborock Q7 TF ladestation
Da Roborock Q7 TF ikke er selvtømmende, er ladestationen åbenlyst også væsentligt mindre end dockingstationen til TF+. Stationen har to pushkontakter, der aktiverer opladning af batteriet i Q7 TF støvsugeren.
Batteristørrelse
Batteriet på begge modeller er på 3.200 mAh, som kan give op til 150 minutter rengøringstid, såfremt man ikke har mange tæpper eller terrænforskelle.


Roborock Q7 TF+ dockingstation
Dockingstationen til Roborock Q7 TF+ er den helt store opgradering i forhold til TF modellen. Docken giver os automatisk tømningsfunktion af støvsugeren, hvorved vi altså kun skal skifte støvsugerpose, når denne bliver meldt fuld i appen.
Docken bruger et kraftigt, forseglet luftstrømsystem, der tømmer robotstøvsugerens støvbeholder direkte ned i en 2,5 liters engangspose. Hele processen tager få sekunder og fjerner op til 99,7 % af støvpartiklerne uden at frigive dem tilbage i rummet, hvilket gør systemet ideelt for allergikere og hjem med kæledyr.




Kabelhåndtering er integreret i dockens design, og luftkanalerne er konstrueret til at reducere støjniveauet under tømning. Resultatet er en fuldautomatisk opladnings- og tømningsløsning, der gør Q7 TF+ til en “set-and-forget”-robot i ordets bogstavelige forstand.

På undersiden har vi fire gummifødder, der sikrer, at docken står ekstra stabilt på gulvet, når Roborock Q7 TF+ bakker til for at blive tømt. Vi kan her også se kanalen, som skidtet bliver suget igennem, når enheden vil tømmes.

Med gennemgangen af vores modtagede Roborock Q7 TF-series støvsugere, er det blevet tid til at montere og igangtage vores TF+ enhed.

Roborock App
Appen fungerer både på Android og iPhone, og den kan hentes direkte i de respektable app shops.
Opsætning kræver ikke andet end en stikkontakt, og opsætningen i appen er super enkel, da man blot skal scanne QR-koden på toppen af støvsugeren, hvorefter det går ganske enkelt med at forbinde til husets Wi-Fi. Derefter er robotten klar til at blive sat i gang.
LiDAR 360° systemet lader robotten lære dit hjem at kende, og det sikrer maksimal rengøring uden at sidde fast i forhindringer. Det er en stor del af app’en, og det hele spiller rigtig godt sammen.



Direkte i app’en kan man se sin enhed, og hvad den laver i det gældende øjeblik. Start af robotten er ganske enkelt, ligesom man kan opsætte rengøringsplaner, så den kører automatisk på bestemte tidspunkter.


PreciSense LiDar 360° systemet kan sættes til at mappe hele ens hus, hvorefter robotten kører en tur rundt overalt for at scanne huset og lave den bedste rengøringsplan. Det kørte lige ud af landevejen, og det har aldrig været nemmere at komme i gang.


Konklusion
Eftersom vi nu er kommet hele vejen rundt om unboxing, gennemgang, funktionaliteter og appen, kan vi nu begynde at snakke om, hvordan det har været at have Roborock Q7 TF-serien på prøve i den sidste tid.
Brugen i dagligdagen
Nu har vi ikke verdens største hus, men vi har dog 120 kvadratmeter i ét plan, og her har Roborock Q7 TF+ absolut ikke haft nogen problemer med at nå hele vejen rundt på en enkelt opladning. Endda også med masser af batteritid tilbage. Roborock Q7 TF-seriens LiDAR 360° systemet har absolut gjort det, som den var tiltænkt at gøre. Man kan tydeligt se i appen, hvordan den følger et bestemt rengøringsmønster, og resultatet er overraskende godt, uanset om man kører med TF, som man selv skal tømme, eller om man bruger TF+, som tømmer automatisk.
Gulvvaskedelen er bestemt en god opgradering til Roborock Q7 i forhold til forgængeren Q5, som ikke var udstyret med funktionen. Moppen bliver ikke decideret vædet og får udskiftet vandet, men vandet i tanken er medvirkende til, at moppen bliver holdt fugtig under hele processen. Det fungerer fornuftigt, men man skal åbenlyst være klar over at skulle vride kluden op gentagende gange, hvis gulvet er meget beskidt. Ligeledes skal man være klar over, at den manglende vibration i moppesystemet gør, at den ikke kan klare genstridige pletter.
Byggekvaliteten
Roborock Q7-seriens byggekvalitet er præget af slidstærke materialer og gennemtænkt konstruktion. Yderkabinettet er fremstillet i slagfast ABS-plast, der effektivt modstår stød fra møbler og daglig brug, mens LiDAR-tårn og frontsensorer er beskyttet af ridsefast polycarbonat. Hjulene har en robust plastkerne med TPR-gummibelægning for optimalt greb uden at ridse gulve, og den fuldt gummistøbte hovedbørste med integrerede lameller sikrer lang levetid og minimal vedligeholdelse. På Q7+ er dockingstationen ligeledes bygget i ABS med metalforstærkninger og silikonepakninger for at sikre en tæt og effektiv støvoverførsel. Resultatet er en robotstøvsuger, der kombinerer lav vægt med høj holdbarhed og en finish, der er let at holde ren.
I det hele taget er Roborock Q7 TF-serien et prisvenligt godt valg, som lever op til at gøre ens hverdag langt nemmere, da den gør sit arbejde til UG, og man slipper med TF+ for at skulle røre en finger udover når posen skal skiftes i dockingstationen.
LiDAR 360° systemet er en genistreg, og med den frontmonterede radar er kollisioner en by i Rusland. Mapping af huset tager få minutter, hvorefter der er lavet en gennemgribende rengøringsplan. Med netop systemet her undgår man at bruge alt for meget batteritid på ens rengøring, da robotten følger et system i stedet for at køre på må og få.
Pris
I skrivende stund, den 14. august 2025, er de to robotter i Roborock Q7 TF-serien set med følgende prisskilte.
Det gode
- Brugervenlig opsætning: Begge modeller er rigtig nemme at sætte op med hjælp fra app’en og QR-koden, og efter opsætning er især TF+ nærmest et set-and-forget produkt.
- Byggekvalitet: Roborock Q7 TF-serien er bygget i højkvalitets plastmaterialer med forstærkning, og man er absolut ikke i tvivl om, at der er tale om et produkt i høj kvalitet.
- Kraftig sugeevne: Den opgraderede sugemotor i Q7 TF-serien på hele 10.000 Pa i HyperForce systemet er et højeffektivt støvsugersystem, der får tingene gjort.
- Automatisk tømning (Kun TF+): Det automatiske tømningssystemet i docken på TF+ systemet fungerer rigtig godt, og man har vedligeholdelsesfrit rengøring i op til 7 uger, inden posen skal skiftes. Da vi har husdyr, er dette dog begrænset til lidt over 4 uger.
- Fornuftigt prisniveau: For nogle vil 1.999,00 kroner for TF eller 2.699,00 for TF+ måske være lidt mange penge. Men jeg synes absolut, at man får meget for penge her. Absolut pengene værd!
- App’en fungerer rigtig godt: App’en er super brugervenlig for alle brugere, og den gør både opsætning og dagligdagsbrug til en leg.
- Anti-Tangle System: Med både dyr og langhårede kvinder i huset er jeg overrasket over, hvor godt systemet her har virket. Og da børsten kan afmonteres uden brug af værktøj er eventuelle hårknuder nemt løst.
Det knap så gode
- Gulvvaskefunktionen vibrerer ikke: Da Roborock Q7 TF-serien ikke kommer med vibrerende børste, har gulvmoppesystemet kvaler med at håndtere genstridige pletter.
- Manuel tømning af beholder sviner lidt (Kun TF): Da TF-modellen skal tømmes manuelt, kan man altså ikke undgå, at det støver undervejs. Denne problematik er ikke gældende for TF+ modellen.
Støvsugning gjort avanceret!
Det gode
- Brugervenlig opsætning
- Byggekvalitet
- Kraftig sugeevne
- Automatisk tømning (Kun TF+)
- Fornuftigt prisniveau
- App'en fungerer rigtig godt
- Anti-Tangle system
Det knap så gode
- Gulvvaskefunktionen vibrerer ikke
- Manuel tømning af beholder sviner lidt (Kun TF)
-
Byggekvalitet
-
Brugervenlighed
-
Effektivitet
-
Design
-
Pris
-
App
