Close Menu
    What's Hot

    iOS 27 Offentlig Beta: Sådan Installerer iOS 27. Hvad Du Går Glip Af Som Dansker

    11 juli 2026
    8.2

    Google Fitbit Air anmeldelse: Den bedste wearable til dig der er træt af skærme

    9 juli 2026

    Cybersikker sommerferie: 8 vaner der beskytter dig, mens du holder fri

    8 juli 2026
    Facebook Instagram YouTube
    Trending
    • iOS 27 Offentlig Beta: Sådan Installerer iOS 27. Hvad Du Går Glip Af Som Dansker
    • Google Fitbit Air anmeldelse: Den bedste wearable til dig der er træt af skærme
    • Cybersikker sommerferie: 8 vaner der beskytter dig, mens du holder fri
    • Sennheiser HD 480 PRO Plus anmeldelse: Lukket studiehovedtelefon med seriøs kontrol
    • Logitech G512X 75 anmeldelse
    • Er det hurtigere at tale end at skrive? Ja – og her er beviset
    • Roborock åbner pop-up i Field’s: Test flagskibene, vind præmier for over 10.000 kr.
    • Robotplæneklipper til skråninger – hvilken model klarer det?
    Facebook X (Twitter) Instagram Pinterest VKontakte
    Techsteren.dk
    • Anmeldelser
    • Nyheder
    • Guides
    • Hardware / Gaming
    • Tech / Gadgets
      1. Gadgets
      2. View All
      8.2

      Google Fitbit Air anmeldelse: Den bedste wearable til dig der er træt af skærme

      9 juli 2026
      9.5

      Sennheiser HD 480 PRO Plus anmeldelse: Lukket studiehovedtelefon med seriøs kontrol

      25 juni 2026

      ASUS ROG Strix XG129C: en dedikeret sekundærskærm til dit gaming setup til 1.400 kr

      14 maj 2026

      Audemars Piguet og Swatch lancerer Royal Pop: et lommeur-collab der genopfinder formatet

      14 maj 2026

      Cybersikker sommerferie: 8 vaner der beskytter dig, mens du holder fri

      8 juli 2026
      9.5

      Sennheiser HD 480 PRO Plus anmeldelse: Lukket studiehovedtelefon med seriøs kontrol

      25 juni 2026

      Unitree GD01: Kinesisk robotfirma vækker Transformers til live

      14 maj 2026

      VitaLink: Tastaturet med en 4K-skærm gemt indeni

      14 maj 2026
    • Mobil / Tablets

      iOS 27 Offentlig Beta: Sådan Installerer iOS 27. Hvad Du Går Glip Af Som Dansker

      11 juli 2026

      Cybersikker sommerferie: 8 vaner der beskytter dig, mens du holder fri

      8 juli 2026

      Samsung Galaxy Z Fold 8 Wide lækket – hvad vi ved

      10 maj 2026

      Android 17 Beta 4: Nye features, ændringer og hvad det betyder for dig

      17 april 2026

      Android 17 Beta 4 ude: Nyt easter egg og notifikationsdesign (Opdateret)

      17 april 2026
    • Biler
    • KONTAKT
      • Skribenter
    Techsteren.dk
    Home»Nyheder»Test: Noctua NF-A14x25 G2 PWM Series
    Nyheder

    Test: Noctua NF-A14x25 G2 PWM Series

    Michael HermansenBy Michael Hermansen5 juli 2025Updated:8 juli 2025Ingen kommentarer11 Mins Read
    Facebook Twitter Pinterest LinkedIn Tumblr Email
    Tre computerventilatorbokse fra Noctua står på en bord overflade med en trævæg som baggrund.
    Share
    Facebook Twitter LinkedIn Pinterest Email

    Noctua er synonymt med kompromisløs køleydelse og næsten patologisk fokus på akustisk perfektion. Siden etableringen i 2005 har det østrigske firma kombineret avancerede materialer som Sterrox® LCP med patenterede bladegeometrier (Progressive- and Stepped– Inlet Design) og SSO2-lejer for at optimere både luftgennemstrømning, statisk tryk og levetid til niveauer, der ofte kun ses i high-end luft- og væskekølingsløsninger. Mærket er kult blandt PC-nørder og professionelle, fordi det ikke kun handler om rå effekt, men om at balancere præcision, effektivitet og næsten meditativ stilhed.

    Table of Contents

    • Tekniske specifikationer på Noctua G2 LS-PWM, G2 PWM og Sx2-PP
    • Unboxing
    • Testopsætning
      • Trykkammer
      • Vindtunnel
    • Testfasen
      • Statisk tryk
      • Airflow
    • Pris
    • Konklusion
      • Det gode:
      • Det knap så gode:

    Tekniske specifikationer på Noctua G2 LS-PWM, G2 PWM og Sx2-PP

    SpecifikationNF‑A14x25 G2 LS‑PWMNF‑A14x25 G2 PWMNF‑A14x25 G2 PWM Sx2‑PP
    Impeller-materialeSterrox® LCP (liquid-crystal polymer)Sterrox® LCPSterrox® LCP
    RammeSquare 140×140×25 mmSquare 140×140×25 mmSquare 140×140×25 mm
    LejeteknologiSSO2™ med flow-optimiseret oliereservoirSSO2™SSO2™
    Hastighedsområde300–800 ±10 % RPM (LS = Low-Noise)300–1.500 ±10 % RPM (standard)2 × (300–1.500 ±10 % RPM), fabriksindstillet RPM-offset (±~25 RPM)
    Maks. airflow81,6 m³/h (ved 800 RPM)115,5 m³/h (ved 1.500 RPM)2 × 115,5 m³/h
    Maks. statisk tryk0,71 mm H₂O2,56 mm H₂O2 × 2,56 mm H₂O
    Akustisk støj11,4 dB(A) (ved 800 RPM)24,6 dB(A) (ved 1.500 RPM)2 × 24,6 dB(A), RPM-offset mindsker beat-støj
    Tip-clearance0,7 mm0,7 mm0,7 mm
    Forbindelse4‑pin PWM (med Low-Noise-adapter medfølger)4‑pin PWM2 × 4‑pin PWM, split-kabel + Low-Noise-adapter
    Levetid (MTTF)> 150.000 timer ved 25 °C> 150.000 timer ved 25 °C> 150.000 timer ved 25 °C

    • G2 LS‑PWM vs. G2 PWM: LS‑PWM-versionen er fintrimmet til ultra-stille drift med en maksimal hastighed på 800 RPM (via medfølgende Low-Noise-adapter), hvilket resulterer i blot 11,4 dB(A) og et statisk tryk på 0,71 mm H₂O – perfekt til lydfølsomme builds. Standard G2 PWM-versionen kører op til 1.500 RPM med 2,56 mm H₂O, ideel til entusiaster, der jagter den ultimative køleeffekt.
    • Sx2‑PP-sættet (Push‑Pull): En dobbeltpakning af G2 PWM-enheder med en fabrikspræcis RPM-offset (~±25 RPM) for at undgå beat-støj i push-pull-konfigurationer. Uundværlig til radiatorer i tunge vandkølingsloops eller kraftige luftkølere, hvor jævn akustisk signatur og maksimal gennemstrømning er kritisk.

    Med denne konfiguration kan du finjustere både tryk, flow og støj, mens du bevarer Noctuas berømte holdbarhed og præcision – en sand legende inden for køleteknologi.

    Unboxing

    Efter introduktionen til Noctua og de blæsere, som vi har modtaget til test her i dag, er det nu blevet tiden til, at vi skal have unboxet de tilsendte blæsere, som dog følger ens design, hvorfor vi kun gennemgår designet én gang. Sx2-PP blæsersættet er samme blæser som G2 PWM, der er blevet udsat for et fabriksindstillet RPM setback på cirka 25 RPM for at mainstreame airflowet i push/pull. Men teknisk set yder de ens, da blæserne ellers er ens.

    Kassen, som blæserne kommer i, følger Noctuas velkendte brune og sorte design. Der er lagt vægt på kvalitetsfornemmelse fra første gang, man står med produktet i hånden allerede inden udpakningen. Kassen er solidt produceret.

    noctua nf a14x25 g2 pwm 03 front 1500 rpm techsteren
    noctua nf a14x25 g2 pwm 04 ls front billede 800 rpm techsteren
    noctua nf a14x25 g2 pwm 07 push pull sterrox lcp plast techsteren

    Noctua blæserne kommer med SSO2 lejeteknologi, der er patenteret og udviklet af Noctua selv. Lejeteknologien har en forventet levetid på 150.000 timers brug ved en temperatur på 25 grader °C.

    Afstanden mellem impellerbladene og rammen i blæseren er blevet skåret ned til 0,7 mm, og det er altså ikke nemt at gøre denne mindre. Et stramt fit her er alfa og omega for at undgå vortex strømme omkring impelleren, og det giver maksimal ydeevne for blæserne. Uanset om det er til brug med en radiator eller som ind- eller udblæsning i et kabinet.

    noctua nf a14x25 g2 pwm 09 ss02 lejeteknologi techsteren
    noctua nf a14x25 g2 pwm 10 07mm tip clearance techsteren

    I kasserne finder vi selvfølgelig Noctua NF-A14x25 G2 blæserne, der kommer formonteret med en gummimembran hele vejen rundt om bagsiden, der skal sikre et tæt kontaktflade med kabinet eller radiator for at undgå luftstrømme rundt om rammen og vortex’. Der medfølger også de klassiske gummihjørner og gummimonteringsstudser til skruefri montering.

    Derudover kommer der også et splitterkabel og en LNA (Low Noise Adapter) kabel med, ligesom vi har fire standard blæserskruer til kabinetmontage.

    noctua nf a14x25 g2 pwm 12 kasse indhold techsteren
    noctua nf a14x25 g2 pwm 13 medfoelgende mounting techsteren
    noctua nf a14x25 g2 pwm 11 sx2 unboxing techsteren

    LNA (Low Noise Adapter)-kablet er egentlig bare et kort blæserkabel, der har en modstand loddet på 12V kablet, som dæmper spændingen til blæseren, så omdrejningerne sænkes. Hvilket også kan gøres med en blæserprofil.

    noctua nf a14x25 g2 pwm 14 lna low noise adapter techsteren

    Impellerdesignet har fået en overhaling på G2 (generation 2) blæserserien i forhold til første generation af blæserne, som har domineret kølerverdenen i mange år. Impellerne er optimeret til maksimalt airflow og tryk, mens der som nævnt er dykket ned i at minimere risikoen for hvirvelstrømme mellem rammen og impellerne.

    Impellerne er lavet i Sterrox LCP (Liquid Crystal Polymer), som er et ultrastærkt plastikmateriale, der sikrer imod deformationer under ekstreme belastninger, ligesom det grundet sin krystalliske struktur minimerer risikoen “flydende” resonanser, som er vibrationer, der vandrer i materialet og resonnerer ud i rummet. Det giver en rigtig lækker Quality of Sound, der er svær at gengive.

    Derudover følger designet meget godt det, vi kender fra Noctuas velkendte blæserserie, og der er ikke så meget mere at sige her.

    Noctua NF-A14x25 G2 PWM er rated til 1500 RPM +/- 10% uden low noise adapter, mens G2 LS-PWM er rated til maksimalt 800 RPM grundet den indbyggede LNA adapter.

    noctua nf a14x25 g2 pwm 15 150000 timers levetid techsteren
    noctua nf a14x25 g2 pwm 16 20 cm 4 pin kabel techsteren

    På billedet herunder ser vi den formonterede gummimembran, der giver bedst mulig tætning imellem blæser og kabinet eller radiator. Den tætner også omkring ledningsgennemføringen, hvilket er en lækker detalje.

    Noctua NF-A14x25 G2 PWM er rated til 0,19 ampere på 12 volt, hvilket giver et maksimalt output på 2,28 watt, mens G2 LS-PWM er opgivet til 0,04 ampere, der giver den et maksimalt output på 0,48 watt.

    Noctua G2 LS-PWM har en teoretisk akustisk støjopgivning på 11,4 dB(A), mens G2 PWM ligger på 19,2 dB(A). Begge er lydniveauer, som ikke kan måles i almindelige husholdninger, da baggrundstøjen ligger betydeligt over. Eksempelvis er ambient baggrundsstøj i mit testrum omkring 30 dB(A).

    noctua nf a14x25 g2 pwm 17 gummimanchet montering techsteren

    Som udgangspunkt tager vi ikke fat i LNA kablet under test, da vi kører kontrollerede tests med PWM spring på 10%, indtil blæseren ikke længere kan give udslag i vores testbænke.

    Testopsætning

    Til testopsætningen har jeg bygget et trykkammer med et manometer og en vindtunnel med et digitalt anemometer, som jeg kan bruge til test af disse og fremtidige blæsere. Jeg vil hurtigt gennemgå begge testbænke, der er lave af henholdsvist ø200 PVC rør med gummitætninger til trykkammeret og ø160 PVC rør med gummitætninger til vindtunnelen.

    Trykkammer

    Trykkammeret er opbygget som et lille kammer, hvor jeg har boret et lille 6 mm hul i til at lime en 3-barbed studs i, som jeg kan montere en gummislange på. Slangen fører jeg til et EHDIS digitalt manometers plusside, mens minussiden er åben ud til det atmosfæriske tryk. Derved kan jeg måle det absolutte maksimale tryk i Pascal, der så kan omregnes til mm H20.

    noctua nf a14x25 g2 pwm 18 testudstyr trykkammer techsteren
    noctua nf a14x25 g2 pwm 20 testudstyr trykkammer manometer techsteren
    noctua nf a14x25 g2 pwm 21 ehdis digital manometer techsteren

    Inde i kammeret har jeg boret et hul til at trække et forlængerkabel igennem kammeret. Det har jeg tætnet med Unigum, der normalt bruges som pakmateriale i VVS-verdenen. Det tjener til test af 120 mm blæsere, da disse monteres indvendigt i låget. Alle øvrige samlinger er ekstra tætnet med sort 2-komponent lim for at undgå utætheder, selvom alt i forvejen er tætnet med gummipakninger, der er fastmonterede og overholder EN 681-1 og EN 681-2.

    Foran studsen har jeg monteret en vindskærm, der sikrer imod luftstrømme henover studsen, der kan lave hvirvelstrømme og forvrænge målingen på manometeret.

    noctua nf a14x25 g2 pwm 19 testudstyr trykkammer taetning vindhaette techsteren

    Vindtunnel

    Vindtunnelen fylder noget mere i landskabet, da den er opbygget af flere faser, der hver skal have en minimumsafstand til testområdet, hvor målingen af luftstrømmen foretages med mit Habotest HT-625A anemometer.

    noctua nf a14x25 g2 pwm 22 testudstyr vindtunnel kontraktion techsteren
    noctua nf a14x25 g2 pwm 23 testudstyr vindtunnel blaeser monteret techsteren

    Først har vi kontraktionen, hvor blæserne monteres på. Disse er tætnet med et 2 mm tykt SBR-gummi, der er blødt og derved deformerer, når skruerne spændes på gevindstængerne. Kontraktionen har en 13 graders indsnævring i tragtform for at styre luftstrømmen.

    Efter kontraktionen har vi en flow straightner, der eliminerer eventuelle hvirvelstrømme/vortex’ og sikrer et lineært luftflow, som ikke giver ujævn måling. Herefter kommer testdelen, hvor HT625A er monteret igennem en gummimembran og tætnet med mere 2-komponent lim. Her aflæses CFM flowet, der kan omregnes til m3 pr. time, skulle man ønske det.

    noctua nf a14x25 g2 pwm 24 testudstyr vindtunnel flow straigthener techsteren 2
    noctua nf a14x25 g2 pwm 25 testudstyr habotech ht625a anemometer techsteren
    noctua nf a14x25 g2 pwm 26 testudstyr vindtunnel diffuser techsteren

    Testfasen

    I testfasen tester jeg kontinuerligt fra 100% PWM og ned mod 10% PWM i 10% spring, indtil jeg ikke længere kan aflæse et resultat på måleapparaterne. Jeg styrer PWM-signalet med en 12 volt fancontroller med digitalt display, hvor jeg kan se procent og RPM.

    Resultaterne af trykkammeret kan bruges til at aflæse et tryk i Pascal. Resultatet omregnes så til mm H20, da det er denne værdi, der bruges i kølerverdenen til at definere det statiske tryk i en blæser. Værdien fortæller, hvor mange millimeter trykket kan flytte en vandsøjle i et urør.

    Det statiske tryk definerer blæserens evne til at presse luften igennem et mesh/radiator. For eksempel er en blæser med lavt statisk tryk men højt airflow bedst egnet til uhindret airflow i et kabinet. Mens en blæser med højt statisk tryk egner sig til radiatorer. Jo højere tryk, desto tættere radiator, da modstanden i finnerne skal overkommes.

    Grafen herunder viser et meget råt billede af, hvornår en blæser egner sig bedst til hvad. I feltet fra 1-2 mm H20 har vi en gråzone, hvor blæseren gradvist bliver bedre og bedre til tættere radiatorer kontra friluftblæsere, som trykket stiger.

    image 2

    Resultatet af vindtunnelen kan fortælle os, hvor meget luft en blæser flytter. Normalt aflæses dette i CFM i kølerverdenen, men m3/time giver en mere direkte forståelse af, hvor meget luft der er blevet flyttet på en time ved en given PWM hastighed.

    Læs meget mere om blæservalg, CFM, statisk tryk og deslige her!

    Statisk tryk

    Da Noctua NF-A14x25 G2 LS-PWM er en lavtstøjende blæser, som er begrænset med indbygget LNA-funktion, er det også ret tydeligt, at dens statiske tryk ligger lavt. Den er ganske enkelt ikke egnet som blæser til en radiator. Den skal anvendes til at skabe airflow i et kabinet på et ultralavt støjniveau.

    G2 PWM er derimod en anden sag. Blæseren er rated til 2,56 mm H20, og vi får et gennemsnit på 2,55. Hvilket må siges at være indenfor skiven, da der også er en fejlmargin i testfasen at tage højde for. Med andre ord så er G2 PWM en stærk kandidat i kampen om førstepladsen som en radiatorblæser. Selv de tætteste radiatorer vil få kamp til stregen her.

    noctua nf a14x25 g2 pwm 27 static pressure test techsteren

    Airflow

    Når vi kigger på luftmængden, der bliver flyttet af de to blæsere, kommer Noctua G2 LS-PWM pludselig til sin ret. Med sine kun 11 dB(A) ved 100% PWM leverer den cirka 49 CFM, der omregnes til 82,7 kubikmeter luft pr. time, mens G2 PWM klarer 100,1 CFM eller 170 kubikmeter. CFM testen rammer en smule under målet, der dog står på mål med de plus/minus 10%, som Noctua skriver. Så alt i alt leverer begge blæsere rigtig fint.

    Når vi ser på resultatet her, kan vi se, hvorfor Noctua er velkendte og vellidte i kølerverdenen. Noctua NF-A14x25 G2 PWM er direkte arvtager fra tidligere førstegenerations NF-A14x25, der nærmest er en kultblæser verdenen over i vandkølingsverdenen grundet sit høje statiske tryk, mens brugeren ikke udvikler tinitus af blæserstøj.

    noctua nf a14x25 g2 pwm 28 airflow cfm test techsteren
    noctua nf a14x25 g2 pwm 29 airflow m3 pr hour test techsteren

    Pris

    I skrivende stund, den 5. juli 2025, er blæserne set med prisskilte pålydende:

    Noctua NF-A14x25 G2 PWM: 279 kroner
    Noctua NF-A14x25 G2 LS-PWM: 319 kroner
    Noctua NF-A14x25 G2 PWM Sx2-PP: 599 kroner

    Konklusion

    Noctua har skabt den perfekte arvtager til den velkendte Noctua NF-A14x25! De har skabt Noctua NF-A14x25 G2 PWM i flere forskellige varianter, og der er virkelig lagt i støbeskeen til en ny legende i blæserverdenen! Det skal bestemt være sagt som det allerførste. Generation 2 er tæt på et mesterværk, der kan tilfredsstille de fleste, uanset om man er på jagt efter den ultimative termiske performance, eller om man bare gerne vil have et støjsvagt system.

    Byggekvaliteten er helt i top. Der er anvendt oliefyldte patenterede SSO2 lejer, der garanterer en lang levetid på 150.000 timer, og der er ligeledes anvendt krystalliseret polymer plastik til at støbe impellerbladene, der giver en optimal akustisk oplevelse for brugeren, imens det er muligt at præcisere designet helt ned i mindre end én millimeters præcision. Hvilket giver sig til kende ved en fin-clearance på 0,7 mm mellem impeller og ramme.

    Performance, såvel termisk som akustisk er sublim, så længe man tager G2 LS-PWM’s tiltænkte formål med ind i regnestykket. Det ville være overordentligt naivt at købe den som radiatorblæser. Det er virkelig svært at være utilfreds med den performance, som Noctua leverer her!

    Det gode:

    • Ydeevnen er i top: Der er skruet på alle tangenter her for at levere den ultimative køling.
    • Højtydende SSO2 lejeteknologi: Det patenterede SSO2 lejesystem sikrer en rigtig lang levetid.
    • Fin-clearance er skåret ind til benet: Der er en minimal afstand tilbage mellem impeller og ramme på 0,7 mm, der er med til at sikre et mere lineært airflow.
    • Byggekvaliteten: Byggekvaliteten og valget af materialer er helt i top med Noctua NF-A14x25 G2 serien

    Det knap så gode:

    • Designet kan være en smagssag: De brune nuancer i forskellige afskygninger kan være afskrækkende for nogen. Men mon ikke vi ser en Chromax serie i fremtiden?
    • Prisen kan afskrække nogen: Kvalitet koster. Sådan har det altid været. Men en stykpris på 279/319 kroner kan bringe udgiften til blæsere noget højt op i et computerbudget på eksempelvis 10.000 kroner.

    Noctua NF-A14x25 arvtageren er her!

    92% Perfektion er blevet perfektioneret!
    Det gode
    1. Ydeevnen er i top
    2. Højtydende SSO2 lejeteknologi
    3. Fin-clearance er skåret ind til benet
    4. Byggekvaliteten
    Det knap så gode
    1. Designet kan være en smagssag
    2. Prisen kan afskrække nogen
    • Design 80 %
    • Termisk ydeevne 90 %
    • Akustisk ydeevne 100 %
    • Prisen 90 %
    • Byggekvaliteten 100 %
    • User Ratings (0 Votes) 0 %
    afkøling
    Share. Facebook Twitter Pinterest LinkedIn Tumblr Email
    Michael Hermansen

    Michael Hermansen er en del af holdet bag Techsteren og har fokus på at forbinde teknologi med konkrete behov. Han arbejder med idéer, udvikling og løsninger, der gør ny teknologi mere relevant, tilgængelig og værdifuld.

    Related Posts

    iOS 27 Offentlig Beta: Sådan Installerer iOS 27. Hvad Du Går Glip Af Som Dansker

    11 juli 2026
    8.2

    Google Fitbit Air anmeldelse: Den bedste wearable til dig der er træt af skærme

    9 juli 2026

    Cybersikker sommerferie: 8 vaner der beskytter dig, mens du holder fri

    8 juli 2026
    9.5

    Sennheiser HD 480 PRO Plus anmeldelse: Lukket studiehovedtelefon med seriøs kontrol

    25 juni 2026
    Add A Comment
    Leave A Reply Cancel Reply

    Advertisement
    Anmeldelser
    9.5

    Sennheiser HD 480 PRO Plus anmeldelse: Lukket studiehovedtelefon med seriøs kontrol

    25 juni 2026
    8.5

    Logitech G512X 75 anmeldelse

    25 juni 2026
    9.2

    Test af Roborock RockMow Z150: en af årets mest spændende robotplæneklippere

    18 april 2026
    8.4

    Test: HP 710 Silent Mouse

    8 januar 2026
    Seneste Nyheder

    iOS 27 Offentlig Beta: Sådan Installerer iOS 27. Hvad Du Går Glip Af Som Dansker

    By Lars Damsgaard

    Google Fitbit Air anmeldelse: Den bedste wearable til dig der er træt af skærme

    By Lars Damsgaard

    Cybersikker sommerferie: 8 vaner der beskytter dig, mens du holder fri

    By Lars Damsgaard
    Techsteren.dk
    Facebook Instagram YouTube
    • Cookiepolitik (EU)
    • Privacy Policy
    • Content-Politik
    © 2026 Techsteren.

    Type above and press Enter to search. Press Esc to cancel.

    Ad Blocker Enabled!
    Ad Blocker Enabled!
    Our website is made possible by displaying online advertisements to our visitors. Please support us by disabling your Ad Blocker.