Close Menu
    What's Hot

    iOS 27 Offentlig Beta: Sådan Installerer iOS 27. Hvad Du Går Glip Af Som Dansker

    11 juli 2026
    8.2

    Google Fitbit Air anmeldelse: Den bedste wearable til dig der er træt af skærme

    9 juli 2026

    Cybersikker sommerferie: 8 vaner der beskytter dig, mens du holder fri

    8 juli 2026
    Facebook Instagram YouTube
    Trending
    • iOS 27 Offentlig Beta: Sådan Installerer iOS 27. Hvad Du Går Glip Af Som Dansker
    • Google Fitbit Air anmeldelse: Den bedste wearable til dig der er træt af skærme
    • Cybersikker sommerferie: 8 vaner der beskytter dig, mens du holder fri
    • Sennheiser HD 480 PRO Plus anmeldelse: Lukket studiehovedtelefon med seriøs kontrol
    • Logitech G512X 75 anmeldelse
    • Er det hurtigere at tale end at skrive? Ja – og her er beviset
    • Roborock åbner pop-up i Field’s: Test flagskibene, vind præmier for over 10.000 kr.
    • Robotplæneklipper til skråninger – hvilken model klarer det?
    Facebook X (Twitter) Instagram Pinterest VKontakte
    Techsteren.dk
    • Anmeldelser
    • Nyheder
    • Guides
    • Hardware / Gaming
    • Tech / Gadgets
      1. Gadgets
      2. View All
      8.2

      Google Fitbit Air anmeldelse: Den bedste wearable til dig der er træt af skærme

      9 juli 2026
      9.5

      Sennheiser HD 480 PRO Plus anmeldelse: Lukket studiehovedtelefon med seriøs kontrol

      25 juni 2026

      ASUS ROG Strix XG129C: en dedikeret sekundærskærm til dit gaming setup til 1.400 kr

      14 maj 2026

      Audemars Piguet og Swatch lancerer Royal Pop: et lommeur-collab der genopfinder formatet

      14 maj 2026

      Cybersikker sommerferie: 8 vaner der beskytter dig, mens du holder fri

      8 juli 2026
      9.5

      Sennheiser HD 480 PRO Plus anmeldelse: Lukket studiehovedtelefon med seriøs kontrol

      25 juni 2026

      Unitree GD01: Kinesisk robotfirma vækker Transformers til live

      14 maj 2026

      VitaLink: Tastaturet med en 4K-skærm gemt indeni

      14 maj 2026
    • Mobil / Tablets

      iOS 27 Offentlig Beta: Sådan Installerer iOS 27. Hvad Du Går Glip Af Som Dansker

      11 juli 2026

      Cybersikker sommerferie: 8 vaner der beskytter dig, mens du holder fri

      8 juli 2026

      Samsung Galaxy Z Fold 8 Wide lækket – hvad vi ved

      10 maj 2026

      Android 17 Beta 4: Nye features, ændringer og hvad det betyder for dig

      17 april 2026

      Android 17 Beta 4 ude: Nyt easter egg og notifikationsdesign (Opdateret)

      17 april 2026
    • Biler
    • KONTAKT
      • Skribenter
    Techsteren.dk
    Home»Test»Test: iStorage diskAshur PRO3
    Test

    Test: iStorage diskAshur PRO3

    Michael HermansenBy Michael Hermansen24 november 2025Updated:25 november 2025Ingen kommentarer16 Mins Read
    Facebook Twitter Pinterest LinkedIn Tumblr Email
    diskAshur PRO3
    istorage_diskashur_3_pro_2tb_ssd_test_02_closeup_box_aes_xts_256bit_encryption_techsteren
    Share
    Facebook Twitter LinkedIn Pinterest Email

    iStorage er en britisk producent specialiseret i hardwarekrypterede datalagringsløsninger til både virksomheder, myndigheder og privatpersoner med høje krav til datasikkerhed. Firmaet er særligt kendt for sine PIN-beskyttede USB-flashdrev og eksterne SSD’er, der kombinerer fysisk sikkerhed med stærk AES-XTS 256-bit hardwarekryptering. Tilgangen er ”security by design”, hvor både kabinet, elektronik og firmware er udviklet med fokus på databeskyttelse, manipulation­sresistens og international compliance.

    Table of Contents

    • De tekniske specifikationer
    • Unboxing og gennemgang
      • Certificeringer; hvorfor er de relevante for diskAshur PRO3?
        • GDPR:
        • HIPAA:
        • CCPA:
      • Hvorfor er diskAshur PRO3 egnet til databeskyttelse?
      • Sikkerhed
        • Kryptering i PRO3; hvordan virker det?
        • Krypteringsprofil
      • AES-XTS (bedst – standarden til lagring)
      • AES-CBC (god – klassisk og veltestet)
      • AES-ECB (dårligst – aldrig anbefalet til lagring)
        • Hvilken krypteringsprofil bør man vælge?
        • FIPS 140-3 Level 3
        • Common Criteria EAL5+
      • Hvad EAL5+ betyder:
      • Hvad det betyder i praksis for et drev som diskAshur Pro³:
    • Opsætning
    • Test; opsætning og benchmarks
      • Testopsætning:
      • Benchmarks
        • ATTO Disk Benchmark
        • CrystalDiskMark
        • DiskSPD
    • Pris
    • Konklusion
      • Det gode:
      • Det knap så gode:

    De tekniske specifikationer

    • Kapacitet: 2 TB (SSD, hardwarekrypteret)
    • Kryptering: AES-XTS 256-bit fuld hardwarekryptering
    • Krypteringschip: Certificeret Secure Microcontroller med tamper-resistant design
    • PIN-adgang: 8–64 cifre, bruger- og administrator-profil
    • Brute force-beskyttelse: Automatisk blokering og selvdestruktion efter forkerte forsøg
    • Antitamper: Epoxy-fyldt kabinet, manipulation detekteres og sletter nøgler
    • Idle lock: Auto-lock ved inaktivitet
    • Interface: USB 3.2 Gen 1 (op til 5 Gb/s)
    • Porte: USB-C (USB-A og USB-C kabler medfølger)
    • Kompatibilitet: Windows, macOS, Linux, ChromeOS, Android, Thin Clients og embedded systemer
    • Strøm: Strømfødes direkte via USB-porten
    • Robuste materialer: Stød- og vibrationsresistent
    • IP-klassificering: IP56 (beskyttet mod støv og kraftige vandstråler)
    • Certificeringer: CE, FCC, UKCA, ROHS, REACH, RCM, TAA, WEEE
    • Brugersikkerhed: Overholder GDPR, HIPAA og CCPA-krav til databeskyttelse
    • Garanti: 3 år

    Særlige funktioner:

    • Wear-resistant keypad (epoxybeskyttet mod fingerprint hacking)
    • Auto-erase ved fysisk manipulation
    • One-time User Recovery PIN
    • Read-only mode (write-protect)
    • Duress PIN (låser enheden med et alternativt PIN-signal)

    Læs også: Wavell 4 Signature

    DiskAshur PRO3 er iStorage’s nyeste generation af hardwarekrypterede eksterne SSD’er, og modellen henvender sig til brugere, der kræver maksimal datasikkerhed uden at gå på kompromis med mobilitet. Drevet beskytter dine filer med AES-XTS 256-bit hardwarekryptering, PIN-baseret adgang (8–64 cifre), bruteforce-lås, automatisk datadestruktion ved manipulation og et kabinet fyldt med epoxy, som gør fysisk angreb praktisk talt umuligt.

    Unboxing og gennemgang

    iStorage diskAshur PRO3 kommer i en kraftig papindpakning med et meget enterprisedrevet design. Hvilket passer meget godt til produktet, der først og fremmest henvender sig til erhverv såvel som statsligt og endda militært miljø, hvor sikkerhed og kryptering kommer før alt andet.

    DiskAshur Pro3 boks på et bord med træbaggrund. Produktbeskrivelser og specifikationer for 2 TB SSD vises på emballagen.
    Sort æske med teksten DiskAshur PRO3 og iStorage på en mørk overflade foran en væg med lodrette træpaneler.

    På siden af kassen finder vi alle de gængse certificeringer, som vi også finder på det meste andet elektronik. Men vi kan også her se, at diskAshur PRO3 har en længere række certificeringer, som gør produktet egnet til brug i omgivelser, der stiller store krav til sikkerhed i EU såvel som Amerika.

    Certificeringer; hvorfor er de relevante for diskAshur PRO3?

    GDPR:

    GDPR, eller General Data Protection Regulation, er de nuværende krav om databeskyttelse i EU, som kræver tekniske foranstaltninger til beskyttelse mod datalæk, ligesom de stiller krav om kryptering, adgangskontrol og dataminimering i virksomheder, der håndterer persondata i EU.

    HIPAA:

    HIPAA, eller Health Insurance Portability and Accountability Act, er en amerikansk lovgivning, der beskytter sundheds- og patientdata i det amerikanske sundhedssystem. Lovgivningen stiller store krav til beskyttelse af helbredsinformationer (Protected Health Information), såvel som adgangsstyring og kryptering.

    CCPA:

    CCPA, eller California Consumer Privacy Act, er en californisk lovgivning, der stiller krav til beskyttelse af forbrugerens datasikkerhed på lige fod med GDPR i EU/EØS sammenhæng. CCPA håndterer primært aktiv datahåndtering, men den beskytter også data i hvile, som enhver form for personfølsom data vil være, hvis det ligger gemt på diskAshur PRO3 ved flytning.

    Hvorfor er diskAshur PRO3 egnet til databeskyttelse?

    DiskAshur PRO3 er udviklet til professionelle miljøer, hvor datasikkerhed ikke er et ønske – men et krav. Med krypteringsarkitektur og adgangskontrol, der understøtter GDPR, HIPAA og CCPA, kan drevet bruges i alt fra EU-virksomheder og amerikanske sundhedssystemer til globale organisationer med stramme privacy-politikker. Kombinationen af hardwarekryptering, PIN-adgang, tamper-resistens og auto-wipe gør, at drevet opfylder de tekniske krav, der stilles i moderne datalovgivning – uanset kontinent.

    Sort æske med mærke iStorage diskAshur PRO3 ligger på en mørk bordoverflade foran en baggrund af træpaneler.

    Vi har som nævnt modtaget iStorage diskAshur PRO3, som er topmodellen i serien, og vores model er med en indbygget 2TB SSD med SATA forbindelse.

    Sort kasse med mærket DISKASHUR PRO, 2 TB SSD. Viser tastatur og teksten om PIN-beskyttet, krypteret USB-lagring.

    Når vi skærer plombering over, kan vi så komme indenfor i kassen og se, hvad vi har fået tilsendt. Vi finder vores diskAshur PRO3 pakket ind i bobleplast som en ekstra beskyttelse. Normalt ville jeg nok synes, at man kan finde bedre materialer end plast, men det er også en dyr enhed. Så lidt ekstra beskyttelse er fornuftigt.

    Med i kassen medfølger der også en vejledning til at opsætte drevet som bootable, hvis man oplever tekniske problemer med disconnects i Windows. Vi får også en livstidslicens til nero BackItUp, der ligesom navnet antyder er et backupsoftware. Hvilket giver meget god mening med en ekstern USB-SSD af den kaliber, som iStorage har sendt til os her.

    Åben sort kasse på bord med bobleplastindpakket genstand og vigtig meddelelse på papir i låget. Trævæg i baggrunden.
    Åben kasse med papirer, herunder Nero BackItUp softwareinformation og iStorage-produkter vist på et takkort.

    Der medfølger også to USB kabler til at forbinde sin iStorage diskAshur PRO3 med ens computer. Vi får et USB-C til A og et USB-C til C kabel, så man har alle tilslutningsmuligheder.

    To ledninger på et bord, en med USB-A-stik og en med USB-C-stik, iStorage-enhed delvist synlig i baggrunden.

    diskAshur PRO3 kommer i et lækkert hardcase opbevaringsetui. Inde i etuiet ligger vores eksterne SSD og i en lomme over finder vi de medfølgende USB-kabler. Derudover finder vi ikke meget andet.

    Sort etui med iStorage-logo lænet mod en lodret trælamelvæg på en sort bordflade.
    Sort tastatur i etuiet med plastikpose, placeret på en grå overflade foran lodrette træpaneler.

    iStorage diskAshur PRO3 gør i sig selv ikke meget væsen af sig. SSD’en er omsluttet af en indpakning, der måler sølle 131x83x21 mm, og den har en kampvægt på 250 gram. Så lille og elegant at have med på farten. På bagsiden finder vi fire stykker gummi, der beskytter enheden imod at skride.

    Sikkerhed

    Man skal derimod ikke tage fejl af diskAshur PRO3. Knapperne er belagt med en epoxybelægning for at beskytte imod fingeraftryk, som kan gøre det nemmere for andre at se, hvilke taster man bruger for at låse den op. Inde i indpakningen er enheden fyldt op med epoxy som manipulationsbeskyttelse. Hvis man forsøger at brække den op, ødelægger man simpelthen indholdet.

    Men sikkerheden stopper selvfølgelig ikke her. iStorage diskAshur PRO3 er beskyttet mod bruteforcing, da PIN-koden slettes efter 10 forkerte forsøg, og enheden bliver herefter umulig at låse op uden administrator PIN-koden. Tastes denne forkert 10 gange, nulstiller enheden, og al data slettes uden mulighed for gendannelse, da drevet bliver hard wipet.

    Kryptering i PRO3; hvordan virker det?

    Inde i PRO3 gemmer der sig en Secure Microcontroller. Det er her al herligheden sker. Når enheden tages i brug, genereres der en sikkerhedsnøgle, som kun kan aktiveres via PIN-koden, som man har oprettet. En PIN-kode, der kan skiftes én gang. Så det er med ikke at miste den.

    Når brugeren skriver til enheden, sendes dataen via USB gennem controlleren, der krypterer dataen, inden den gemmes på drevet. Når brugeren læser fra enheden, sendes den krypterede data igennem enheden, som dekrypterer den og sender den gennem USB til computeren. Dermed håndteres al data internt, og PIN-koden indtastes fysisk. Ingen software er i brug, der kan kompromiteres via en keylogger.

    Krypteringsprofil

    iStorage diskAshur PRO3 understøtter tre forskellige AES 256-bit krypteringer, hvoraf den ene reelt er den, man bør vælge til lagerenheder, da den er specifikt udviklet til det. Vi gennemgår ultrakort de tre profiler herunder.

    AES-XTS (bedst – standarden til lagring)

    • Designet specifikt til lagringsmedier (SSD/HDD)
    • Beskytter effektivt mod manipulation og “mønstre” i data
    • Bruges af moderne diske, enterprise-storage og OS-kryptering
    • To nøgler → stærkere mod visse angreb
    • Dette er den sikreste og mest moderne profil for eksterne drev

    AES-CBC (god – klassisk og veltestet)

    • Meget udbredt og sikker, bruges i mange protokoller
    • Undgår mønstergenkendelse i data (i modsætning til ECB)
    • Kræver korrekt håndtering af IV (initialiseringsvektor)
    • Sikker og solid, men ældre og mindre robust end XTS til lagring

    AES-ECB (dårligst – aldrig anbefalet til lagring)

    • Krypterer hver blok for sig → mønstre kan stadig ses
    • Sårbar mod dataanalyse og kendte-plaintext-angreb
    • Hurtig og simpel — men ikke god til noget, der skal være sikkert
    • Undgå denne — kun med for specifikke, kontrollerede legacy-systemer
    Hvilken krypteringsprofil bør man vælge?

    Når du første gang sætter dit iStorage diskAshur PRO³-drev op, kan du vælge mellem tre krypteringstyper: AES-XTS, AES-CBC og AES-ECB. Selvom alle tre er baseret på den anerkendte AES-standard, er forskellen stor – især når det gælder datasikkerhed på eksterne drev.

    For langt de fleste brugere er AES-XTS den klart bedste og mest sikre løsning. XTS er udviklet specifikt til lagringsmedier som SSD’er og eksterne sikkerhedsdrev, og beskytter effektivt mod manipulation, datalæk og mønstergenkendelse. Det er den moderne industristandard og det oplagte valg, hvis du vil have maksimal beskyttelse uden at gå på kompromis med ydelsen.

    AES-CBC er også et sikkert valg, men bygger på en ældre metode, der kræver korrekt håndtering af såkaldte initialiseringsvektorer. CBC er stadig solid, men noget mindre robust end XTS, når det gælder data, der ligger på et fysisk drev.

    AES-ECB bør kun bruges, hvis du arbejder med ældre eller meget specifikke systemer, der kræver netop denne metode. ECB beskytter ikke godt nok mod mønstergenkendelse, og er derfor ikke anbefalet til almindelig datalagring.

    Øvrige certificeringer

    diskAshur PRO3 er udover ovenstående certificeringer også godkendt til eller i gang med at blive godkendt til følgende certificeringer.

    FIPS 140-3 Level 3

    iStorage diskAshur PRO3 er i gang med at blive FIPS 140-3 certificeret, men har på nuværende tidspunkt “kun” bestået første del af certificeringen. FIPS 140-3 Level 3 er forklaret herunder.

    FIPS 140-3 Level 3 er en amerikansk sikkerhedsstandard for kryptografiske moduler, som fastlægger, hvor modstandsdygtigt et produkt skal være mod både digitale og fysiske angreb.

    Hvad Level 3 betyder:

    • Krypteringsnøgler skal være fuldt beskyttede mod udtrækning
    • Enheden skal have tamper-resistant hardware (f.eks. epoxyfyldt kabinet)
    • Hvis nogen forsøger at åbne eller manipulere enheden, skal den automatisk slette krypteringsnøglerne
    • Kræver identitetsbaseret adgangskontrol (fx PIN med administratorlogik)
    • Beskytter mod både software- og hardware-angreb

    Hvad det betyder i praksis:
    FIPS 140-3 Level 3 er et af de højeste sikkerhedsniveauer, som bruges i statslige myndigheder, forsvar, politi, sundhedssektor og finansverdenen. Når et drev som iStorage diskAshur PRO3 arbejder efter denne standard, betyder det, at både krypteringen og den fysiske konstruktion er gjort modstandsdygtig, selv mod avancerede angreb.

    Common Criteria EAL5+

    Common Criteria (CC) er en international standard, der evaluerer, hvor sikkert et IT-produkt er designet og beskyttet mod angreb. EAL5+ er et af de højere sikkerhedsniveauer – typisk brugt til smartcards, sikkerhedschips, betalingssystemer og militær hardware.

    Hvad EAL5+ betyder:

    • Enheden skal være bygget efter en sikker udviklingsproces
    • Hardwaren skal være modstandsdygtig mod målrettede, avancerede angreb
    • Der kræves formel verifikation af designet (matematisk bevisbar sikkerhed)
    • Fysisk manipulation af komponenter skal være svært eller umuligt
    • “…+” betyder at visse sikkerhedskrav ligger over standard EAL5-niveauet

    Hvad det betyder i praksis for et drev som diskAshur Pro³:

    • Den interne sikkerhedsmikrocontroller er designet til at modstå fysiske angreb
    • Epoxyfyld, tamper-detektion og nøglesletning ved manipulation
    • Nøgler og kryptografiske funktioner er stærkt beskyttede i hardware
    • Enheden er egnet til brug i miljøer med høje krav – myndigheder, finans, forskning, forsvar
    Sort iStorage-enhed med tastatur ligger på grå overflade foran lodret træpanelvæg.
    Sort iStorage harddisk ligger på en grå, struktureret overflade. Produktinformation vises på etiketten.

    iStorage diskAshur PRO3 kører som nævnt over USB, og al kommunikation med drevet kører gennem den interne secure microcontroller. Enheden kører USB 3.2 Gen 1 med bagudkompatibilitet. Casen er dokumenteret IP56 certificeret, hvilket vil sige, at den er relativt støvtæt og beskyttet imod hårde vandsprøjt.

    Sort ekstern harddisk med knapper øverst, USB-C-port og låseindikator på siden, placeret på grå overflade.

    Læs også: Test af Roborock Q7-series

    Opsætning

    Opsætningen af diskAshur PRO3 er enkel og lige til, da den er uafhængig af ekstern software. Man kobler sin eksterne SSD til en computer, hvorefter den går i førstegangsopsætningsmode. Hvis man følger opsætningsguiden, så varer det ikke længe for at opsætte bruger PIN-kode, og herefter er man hurtigt i gang.

    PIN-koden styres som nævnt internt af microcontrolleren og kædes sammen en krypteringsnøgle. Herefter er det blot at trykke på Unlock knappen efterfulgt af PIN-koden, hvorefter enheden initialiseres i Windows. Koden kan være mellem 8- og 64 tal lang i fuld overenstemmelse med AES standarden.

    Åben manual på bord med tekster og diagrammer om opsætning af ADATA PRO-enhed. Sort kasse i baggrunden.
    Åben manual med instruktioner på engelsk og tysk, diagrammer for opsætning af sikkerhedsudstyr. Emballage i baggrunden.

    Test; opsætning og benchmarks

    Med gennemgangen overstået er tiden nu kommet til, at vi skal have kigget lidt ind i, hvilken performance vi kan forvente af diskAshur PRO3. Da dataen skal krypteres og dekrypteres on-the-fly ved skrivning eller læsning kan vi forvente et performancetab kontra en almindelig ubeskyttet SATA3 SSD.

    Testopsætning:

    Vi tester på følgende hardwareopsætning:

    • GIGABYTE X870 Eagle Wifi7 (nyeste BIOS)
    • AMD Ryzen 9 9900X
    • XFX Quicksilver Radeon RX 9070 XT Gaming Edition 16 GB
    • 32 GB G.Skill TridentZ 6000 MHz DDR5
    • 2 TB WD Green NVMe SSD
    • 1000W Seasonic Prime PSU

    Vi tester på følgende softwareopsætning:

    • ATTO Disk Benchmark
      • Atto kører en serie af tests med forskellig blokstørrelse. Der er tale om en sekventiel datastrøm fra 4KB- til 64 MB blokstørrelse, som tester maksimal datahastighed. En sekventiel test skiller sig ud ved kun at skriver 0 eller 1 til enheden i hele testfasen.
    • CrystalDiskMark
      • CrystalDiskMark kører ligeledes en sekventiel datastrømstest med samme formål som ATTO. Vi tester gerne med to stykker software for at validere vores benchmarkdata.
    • DiskSPD
      • DiskSPD er et mere avanceret stykke software til test af enheder som SSD’er. DiskSPD er kommandobaseret og køres via Windows Powershell. Det giver mere detaljerede og retvisende resultater, der kan duplikeres 100%, da det blot kræver, at man sender samme kommando. DiskSPD bruger jeg til både at teste sekventiel- og random dataoverførsel. Random datatest er mere retvisende for hastighederne, som enheden kan klare ved overførsel af reelle data.

    Se skærmbillede herunder for indblik i, hvordan DiskSPD virker.

    Sort skærm med Windows PowerShell-terminal, viser DiskSpd kommandoer og output for diskydelsestest i detaljer.

    Alle tests kører med en queue depth på 4, da det bedst simulerer desktopbrug. Vi er ikke interesserede i server stresstest med en IO queue på 32 eller lignende, da det ikke er brugbart. Enheden er heller ikke designet til det, og den vil formentlig blive kvalt i processen.

    Benchmarks

    Vi starter lige med et screenshot fra CrystalDiskInfo, så der ikke kan herske nogen tvivl om, at vi har testet vores iStorage diskAshur PRO3.

    Skærmbillede af CrystalDiskInfo 9.7.2, enhed Vi550 S3 SSD 2048,4 GB, sundhedsstatus God 100%, temperatur 29°C.

    ATTO Disk Benchmark

    ATTO Disk Benchmark er som nævnt et program, der tester maksimal sekventiel dataoverførsel, og det er denne test, der bliver anvendt til måling af oplyste “op til”-hastigheder ved alle producenter. Her lever iStorage diskAshur PRO3 fint op til det lovede.

    ATTO Disk Benchmark-software viser læse- og skrivetests for drev (D:) diskAshur PRO3 i forskellige størrelser fra 4KB til 64MB.

    CrystalDiskMark

    CrystalDiskMark kører lidt mere hårdt på, og her ser man især, at diskAshur PRO3 kommer på prøve, når der skal skrives rigtig mange små filer på kort tid. Hvilket helt sikkert er fordi, at microcontrolleren bliver flooded og skal kæmpe for at følge med krypteringen og skrivning til næste ledige plads på NAND chippen.

    CrystalDiskMark 9.0.1 benchmark viser læse- og skrivehastigheder i MB/s for forskellige testparametre med grønne søjler.

    DiskSPD

    Første test i DiskSPD bliver en sekventiel test, og resultatet her viser generelt det samme. DiskSPD presser dog controlleren lidt mere end de to forrige tests har gjort. Men alt i alt stadig et fornuftigt resultat.

    istorage diskashur 3 pro 2tb ssd test 05 diskspd sequential read write

    Vi render lige i modsat boldgade og kører en random 4K bloktest for at se, om resultatet i de foregående tests også viser sig her. Og det gør det. Skrivning af 4K blokke i en 4 GB stor testfil med tilfældige read/write IO’s er en hård pille at sluge, når data også skal krypteres.

    Søjlediagram viser DiskSPD tilfældige 4K læse/skrivehastigheder i Mbps; blå søjle 169,90, orange søjle 22,10.

    Jeg har også kørt en random read/write test med 50/50% fordeling mellem write- og read IO’s for at se, hvilke hastigheder vi kan forvente ved overførsel af data i forskellige størrelser. Jeg har stoppet ved 2 MB, da vi er dækket forholdsvist ind ved forskellige dokumenter, billeder og lignende. Bliver filerne større, kan vi forvente, at hastigheden stiger relativt, da større filer giver færre IOPS (Input/Output Operations Pr. Second.) og derved færre opgaver for controlleren.

    Søjlediagram viser DiskSPD Random Read/Write i Mbps for blokstørrelser fra 4k til 2MB. Blå for læsning, orange for skrivning.

    Her ser vi antal IOPS, som også bekræfter, at færre opgaver pr. sekund giver øget hastighed. Hvilket er fuldstændig forventeligt og helt i tråd med, hvad vi kender fra lagerenheder generelt.

    Søjlediagram viser DiskSPD tilfældig læsning/skrivning IOPS. Blå repræsenterer læsning og orange skrivning i forskellige størrelser.

    Latency, eller forsinkelse, stiger efterhånden som filstørrelsen stiger. Det er målt i millisekunder, og det er på ingen måde alarmerende. Stigningen kan kædes direkte sammen med, at det tager længere tid at allokere pladsen samt at kryptere dataen, inden den kan skrives til NAND chippen.

    Søjlediagram viser DiskSPD tilfældig læse/skrive latens i millisekunder for forskellige filstørrelser, blå for læs, orange for skriv.

    Pris

    I skrivende stund, den 24. november 2025, er iStorage diskAshur PRO3 2 TB set til 4.145,00 kroner ved Dustin Home.

    Konklusion

    Nu er vi ved at være kommet til vejs ende, og det er på tide, at vi skal have samlet tankerne og gjort status over oplevelsen med iStorage diskAshur PRO3 2 TB, som jeg har fået lov til at lege med her.

    Først og fremmest så skal det vist være klart og tydeligt, at diskAshur PRO3 IKKE er henvendt til alle og enhver. Ikke mindst fordi at den koster over 4.000,00 kroner, der må siges at være mere, end vi normalt ser med en SATA3 SSD. Men prisen kommer også af en grund, der i sig selv retfærdiggør den fuldt ud. En ekstern SSD med de certificeringer er godkendt at både statsligt- såvel som militært niveau i USA og Europa.

    Valget af en intern Secure microcontroller, der håndterer dataoverførsel og kryptering selvstændigt gør netop, at sikkerhedsniveauet i diskAshur PRO3 ligger i en helt anden klasse, og den henvender sig absolut til områder, der kræver det niveau af kontrol og sikkerhed. Manipulationsbeskyttelsen vil gøre enheden ubrugelig ved det mindste forsøg at rode med indholdet, og brute force beeskyttelsen gør udefrakommende angreb umuligt.

    Opsætningen af iStorage diskAshur PRO3 er til at gå til, men man skal lige være sikker på, at man får tastet koden rigtigt, da en glemt kode hurtigt fører til tab af data.

    På performancesiden kan man få hurtigere enheder ved at fokusere mindre på sikkerhed og mere på kvantiten. Men hvis man har brug for en SSD, der kan flytte data rundt overalt, uden nogen form for risiko for databrud og dermed maksimal sikkerhed er iStorage diskAshur PRO3 vejen at gå. Det bliver stort set ikke bedre!

    Prisen er en rigtig svær størrelse at vurdere på med diskAshur PRO3. Prisen er enormt høj for en ekstern SSD, men du får intet af det, vi ser i enheden her i dag. Og eftersom vi allerede har nævnt, at det ikke er et produkt for alle og enhver, så er det uretfærdigt at slå for hårdt ned på prisen. Men den skal dog nævnes, for det er mange penge.

    Det gode:

    • Toppen af poppen indenfor sikkerhed
    • Masser af plads
    • 256-bit AES kryptering
    • Manipulationsbeskyttet; både på hardware- og softwarebasis
    • Uafhængig af software
    • Intern Secure microcontroller håndterer al data
    • Lever fuldt op til GDPR, HIPAA og CCPA kravene
    • Robust konstruktion med IP56 certificering

    Det knap så gode:

    • Pris pr. GB ligger langt over andre enheder
    • Hastigheden er påvirket af krypteringen; især mindre filer skrevet til enheden

    Kryptering i verdensklasse

    88%
    Det gode
    1. Toppen af poppen indenfor sikkerhed
    2. Masser af plads
    3. 256-bit AES kryptering
    4. Manipulationsbeskyttet
    5. Uafhængig af software
    6. Intern Secure microcontroller håndterer al data
    7. Lever fuldt op til GDPR, HIPAA og CCPA kravene
    8. Robust konstruktion med IP56 certificering
    Det knapt så gode
    1. Pris pr. GB ligger langt over andre enheder
    2. Hastigheden er påvirket af krypteringen
    • Sikkerhed 100 %
    • Byggekvalitet 100 %
    • Brugervenlighed 80 %
    • Pris 80 %
    • Hastighed 80 %
    • User Ratings (1 Votes) 100 %
    256-bit aes aes 256-bit ccpa data security diskashur diskashur pro3 fips 140 GDPR Hardware hipaa istorage istorage diskashur pro3 kryptering review secure data test
    Share. Facebook Twitter Pinterest LinkedIn Tumblr Email
    Michael Hermansen

    Michael Hermansen er en del af holdet bag Techsteren og har fokus på at forbinde teknologi med konkrete behov. Han arbejder med idéer, udvikling og løsninger, der gør ny teknologi mere relevant, tilgængelig og værdifuld.

    Related Posts

    8.2

    Google Fitbit Air anmeldelse: Den bedste wearable til dig der er træt af skærme

    9 juli 2026

    Cybersikker sommerferie: 8 vaner der beskytter dig, mens du holder fri

    8 juli 2026
    9.5

    Sennheiser HD 480 PRO Plus anmeldelse: Lukket studiehovedtelefon med seriøs kontrol

    25 juni 2026
    8.5

    Logitech G512X 75 anmeldelse

    25 juni 2026
    Add A Comment
    Leave A Reply Cancel Reply

    Advertisement
    Anmeldelser
    9.5

    Sennheiser HD 480 PRO Plus anmeldelse: Lukket studiehovedtelefon med seriøs kontrol

    25 juni 2026
    8.5

    Logitech G512X 75 anmeldelse

    25 juni 2026
    9.2

    Test af Roborock RockMow Z150: en af årets mest spændende robotplæneklippere

    18 april 2026
    8.4

    Test: HP 710 Silent Mouse

    8 januar 2026
    Seneste Nyheder

    iOS 27 Offentlig Beta: Sådan Installerer iOS 27. Hvad Du Går Glip Af Som Dansker

    By Lars Damsgaard

    Google Fitbit Air anmeldelse: Den bedste wearable til dig der er træt af skærme

    By Lars Damsgaard

    Cybersikker sommerferie: 8 vaner der beskytter dig, mens du holder fri

    By Lars Damsgaard
    Techsteren.dk
    Facebook Instagram YouTube
    • Cookiepolitik (EU)
    • Privacy Policy
    • Content-Politik
    © 2026 Techsteren.

    Type above and press Enter to search. Press Esc to cancel.

    Ad Blocker Enabled!
    Ad Blocker Enabled!
    Our website is made possible by displaying online advertisements to our visitors. Please support us by disabling your Ad Blocker.