Close Menu
    What's Hot

    HyperX giver gamere mere kontrol med ny controller, Cloud Stinger 3-headset og opdateret software

    8 maj 2026

    Hvad dæmper Wi-Fi signalet? Alle materialer forklaret med dB-tal

    7 maj 2026

    Roborock fordobler væksten og styrer verdensmarkedet: Her er tallene bag succesen

    7 maj 2026
    Facebook Instagram YouTube
    Trending
    • HyperX giver gamere mere kontrol med ny controller, Cloud Stinger 3-headset og opdateret software
    • Hvad dæmper Wi-Fi signalet? Alle materialer forklaret med dB-tal
    • Roborock fordobler væksten og styrer verdensmarkedet: Her er tallene bag succesen
    • Test: Roborock Saros 20 – Bedste Robotstøvsuger 2026?
    • Wi-Fi i murstenshus – komplet guide til bedre dækning (2026)
    • Tubeless MTB: Komplet guide til konvertering og vedligehold (2026)
    • Roborock Qrevo S Pro: Kraftfuld robotstøvsuger til dig, der aldrig har prøvet det før
    • MTB dæk: Komplet guide til valg, setup og vedligehold
    Facebook X (Twitter) Instagram Pinterest VKontakte
    Techsteren.dk
    • Anmeldelser
    • Nyheder
    • Guides
    • Hardware / Gaming
    • Tech / Gadgets
      1. Gadgets
      2. View All

      Roborock Qrevo S Pro: Kraftfuld robotstøvsuger til dig, der aldrig har prøvet det før

      2 maj 2026

      Sennheiser HD 480 Pro: Ny lukket studiehovedtelefon med præcis bas og høj komfort

      24 april 2026

      Apple Watch Ultra 4: Alle de største upgrades i 2026 afsløret

      19 april 2026

      Philips Café Aromis: Ny kaffemaskine lover ægte café-smag i hjemmet

      17 april 2026

      HyperX giver gamere mere kontrol med ny controller, Cloud Stinger 3-headset og opdateret software

      8 maj 2026

      Hvad dæmper Wi-Fi signalet? Alle materialer forklaret med dB-tal

      7 maj 2026

      Roborock fordobler væksten og styrer verdensmarkedet: Her er tallene bag succesen

      7 maj 2026

      Wi-Fi i murstenshus – komplet guide til bedre dækning (2026)

      3 maj 2026
    • Mobil / Tablets

      Android 17 Beta 4: Nye features, ændringer og hvad det betyder for dig

      17 april 2026

      Android 17 Beta 4 ude: Nyt easter egg og notifikationsdesign (Opdateret)

      17 april 2026

      iPhone 18 Pro læk: Apple satser på smartere design, stærkere chip og markant bedre kamera

      6 april 2026

      OnePlus kan forsvinde fra flere markeder – det her ændrer alt for deres telefoner

      29 marts 2026

      iOS 26.4 er landet: 12 indstillinger du bør ændre med det samme

      28 marts 2026
    • Biler
    • KONTAKT
      • Skribenter
    Techsteren.dk
    Home»Gadgets»Sennheiser Momentum 4 Wireless – Test og anmeldelse
    Gadgets

    Sennheiser Momentum 4 Wireless – Test og anmeldelse

    Lars DamsgaardBy Lars Damsgaard12 september 2025Updated:12 september 2025Ingen kommentarer9 Mins Read
    Facebook Twitter Pinterest LinkedIn Tumblr Email
    Brun trådløst over-ear hovedtelefon i etui med opladerkabel og adapter. Hovedtelefonerne er placeret til højre i etuiet.
    Credit: Sennheiser
    Share
    Facebook Twitter LinkedIn Pinterest Email

    Vi har testet Sennheiser Momentum 4 Wireless. Vi gennemgår områder som lyd, ANC, komfort og batteritid, og konkluderer på, om de slår Sony WH-1000XM5 og Bose QC45, som i den grad har vundet kundernes gunst.

    Førstehåndsindtryk og design

    Momentum 4 markerer et tydeligt skift i designet fra tidligere Momentum-modeller. Hvor forgængerne var præget af synligt metal og retro-look, har Sennheiser denne gang valgt en mere nedtonet og minimalistisk tilgang.

    Momentum 4 Wireless Sennheiser
    Credit: Sennheiser

    Hovedbøjlen på headsettet er bred og polstret, hvilket giver en jævn trykfordeling på hovedet, og ørepuderne er store, bløde og beklædt med kunstlæder. Materialerne er hovedsageligt plast, men de føles stadig solide og veldesignede. Konstruktionen virker robust, men ikke helt så luksuriøse på samme måde som visse konkurrenter. De kan drejes fladt og ligge i etuiet, men de kan ikke foldes helt sammen, hvilket gør dem lidt mere pladskrævende i tasken. Æsken indeholder: Hårdt rejseetui, USB-C kabel, 2,5→3,5 mm analogkabel og flyadapter.

    Læs også vores Test af Wavell 4 Sleep Pro

    etui sennheiser 4 Wireless momentum 4
    Credit: Sennheiser

    Kort dom for de travle

    Score: 80%
    Positivt: Klasseledende batteri, neutral og detaljeret lyd, effektiv ANC, høj komfort, god og brugervenlig app og multipoint
    Knap så positivt: Ikke helt så foldbare, mikrofonen kæmper i støjende miljøer, mere anonymt design (for nogen), ingen vandtæt rating

    Køb hvis: du ønsker bund solid lydkvalitet og ekstrem batteritid til f.eks. pendling, kontorbrug.
    Spring over hvis: du vil jagter den absolut stærkeste ANC på markedet eller et mere luksuriøst, metalpræget design.

    Nøglespecifikationer på Sennheiser Momentum 4 Wireless

    • Driver: 42 mm dynamiske enheder
    • Bluetooth: 5.2, multipoint
    • Codecs: SBC, AAC, aptX, aptX Adaptive
    • Vægt: ca. 293 g
    • Batteri: op til 60 timer med BT + ANC, ca. 2 timer til fuld opladning
    • Hurtigopladning: 5 min giver op til 4 timers afspilning
    • ANC: Hybrid adaptiv ANC + Transparency
    • Mikrofoner: 4 digitale beamforming-mics
    • Wired: 2,5 mm → 3,5 mm analog, USB-C audio (med mic)
    • App: Sennheiser Smart Control (EQ, Sound Personalization, Sound Zones)

    Testopsætning og metode

    • Lytning: blandet katalog med akustisk, pop/rock, hip-hop/EDM og filmlyd.
    • Miljøer: åben kontorzone, bytrafik, tog.
    • App-brug: standardprofil + justering via 5-bånds EQ og Sound Personalization.
    • Reference: sammenlignet mod Sony WH-1000XM5 og Bose QC45 på komfort, ANC og lydkarakter.

    Design og byggekvalitet

    Momentum 4 Wireless skifter fra det klassiske metal/retro-look til en mere diskret, tekstilbeklædt bøjle og plastkopper. Ørekopperne roterer fladt i etuiet men kan ikke foldes, så de fylder lidt mere i tasken. Byggekvaliteten er solid og funktionel, om end mindre “premium” at se på end tidligere Momentum-generationer. Vægten er omkring 293 g, men hovedbøjlens polstring fordeler trykket pænt.

    Sennheiser trådløs 4 Momentum
    Credit: Sennheiser

    Komfort

    Ørepuderne er dybe og bløde, presset på hovedet føles moderat, og bøjlen presser ikke hårdt på issen. Efter 2-3 timers lytning føles de stadig behagelige. Sony XM5 er letter på papiret, men Momentum 4 føles bestemt lige så komfortable i praksis pga. polstring og vægtfordeling. Stort plus herfra.

    kopper Momentum 4 wireless

    Forbindelse og codecs

    Bluetooth 5.2 med multipoint leverer en stabil forbindelse og nem veksling mellem f.eks. bærbar og telefon. aptX Adaptive skifter dynamisk mellem lav latenstid og høj kvalitet afhængigt af indhold og signal. På iPhone falder du typisk tilbage til AAC, som stadig lyder fint. Multipoint refererer typisk til Bluetooth Multipoint, en funktion i trådløse enheder som hovedtelefoner, der tillader samtidig forbindelse til to (eller flere) enheder, såsom en smartphone og en computer. Det gør det muligt at skifte ubesværet mellem lydkilder, for eksempel at pause musik på den ene enhed for at tage et opkald fra den anden, hvilket forbedrer multitasking og produktivitet.

    Wired og USB-C
    Men Momentum 4 wireless fra Sennheiser, kan du lytte analogt med 2,5→3,5 mm uden strøm. Over USB-C får du digital lyd og mikrofonunderstøttelse, hvilket er praktisk til møder og gaming, men latenstiden er fortsat højere end ren analog.

    App, EQ og smarte funktioner

    Smart Control-appen åbner for en 5-bånds grafisk EQ, presets, Sound Personalization og Sound Zones. Sound Zones skifter automatisk profiler efter lokation, så du kan have én profil på kontoret og en anden i toget. Adaptiv ANC og transparens styres også her.

    Smart Control App Sennheiser

    ANC og Transparency i praksis

    Momentum 4’s ANC dæmper kontorstøj, tale og trafik ret effektivt. Ved de helt lave frekvenser som støj fra bus og intens trafikstøj, opleves Sony XM5 stadig en tand bedre, men Momentum 4 ligger tæt på i de fleste hverdagsscenarier. Den adaptive tilstand er bestemt brugbar til pendling, men kan lave et mærkbart hop ved pludselige lyde. Transparency opleves naturlig til korte interaktioner. Jeg sidder til dagligt i et kontormiljø, som favner både et åbent kontormiljø, men også et kontor med fokus på overvågning, hvor larmen er begrænset. Her udmærker Momentum 4 Wireless sig. ANC står for “Active Noise Cancelling” og er en teknologi brugt i høretelefoner, høreværn m.m. ANC bruger små mikrofoner og højttalere til at danne “støj” i øregangen, som mennesker næsten ikke kan høre. Dette gør at larmen omkring os næsten forsvinder helt, og giver mere omsluttende lyd uden forstyrrelser.

    Lydkvalitet: neutral grundtuning med let basløft

    Tuning
    Ud af æsken er lyden virker lydbilledet smule “basløftet”. Sub-basen har tyngde, midtbassen giver trommer og bas “krop”, og mellemtonen fremstår ren så vokaler er tydelige. Diskanten er balanceret uden skarphed. En lille note, som gælder undertegnet. Bruger du briller eller har meget tykt hår, kan bassen dale lidt pga. forseglingen mod hovedet. Dette kan du dog kompensere for via EQ-settings

    Genrer

    • EDM/hip-hop: drivende sub-bas, punchy kick, god kontrol.
    • Rock/pop: vokaler er tydelige, guitarer får kant uden at blive skarpe/skinger.
    • Akustisk/jazz: scene og placering er pænt defineret, dog ikke så “luftig” som de bedste åbne hi-fi-hovedtelefoner.
    • Film/serier: solid bund og klar dialog; ANC hjælper bestemt med at holde lydbilledet rent.

    Finjustér med appen
    Et let -2 dB i midtbassen og +1 dB i øvre diskant kan åbne lyden yderligere, hvis du synes standardprofilen er for varm. Mellemtonen leverer en velafbalanceret diskant, hvilket passer godt med personlige præferencer.

    Momentum wireless sennheiser 4 headset
    Credit: Sennheiser

    Opkald og mikrofon

    De fire beamforming-mikrofoner leverer klar tale i rolige omgivelser. I blæst eller under tung baggrundsstøj slipper der for meget igennem, så du kan lyde fjern for modtageren. Over USB-C falder optagekvaliteten en smule, men det er stadig brugbart til møder. Beamforming-mikrofoner bruger et array af flere mikrofoner til at rette lyden ind, hvilket giver en rumlig filtreringseffekt, der forstærker lyd fra en bestemt retning, mens lyde fra andre retninger dæmpes. Denne teknologi forbedrer lydkvaliteten i konferencesystemer, foredragssale og andre lydstudier ved at reducere støj og giver en mere naturlig lydoplevelse. Fordelene inkluderer forbedret signal-støj-forhold, automatisk kalibrering, enkel installation og muligheden for at opnå god lyd uden at begrænse taleren.

    Gaming – latency, lyd og chat

    Latency og codecs
    Over Bluetooth får du lavere forsinkelse på enheder der understøtter aptX Adaptive. På iPhone (AAC) og på PC’er uden aptX Adaptive kan forsinkelsen mærkes i f.eks. FPS, men der er bestemt ikke tale om et

    gaming-orienteret gamerheadset

    Bedste opsætning til gaming

    1. Analog kabel (2,5→3,5 mm) giver lavest forsinkelse og er det sikre valg til FPS.
    2. USB-C audio giver også lav forsinkelse og stabil kvalitet på de fleste PC’er/tablets og lader dig bruge headsettets mikrofon digitalt.
    3. Bluetooth/aptX Adaptive er “ok” til casual spil, men ikke til konkurrencer.

    Positionslyd og EQ-tips
    Lukket konstruktion med god retningsevne. For tydeligere fodtrin i FPS kan du prøve:

    • EQ: -1 til -2 dB i subbas (20–60 Hz), +1 dB omkring 2–4 kHz (stemmer/fodtrin), +1 dB ved 8–10 kHz (detailspark).
    • Slå ANC ned/lavt i konkurrencer, så mikrodetaljer ikke bliver dæmpet.

    Mikrofon til Discord/Teamspeak
    Mik’en er klar i stille rum, men tager en del baggrundsstøj i travle miljøer. Til seriøs ranked play vil en separat USB-mikrofon være bedre.

    Konsoller

    • PS5/Xbox: Brug det analoge kabel i controllerens jack for stabil spil-lyd med lav latency. Voice chat via headset-mikrofon over analog er ikke garanteret; brug evt. separat mikrofon eller USB-løsning.
    • Nintendo Switch (håndholdt): Analog kabel er den mest sikre løsning.

    Husk
    Momentum 4 bruger Bluetooth (ingen 2,4 GHz dongle). Det gør dem alsidige i hverdagen, men til ren konkurrencegaming er kabel stadig kongen. Til gengæld er batteriet på ~60 timer perfekt til lange sessioner uden opladningspause.

    Batteritid og opladning

    Det er her Momentum 4 virkelig trækker fra: omkring 60 timer med ANC og Bluetooth. Det er cirka dobbelt af de fleste konkurrenter. Hurtigopladning giver cirka 4 timers spilletid på 5 minutter, og du kan lytte mens de lader. Det er til UG med kryds og slange.

    Stabilitet, læk og mobilitet

    De lækker lidt mindre lyd end gennemsnittet ved normal lytning, så de er kollegavenlige. Sennheiser Momentum 4 Wireless er stabile ved almindelige bevægelser, men til en løbetur er de ikke ideelle, og der er ingen IP-rating for sved eller vand. Men modsat, er der ikke udviklet med henblik på denne form for aktiviteter.

    Momentum 4 Wireless
    Credit: Sennheiser

    Sammenligning: Momentum 4 vs Sony WH-1000XM5 vs Bose QC45

    PunktMomentum 4Sony WH-1000XM5Bose QC45
    LydNeutral med let basløft, høj detaljeVarme og meget detalje, en smule mere åben i toppenBehageligt lydbillede ud af kassen
    ANCMeget godKlassens førende i lavfrekvent støjGod
    KomfortMeget højMeget høj og lettereHøj
    BatteriCa. 60 timer!!Ca. 30 timerCa. 24 timer
    CodecsSBC, AAC, aptX, aptX AdaptiveSBC, AAC, LDACSBC, AAC
    FoldbarNej (roterer fladt)Nej (roterer fladt)Ja
    SærtrækUSB-C audio med mic, Sound ZonesVirtual soundstage, LDACLet og kompakt

    Sony vinder på ANC og detaljer, men Momentum 4 slår dem klart på batteritid og tilbyder USB-C lyd med mikrofon. QC45 er stadig pengene værd og kompakte, men halter efter på features.

    💡 Aktuelle priser i Danmark

    ButikPris
    Sennheiser DK1.999 kr (nedsat fra 2.799 kroner)
    Prisjagt.dk – laveste tilbudca. 1.630-1.670 kroner.
    Gomibo.dk1.624 kroner.

    Ulemper og ønsker til forbedringer

    • Ikke foldbare, kun flad rotation i etui
    • Mikrofonen har svært ved at skille stemme fra støj i travle miljøer
    • Ingen vandtæt klassificering
    • Designet er mindre karakterfuldt end tidligere Momentum generationer

    Konklusion

    Sennheiser Momentum 4 Wireless er et af de mest afbalancerede high-end headsets lige nu: Super lækker lyd, komfort i top og et batteri der gør opladeren til en sjælden gæst. Sony WH-1000XM5 leverer stadig den stærkeste ANC i segmentet og en smule mere kvalitet mht. mikrofonen, men Sennheiser leverer samlet set pakken de fleste bliver mest glade for i hverdagen. Hvis batteri, neutral lyd og USB-C fleksibilitet vægter højest, er Momentum 4 det sikre valg

    FAQ

    Hvor længe holder batteriet på Momentum 4?
    Op til cirka 60 timer med Bluetooth og ANC aktivt.

    Har de multipoint?
    Ja, de kan være forbundet til to enheder samtidigt.

    Hvilke codecs understøttes?
    SBC, AAC, aptX og aptX Adaptive.

    Kan jeg bruge dem med kabel – også uden batteri?
    Ja. Du kan lytte analogt via 2,5→3,5 mm uden strøm, og via USB-C får du også mikrofonstøtte.

    Er Sennheinser Momentum 4 Wireless gode til gaming?
    Til casual gaming ja, især med aptX Adaptive. Til konkurrencer er Bluetooth-latenstiden stadig for høj – brug kabel.

    Sennheiser Momentum 4 Wireless

    80% Vellykket, med forbehold

    Sennheiser Momentum 4 Wireless leverer stærk lyd, god ANC og ekstrem batteritid. Vi oplever dog små minusser, især ikke foldbart design og middel mikrofon i støj.

    • User Ratings (0 Votes) 0 %
    hovedtelefoner Momentum 4
    Share. Facebook Twitter Pinterest LinkedIn Tumblr Email
    Lars Damsgaard

    Lars Damsgaard er en del af teamet bag Techsteren og arbejder i spændet mellem teknologi, forretning og praksis. Med mange års erfaring fra IT, netværk og teknik har han opbygget en solid forståelse for, hvad der virker uden for teorien - ude i virkeligheden, hvor løsninger skal holde, skaleres og give mening i drift. Han kombinerer teknisk indsigt med en skarp sans for formidling og omsætter komplekse emner til konkrete guides, tests og beslutningsgrundlag. Fokus er ikke på hype, men på reel værdi: hvad fungerer, hvad gør ikke, og hvad bør du vælge - baseret på erfaring, ikke antagelser. Hos Techsteren er hans rolle at gøre teknologi brugbar. Det betyder indhold, der er til at handle på, og som hjælper læseren med at træffe bedre valg - hurtigere og med større sikkerhed.

    Related Posts

    HyperX giver gamere mere kontrol med ny controller, Cloud Stinger 3-headset og opdateret software

    8 maj 2026

    Hvad dæmper Wi-Fi signalet? Alle materialer forklaret med dB-tal

    7 maj 2026

    Roborock fordobler væksten og styrer verdensmarkedet: Her er tallene bag succesen

    7 maj 2026
    9.0

    Test: Roborock Saros 20 – Bedste Robotstøvsuger 2026?

    6 maj 2026
    Add A Comment
    Leave A Reply Cancel Reply

    Advertisement
    Anmeldelser
    9.2

    Test af Roborock RockMow Z150: en af årets mest spændende robotplæneklippere

    18 april 2026
    8.4

    Test: HP 710 Silent Mouse

    8 januar 2026
    8.0

    Test: Logitech Signature Slim Solar+ K980

    18 december 2025
    9.0

    Test: Noctua NF-A12x25 G2 PWM Series

    6 december 2025
    Seneste Nyheder

    HyperX giver gamere mere kontrol med ny controller, Cloud Stinger 3-headset og opdateret software

    By Dennis Vesterbæk Hampe

    Hvad dæmper Wi-Fi signalet? Alle materialer forklaret med dB-tal

    By Lars Damsgaard

    Roborock fordobler væksten og styrer verdensmarkedet: Her er tallene bag succesen

    By Lars Damsgaard
    Techsteren.dk
    Facebook Instagram YouTube
    • Cookiepolitik (EU)
    • Privacy Policy
    • Content-Politik
    © 2026 Techsteren.

    Type above and press Enter to search. Press Esc to cancel.

    Ad Blocker Enabled!
    Ad Blocker Enabled!
    Our website is made possible by displaying online advertisements to our visitors. Please support us by disabling your Ad Blocker.