Close Menu
    What's Hot

    Robotplæneklipper til skråninger – hvilken model klarer det?

    15 maj 2026

    ASUS ROG Strix XG129C: en dedikeret sekundærskærm til dit gaming setup til 1.400 kr

    14 maj 2026

    Audemars Piguet og Swatch lancerer Royal Pop: et lommeur-collab der genopfinder formatet

    14 maj 2026
    Facebook Instagram YouTube
    Trending
    • Robotplæneklipper til skråninger – hvilken model klarer det?
    • ASUS ROG Strix XG129C: en dedikeret sekundærskærm til dit gaming setup til 1.400 kr
    • Audemars Piguet og Swatch lancerer Royal Pop: et lommeur-collab der genopfinder formatet
    • 4 tech gadgets der er værd at kende til i maj 2026
    • SCUF lancerer Omega: 11 ekstra knapper på den første officielt licenserede PS5 pro kontroller
    • Unitree GD01: Kinesisk robotfirma vækker Transformers til live
    • VitaLink: Tastaturet med en 4K-skærm gemt indeni
    • Powerline adapter murstenshus – virker det? (2026)
    Facebook X (Twitter) Instagram Pinterest VKontakte
    Techsteren.dk
    • Anmeldelser
    • Nyheder
    • Guides
    • Hardware / Gaming
    • Tech / Gadgets
      1. Gadgets
      2. View All

      ASUS ROG Strix XG129C: en dedikeret sekundærskærm til dit gaming setup til 1.400 kr

      14 maj 2026

      Audemars Piguet og Swatch lancerer Royal Pop: et lommeur-collab der genopfinder formatet

      14 maj 2026

      4 tech gadgets der er værd at kende til i maj 2026

      14 maj 2026

      SCUF lancerer Omega: 11 ekstra knapper på den første officielt licenserede PS5 pro kontroller

      14 maj 2026

      Unitree GD01: Kinesisk robotfirma vækker Transformers til live

      14 maj 2026

      VitaLink: Tastaturet med en 4K-skærm gemt indeni

      14 maj 2026

      Powerline adapter murstenshus – virker det? (2026)

      13 maj 2026

      Mesh netværk i murstenshus – hvad virker, og hvad virker ikke?

      10 maj 2026
    • Mobil / Tablets

      Samsung Galaxy Z Fold 8 Wide lækket – hvad vi ved

      10 maj 2026

      Android 17 Beta 4: Nye features, ændringer og hvad det betyder for dig

      17 april 2026

      Android 17 Beta 4 ude: Nyt easter egg og notifikationsdesign (Opdateret)

      17 april 2026

      Samsung Galaxy S26 Ultra: Her er hvad lækkene afslører

      10 april 2026

      iPhone 18 Pro læk: Apple satser på smartere design, stærkere chip og markant bedre kamera

      6 april 2026
    • Biler
    • KONTAKT
      • Skribenter
    Techsteren.dk
    Home»Nyheder»Test: Poly Voyager 4320 UC
    Nyheder

    Test: Poly Voyager 4320 UC

    Michael HermansenBy Michael Hermansen13 januar 2026Updated:13 januar 2026Ingen kommentarer12 Mins Read
    Facebook Twitter Pinterest LinkedIn Tumblr Email
    poly_voyager_4320_uc_13_professional_business_headset_unified_communications_voice_quality_techsteren
    poly_voyager_4320_uc_13_professional_business_headset_unified_communications_voice_quality_techsteren
    Share
    Facebook Twitter LinkedIn Pinterest Email

    Poly er en specialiseret producent af professionelle kommunikationsløsninger med rødder i Plantronics og Polycom. Virksomheden er kendt for UC-headsets, konferenceudstyr og videokommunikation målrettet erhvervsmiljøer, hvor stabil forbindelse, stemmeklarhed, støjkontrol og platformcertificeringer er afgørende.

    Rød Poly-logo med en geometrisk form til venstre bestående af en cirkel og skrå linjer, teksten poly i sort.

    Poly differentierer sig gennem akustisk ingeniørarbejde, DSP-baseret signalbehandling og enterprise-orienteret softwarestyring, som muliggør central administration, firmwarekontrol og kompatibilitet med Microsoft Teams, Zoom og andre UC-platforme. Deres produkter henvender sig både til slutbrugere, der ønsker problemfri daglig brug, og til IT-afdelinger, der kræver forudsigelig drift, sikkerhed og skalerbarhed.

    Læs også Test af HP 710 Silent Mouse

    Indholdsfortegnelse

    • Tekniske specifikationer
    • Unboxing og gennemgang
      • Hvad er Unified Communications?
      • Poly Acoustic Fence; aktiv støjreduktion
      • Dual Wireless Architecture; Bluetooth og USB-dongle i ét system
      • Poly Voyager 4320 UC; hvilke certificeringer har det?
    • Poly Lens
    • Brugen i dagligdagen
      • Møder og telefonopkald
      • Gaming og musik
    • Pris
    • Konklusion

    Tekniske specifikationer

    • Model: Poly Voyager 4320 UC
    • Produkttype: Trådløst stereo-headset (binauralt) til Unified Communications
    • Bæremåde: On-ear, to ørekopper (stereo)
    • Forbindelse: Bluetooth samt USB-A/USB-C via trådløs dongle
    • Trådløs standard: Bluetooth 5.x
    • Rækkevidde: Op til ca. 50 meter (Line of Sight)
    • Codec-understøttelse: UC-optimerede Bluetooth-voice codecs
    • Mikrofon: Dobbeltmikrofon med retningsbestemt støjreduktion
    • Støjreduktion: Mikrofonbaseret (Poly Acoustic Fence); ingen ANC i ørekopperne
    • Højttalere: Dynamiske drivere, taleoptimeret frekvensrespons (stereo)
    • Boom-arm: Fleksibel mikrofonarm med mute ved opklap
    • Batteritid (taletid): Op til ca. 24 timer
    • Opladning: USB-C
    • Kontroller: Volumen, mute, opkaldsbesvarelse/afslutning, power
    • Software: Poly Lens (administration, firmware, konfiguration)
    • Certificeringer: Microsoft Teams, Zoom, Google Meet (UC)
    • Kompatibilitet: Windows, macOS, iOS, Android

    Poly Voyager 4320 UC er et professionelt trådløst stereo-headset med to ørekopper, designet til Unified Communications-miljøer, hvor klar tale, stabil forbindelse og heldagskomfort er afgørende. Headsettet kombinerer Bluetooth med USB-dongle for pålidelig pc-integration og bred platformkompatibilitet, hvilket sikrer ensartet funktion på tværs af kontor, hjemmearbejde og mobile enheder.

    Den binaurale (stereo) on-ear-konstruktion giver mere fokuseret lytning end mono-løsninger, mens den dobbelte mikrofonopsætning med Poly Acoustic Fence effektivt prioriterer brugerens stemme i opkald. Med op til 24 timers taletid, UC-certificeringer og central styring via Poly Lens henvender Voyager 4320 UC sig til professionelle brugere og IT-miljøer, der kræver driftssikker kommunikation, teknisk fleksibilitet og konsekvent lydkvalitet i et moderne arbejdssetup.

    Læs også Test af Sennheiser Momentum 4 Wireless

    Unboxing og gennemgang

    HP opkøbte i 2022 Poly for at kunne konkurrere på entreprisemarkedet imod store spillere som Jabra. Det fremstår også tydeligt, at Poly Voyager 4320 UC er et produkt, som er målrettet imod kontormiljøer og ikke gamingsegmentet. Kassen er brun og meget neutral, mens produktet ligger solidt pakket ned i en papform indeni.

    Ud fra et bæredygtighedskoncept kan vi argumentere for, at der er anvendt meget plastik til at beskytte headsettet. Det er selvfølgelig for at imødekomme de højglans overflader, som generelt præger Poly Voyager 4320 UC.

    Brun papæske med blå grafisk design, mærket Poly Voyager 4320 UC. Står på grå overflade foran en trævæg.
    Åben papæske på bord med høretelefoner og startvejledning. Poly-mærket er synligt på indholdet i æsken.

    Udover headsettet og medfølgende startguide får vi også en pose til headsettet samt et langt USB-A til USB-C ladekabel, hvis man vil have headsettet med på farten uden dockingenheden. Det er alt, hvad den travle kontormus eller forretningsmanden kan få brug for.

    Sort stofpose ligger på en mørk bordplade foran en væg med lodrette træpaneler.
    Sort USB-kabel på mørk bordplade, ved siden af sort enhed med poly logo i baggrunden.

    Der medfølger selvfølgelig også en dock, som jeg nævnte lige før. Den er lavet i højglans, kraftigt plast i L-form med en tung base, så headsettet står fuldstændig stabilt under brugen af docken. Ladningen foregår via fem små pins i bunden af U-formen, som vi kan se i toppen. Ladefunktionen er magnetisk snap-on, så man undgår løse/dårlige forbindelser under ladningen.

    Sort Poly-ladestation på sort bordoverflade med kabel. Træpaneler i baggrunden.

    Der kan vist på nuværende tidspunkt ikke være nogen tvivl om, hvem målgruppen er for Poly Voyager 4320 UC. Headsettet er fuldt ud designet til UC-scenarier (Unified Communications), og slutbrugeren er enhver, der arbejder på kontorer, hjemmearbejdspladser, call centre, kundeservice og andet, hvor det er nødvendigt at snakke meget i telefon i løbet af en arbejdsdag.

    Hvad er Unified Communications?

    UC, eller i daglige tale Unified Communications, er ikke bare et smart udtryk skabt for at det skal lyde smart. UC er en IT-arkitektur, der er optimeret til at fungere gnidningsfrit med Google Meet, Teams og Zoom, der arbejder med fælles signalstyring on enhedsintegrering.

    For hardware som headsets, kameraer og lignende betyder det, at de er udviklet med et sæt af krav til latenstid, stabil tilslutning, korrekt mikrofon- og lydhåndtering samt fuld kontrol via software. En række af krav, som gør, at Poly Voyager 4320 UC lever op til de strenge krav fra Microsoft til en Microsoft Teams certificering.

    Sort Poly headset med mikrofon på bord med trælameller i baggrunden. En USB-ledning er tilsluttet headsettet.

    Poly Voyager 4320 UC er et on-ear headset. Der er altid nogen, som foretrækker in-ear såvel som monoopsætninger for at undgå at blive lukket helt så meget af. Her er eksempelvis Poly Voyager 4310M-UC løsningen.

    Med to ørekopper bliver brugeren lukket mere af fra omverdenen, hvilket bestemt kan være en god ting i et åbent kontormiljø. Klassisk for et Poly Voyager headset er kopperne ikke så stor og dækker ikke hele øret. Sammenholdt med at Voyager 4320 UC ikke har ANC (Active Noise Cancellation), gør det, at vi er nødt til at nøjes med passiv støjdæmpning. Det kan give en udfordring i større kontormiljøer, men puderne lukker dog relativt godt til, så i mange opsætninger fungerer det helt fint uden.

    Sort headset med ørepude og mikrofon på grå overflade, ses i nærbillede; mærket Poly ses på bøjlen.
    Sort headset på en holder foran en væg med lodrette træpaneler. Et lille rødt lys er synligt på ørepuden.
    Trådløst headset på opladningsstander, mærket Poly, med sort ledning i baggrunden og træbaggrundspanel.

    Bøjlen over hovedet er med blødt skum, samtidig med at den er justerbar til mange hovedstørrelser. Kopperne er drejbare, ligesom de også kan vippe på egen akse. Det bidrager til bedst mulig pasform på den enkelte, og generelt sidder headsettet rigtig fint under brugen.

    Ved længere tids brug kan kopperne dog godt give et let pres på ørerne med varme til følge, og man kan få brug for en pause. Det er selvfølgelig et aktivt resultat af, at man passivt vil lukke så meget støj som muligt ude for brugeren.

    Sort Poly headset på grå overflade med pudeformet ørekop og en polstret bøjle. Poly logo ses på sort boks i baggrunden.

    Poly Acoustic Fence; aktiv støjreduktion

    Poly Voyager 4320 UC kommer med en bommikrofon, der kan vippes ned og tilpasses den enkeltes ansigtsform. Mikrofonen er af Polys eget design, og den er med patenteret DSP-baseret Poly Acoustic Fence støjreduktionsteknologi, som aktiv reducerer udefrakommende støj. Under testfasen kunne mine testofre bekræfte, at de ikke oplevede meget støj til trods for, at jeg sad på en café og foretog et mødeopkald.

    På hardwaresiden betyder det, at mikrofonen på Voyager 4320 UC er opbygget af flere mindre og vinklede mikrofoner, som er retningsspecifikke og forsøger at fokusere på brugeren foran mikrofonen og aktivt afskærme for bagfrakommende støj.

    Dual Wireless Architecture; Bluetooth og USB-dongle i ét system

    En del af UC-optimeringen består i, at headsettet er med nyeste Bluetooth teknologi, samtidig med at den har sin egen dedikerede USB-dongle og ikke benytter sig af en computers interne med risiko for RF-forstyrrelser i den trådløse forbindelse. Det bidrager også aktivt til at nedbringe latenstiden til et niveau, som er acceptabelt indenfor eksempelvis Microsoft Teams certificeringen såvel som Google Meet.

    Læs også Test af Logitech Pro X Superlight 2c

    Poly Voyager 4320 UC; hvilke certificeringer har det?

    • Microsoft Teams Certified: Testet for korrekt mikrofonfølsomhed, støjreduktion, echo-kontrol, mute-synkronisering og opkaldsstyring
    • Zoom Certified: Valideret for stabil lydtransmission, korrekt gain-struktur og kompatibilitet med Zooms lyd-API
    • Google Meet kompatibel: Optimeret til taleprioritering, lav latenstid og pålidelig integration i browser-baserede møder
    • Enterprise-valideret firmware: Firmware og DSP er godkendt til UC-krav om stemmeklarhed, signalstabilitet og funktionsintegration
    • Funktionsintegration: Understøtter platformsspecifikke kontroller som mute, opkaldsbesvarelse og statusindikatorer direkte fra headsettet
    Sort headset med mikrofon på oplader, placeret på sort bord foran væg med trælameller. USB-kabel ved siden af.
    Sort headset på opladerstativ, placeret på mørk overflade foran en væg med lodrette trælameller. Kabel ses i forgrunden.

    Poly Lens

    Poly Lens er HPs software til styring og opsætning af Poly produkter. Så vi har selvfølgelig også hentet Lens, så vi kan tage et kig på den.

    En person med hovedtelefoner ser på en computerskærm på et kontor. Skærmen viser tal og bjerglandskab.

    I opstarten bliver vi mødt af en oversigt over tilsluttede enheder. Vi kan ligeledes se tidligere tilsluttede enheder. Denne side er et kontrolpanel med tydelig besked om, at begge enheder har en notifikation.

    Poly Studio-dialogboks viser tilsluttede enheder: Voyager 4320 Series headset og BT 700 USB-adapter på hvid baggrund.

    Notifikationerne i denne omgang handler om, at der ligger en firmwareopdatering til både BT700 USB-donglen og Poly Voyager 4320 UC headsettet. Opdateringen foregår relativt hurtigt, cirka 10 minutter for begge enheder, og i den tid må man selvfølgelig ikke bruge, slukke eller afkoble enhederne for at undgå at bricke dem.

    Voyager 4320 headset på en software-opdateringsskærm. Status viser Tilkoblet med tilgængelig opdatering.
    USB-enhed Poly BT 700 vises på skærmen. Tilslutningsstatus og softwareopdateringsmuligheder ses i højre side.
    Installationsskærm for Poly Studio BT 700 enhed. Viser tilslutningsstatus, softwareversioner og opdateringsmulighed.

    Hvis man oprettet en Poly bruger og synkroniserer sin arbejdsmails, vil Poly Lens softwaren kunne styre ens kalender og give notifikationer om kommende møder og opkald. En fin funktion, som jeg personligt ikke har gjort brug af, da vi er Microsoft-baserede på arbejdet og bruger Teams. Men for ens personlige mail er det en meget fin funktion.

    Kalenderskærm med markeret dato 13. januar, ingen møder. Knappen Synkroniser kalender vises. Poly studio logo øverst.

    Ligeledes har Poly Lens også en trivselsfunktion, hvor man kan indlægge daglige påmindelser om små pauser, bruge kameraet til at give påmindelser om forkert ergonomisk stilling og deslige. Det er et fint afbræk til en travl hverdag, som minder brugeren om, at vi også skal passe på os selv.

    Skærmbillede af Poly Studio-software med to illustrationer: person med vandflaske til venstre, mediterende figur til højre.

    Det mest relevante ved Poly Lens softwaren er selvfølgelig indstilling og udnyttelse af Voyager 4320 UCs primære funktioner. Det har mange fine opsætninger, som kan tilpasses ens foretrukne måde at arbejde på og integrere Voyager 4320 UC i arbejdsdagen.

    Der er rigtig mange funktioner her, og en af mine favoritter er Anti Startle funktionen. En branchestandard (G616) imod pludselig akustik overbelastning af ørerne gør, at headsettet ved et indgående opkald eller lignende langsomt skruer op for at undgå skade af brugerens ører. Det fungerer rigtig godt, og jeg har nydt brugen af det.

    Påmindelsen om muted mikrofon har også reddet mig mere end én gang fra at sidde og snakke med mig selv under en præsentation.

    Poly Studio Voyager 4320 Series-indstillingsskærm med generelle muligheder som sprog, trådløs, lydindstillinger.
    Indstillinger for Voyager 4320 Series med menupunkter til sprog, trådløst, lydstyrke og avanceret. Vises på Poly Studio interface.
    Indstillingsskærm for Poly Studio Voyager 4320 Series med trådløse og lydstyrkeindstillinger, HD Voice aktiveret.
    Indstillinger for Poly Studio enhed Voyager 4320 Series vises. Menuen indeholder muligheder som Ringtone og Avanceret.

    Brugen i dagligdagen

    Jeg har haft fornøjelsen af at bruge Poly Voyager 4320 UC til en del byggemøder og interne organisationsmøder i den seneste tid, og det må siges at være en betydelig opgradering i forhold til mit gamle OEM no-name headset.

    Møder og telefonopkald

    Som vi allerede har været inde på, så er der ingen tvivl om, at et Unified Communications headset er designet til lige netop den brug. Så det er også her mit primære fokus har været.

    Generelt så har det været en god oplevelse med Voyager 4320 UC. Det leverer en rigtig god lyd i headsettet, som selvfølgelig har været lettere plaget af den manglende ANC. Men udover i meget fyldte områder, så er den passive støjreduktion tilstrækkelig, og de fleste vil bestemt kunne være tilfredse. Især for folk på enmands- og hjemmekontorer er det et helt sublimt headset, da det leverer en fornuftig komfort kombineret med god lyd.

    Mikrofonen er jo det helt store salgsemne på 4320 UC med det patenterede Poly Acoustic Fence med flere små mikrofoner, der nærmest omringer brugerens mund. Deraf navnet Fence (hegn). Det fungerer rigtig godt og i de miljøer, hvor støjen var lidt for meget for mig, oplevede modtageren i den anden ende slet ikke det samme støjgulv, og det må siges at være nummer 1 her. Acoustic Fence er virkelig en force for Poly Voyager 4320 UC!

    Batteritiden er, til trods for at vi ikke kender den reelle mWh størrelse, fornuftig. Headsettet kan snildt klare en otte timers arbejdsdag ved intenst brug, og med hurtigladningen i docken er det også nemt at få ekstra strøm på mellem samtalerne. Ved blandet brug vil jeg vove at påstå, at mange vil kunne klare mere end én arbejdsdag på en opladning. Men hvorfor dog risikere noget?

    Gaming og musik

    Jeg har taget de to emner med også, da det trods alt er noget, jeg bruger en del tid på. Men lad det være sagt allerede nu, at Poly Voyager 4320 UC er beregnet til kontorbrug. Det er et entrepriseheadset, og der er ikke lagt energi i gaming eller musik.

    Men dermed skal det være sagt, at lyden er rigeligt fin, hvis man blot gerne vil have lidt stille musik i baggrunden, mens man arbejder intenst. Som for eksempel under skrivningen af dette review. Det er trods alt et stereo headset. Headsettet opererer i spektret 20 Hz til 20 kHz med 32 mm drivere i begge ørekopper. Opsætningen dækker fint det menneskelige spektrum for hørbare lyde. Det manglende er en dyb og mere opstrammet bas, der ikke er relevant for kontorbrug.

    Pris

    I skrivende stund, den 13. januar 2026, er Poly Voyager 4320 UC set med et prisskilt på 899,00 DKK.

    Konklusion

    Så nåede vi endnu engang til vejs ende, og vi skal have forsøgt os med at lave en opsummering om det, vi har set i dag.

    Først og fremmest synes jeg, at vi skal tage et kig på design, byggekvaliteten og valget af materialer. Personligt synes jeg, at det er lækkert, at man kan få et arbejdsheadset med stabil software, gode valg af materialer, fornuftig komfort og stadig til under 1000 kroner. Plastikken er fleksibel og ikke som med billigere OEM headsets rigid og hurtigt belastende for ens hoved samt ører. Kopperne giver et godt komfortniveau selv ved længere tids brug, hvis man lige ser bort fra varmen, der kan blive genereret ved flere timers brug. I de fleste tilfælde vil det ikke være noget, man oplever, da man blot kan sætte headsettet i docken mellem møder og opkald.

    Driverne er af fin størrelse i denne type headsets og leverer en skarp lyd, som kun halter lidt under afspilning af musik, film og gaming. Alle emner, som Voyager 4320 UC ikke er udviklet til. Alt i alt må det siges at være et rigtig godt headset til det arbejdende folk!

    Men lad os lige adressere elefanten i rummet. Det hele kan ikke blot være positivt. Poly Voyager 4320 UC mangler Active Noice Cancellation (ANC). Hvilket belaster lydoplevelsen i mere pressede miljøer. Men Poly Acoustic Fence DSP-teknologien giver derimod en solid lydafskærmning for modtageren i den anden ende af opkaldet.

    Poly Lens softwaren er minimalistisk og fungerer gnidningsfrit uden ustabilitet af nogen art. Softwaren er responsiv uden synderlig latenstid, og flere af de indbyggede funktioner i Poly Voyager 4320 UC har tjent mig godt i testfasen. Hvilket de også vil i fremtiden, da det er blevet mit primære arbejdsheadset.

    Fornuftigt kontorheadset under 1000 kroner!

    8.3
    Det gode
    1. Effektiv mikrofon-DSP (Acoustic Fence)
    2. Stereo; bedre fokus i møder
    3. Stabil forbindelse via dongle + Bluetooth
    4. Lang batteritid
    5. UC-certificeringer og Poly Lens-administration
    6. Pris under 1000 kroner!
    Det knap så gode
    1. Mangler ANC
    2. On-ear kan give træthed ved meget lange sessioner
    3. Mindre egnet i meget støjende miljøer
    4. Lydprofil primært til tale
    • Byggekvalitet 9
    • Hardware 8
    • Funktioner 8
    • Software 9
    • Brugeroplevelse 8
    • Komfort 8
    • User Ratings (0 Votes) 0
    anc Bluetooth dual wireless architecture google meet headset HP microphone Microsoft Teams mikrofon office headset Poly poly acoustic fence poly lens Poly Voyager Poly Voyager 4320 UC stereo trådløs tråsløs headset unified communications usb headset Zoom
    Share. Facebook Twitter Pinterest LinkedIn Tumblr Email
    Michael Hermansen

    Michael Hermansen er en del af holdet bag Techsteren og har fokus på at forbinde teknologi med konkrete behov. Han arbejder med idéer, udvikling og løsninger, der gør ny teknologi mere relevant, tilgængelig og værdifuld.

    Related Posts

    Robotplæneklipper til skråninger – hvilken model klarer det?

    15 maj 2026

    ASUS ROG Strix XG129C: en dedikeret sekundærskærm til dit gaming setup til 1.400 kr

    14 maj 2026

    Audemars Piguet og Swatch lancerer Royal Pop: et lommeur-collab der genopfinder formatet

    14 maj 2026

    4 tech gadgets der er værd at kende til i maj 2026

    14 maj 2026
    Add A Comment
    Leave A Reply Cancel Reply

    Advertisement
    Anmeldelser
    9.2

    Test af Roborock RockMow Z150: en af årets mest spændende robotplæneklippere

    18 april 2026
    8.4

    Test: HP 710 Silent Mouse

    8 januar 2026
    8.0

    Test: Logitech Signature Slim Solar+ K980

    18 december 2025
    9.0

    Test: Noctua NF-A12x25 G2 PWM Series

    6 december 2025
    Seneste Nyheder

    Robotplæneklipper til skråninger – hvilken model klarer det?

    By Lars Holm

    ASUS ROG Strix XG129C: en dedikeret sekundærskærm til dit gaming setup til 1.400 kr

    By Lars Damsgaard

    Audemars Piguet og Swatch lancerer Royal Pop: et lommeur-collab der genopfinder formatet

    By Lars Damsgaard
    Techsteren.dk
    Facebook Instagram YouTube
    • Cookiepolitik (EU)
    • Privacy Policy
    • Content-Politik
    © 2026 Techsteren.

    Type above and press Enter to search. Press Esc to cancel.

    Ad Blocker Enabled!
    Ad Blocker Enabled!
    Our website is made possible by displaying online advertisements to our visitors. Please support us by disabling your Ad Blocker.