En gådefuld kæmpe skjult i solsystemets udkant?
Der har i årtier været snak om en mulig Planet Ni – en gigantisk, endnu uset planet, der skulle gemme sig langt ude i solsystemets yderste grænser. Nu har et hold astronomer måske fundet det mest lovende spor til dato, baseret på data, der spænder over hele 23 år. Det handler om et mystisk objekt, som kan være en neptun-stor planet, der kredser langt, langt væk fra solen – flere hundrede gange længere end Jorden.
Fra gamle data til ny opdagelse
Det er astronom Terry Long Phan og hans team fra National Tsing Hua University i Taiwan, der har gravet i gamle infrarøde himmelkort fra 1983 (NASA’s IRAS-satellit) og sammenlignet dem med nyere data fra Japans AKARI-satellit, der fløj mellem 2006 og 2011. Idéen? At finde objekter, som havde flyttet sig en smule i løbet af de 23 år mellem observationerne – men kun så lidt, som man kunne forvente af en planet, der bevæger sig langsomt langt ude i solsystemet.
De fandt et enkelt lovende objekt, der havde ændret position med cirka 47,4 bueminutter over perioden – præcis hvad man kunne vente af Planet Ni’s formodede bane.
Hvorfor er Planet Ni så vigtig?
Planet Ni blev først foreslået i 2016 af Caltech-astronomerne Michael Brown og Konstantin Batygin, som en måde at forklare de mærkelige baner for flere objekter i Kuiperbæltet – et område fyldt med iskolde legemer uden for Neptuns bane. Denne hypotetiske planet skulle være enorm, måske større end Jorden, og dens tilstedeværelse kan forklare, hvorfor mange af disse fjerne objekter samler sig på bestemte måder.
Hvis Phans kandidat bliver bekræftet, vil vi stå med en planet med en ekstremt langstrakt bane, der svinger fra omkring 280 AU til hele 1.120 AU (1 AU er afstanden mellem Jorden og solen). Til sammenligning kredser Neptun kun omkring 30 AU fra solen.
En udfordring for astronomerne
Det svære ved at finde Planet Ni er dens enorme afstand og langsomme bevægelse. Med så lang en bane tager det årtier at se tydelige forandringer, og effekten af Jordens egen bevægelse rundt om solen komplicerer billedet yderligere. Phan og hans team har derfor nøje udvalgt observationer fra samme kalenderdato hvert år for at eliminere jordbaserede bevægelses-effekter.
Men selvom de har en spændende kandidat, kan de ikke sætte en endelig streg under sagens kerne uden nye observationer med nogle af verdens mest kraftfulde teleskoper. De peger blandt andet på muligheden for at bruge Dark Energy Camera på Blanco-teleskopet i Chile til at scanne det område af himlen, hvor planeten kunne være i dag.
Hvad nu?
Der findes tidligere forsøg på at finde Planet Ni, og selvom ingen er endeligt bekræftet, adskiller denne nye kandidat sig ved at optræde i to forskellige datasæt med 23 års mellemrum. Det øger chancerne for, at vi rent faktisk har fundet en kæmpe, som har været skjult for os indtil nu.
Fremtiden ser lovende ud. Nye teleskoper og rumobservatorier som Vera C. Rubin Observatory og Nancy Grace Roman Space Telescope ventes at give endnu bedre muligheder for at afsløre solsystemets største hemmelighed.
En planet født tæt på eller en vandringsmand fra det ydre rum?
Hvordan Planet Ni er endt så langt ude, er stadig et åbent spørgsmål. En teori siger, at den blev dannet tættere på solen og blev skubbet ud af de store planeters tyngdekraft i solsystemets tidlige dage. En anden idé er, at det er en såkaldt rogue planet, en vandringsplanet, der blev fanget af solens gravitation.
Uanset hvad, handler det nu om at få bekræftet kandidatens bane med nye data, før vi med sikkerhed kan sige, at solsystemet gemmer på en niende planet, der venter på sit endelige gennembrud.
