Google blev grundlagt i 1998 af Larry Page og Sergey Brin som en simpel søgemaskine, men virksomheden har siden udviklet sig til en global teknologigigant med enorm indflydelse. Særligt med introduktionen af Android-operativsystemet i 2008 etablerede Google en dominerende position på smartphone-markedet. Googles Pixel-serie blev lanceret i 2016 med fokus på ren Android-oplevelse, avancerede kameraer og AI-integration, som tiltrækker både tech-entusiaster og almindelige brugere.
Læs også: Test af Cooler Master MasterLiquid 240 Core II White
Table of Contents
Tekniske specifikationer: Pixel 9A vs. Pixel 9
Google Pixel 9A
- Processor: Google Tensor G4
- Skærm: 6,3” OLED, 90Hz, FHD+
- Kamera: Dual 50MP (wide) + 12MP (ultrawide), OIS
- Batteri: 4,400 mAh, 30W opladning
- RAM: 8GB
- Lagerplads: 128GB/256GB
- OS: Android 15
- Pris: Fra 3.999 DKK (billigste online pris uden abonnement)
Google Pixel 9
- Processor: Google Tensor G4
- Skærm: 6,4” OLED, 120Hz, QHD+
- Kamera: Triple 50MP (wide) + 12MP (ultrawide) + 48MP (telephoto), OIS
- Batteri: 4,800 mAh, 45W opladning
- RAM: 12GB
- Lagerplads: 128GB/256GB/512GB
- OS: Android 15
- Pris: Fra 6.499 DKK (billigste online pris uden abonnement)
Introduktion af Pixel 9A – Nørdens prisbevidste drøm?
Google Pixel 9A er designet som en prisbevidst high-end telefon, der balancerer avancerede funktioner og fornuftig pris perfekt. Denne smartphone er ideel for nørder, der søger premium hardware som Googles egen Tensor G4-processor og imponerende kamerafunktioner, men ikke ønsker at betale prisen for flagskibet Pixel 9.
Pixel 9A inkluderer også Googles avancerede AI-assistent, Gemini, som forbedrer brugeroplevelsen markant med intelligent og proaktiv hjælp baseret på AI. Gemini integreres dybt i telefonens operativsystem og tilpasser sig brugerens vaner og præferencer, hvilket optimerer både produktivitet og underholdning.
I markedet konkurrerer Pixel 9A direkte med telefoner som Samsung Galaxy S24 FE og OnePlus 12R. Telefonens stærkeste kort er dens overlegne kamerakvalitet, rene Android-oplevelse, og Googles AI-integration, der især tiltaler tech-entusiaster og software-nørder.
Unboxing af Google Pixel 9A
Vi har på Techsteren redaktionen modtaget Google Pixel 9A, som kommer i en minimalistisk kasse, der er lavet i rent genbrugspap med et sleeve udenom. Intet i kassen er pakket i plastik, og det er noget, som falder fuldstændig i hak med nutidens snak om bæredygtighed.


Udover nogle manualer og en lille pind til at åbne SIM-kortporten finder vi ikke en masse i kassen. Vi har Google Pixel 9A og et USB-C ladekabel. Der medfølger ikke nogen reel lader, hvilket er ved at være standard for mobiltelefoner i dag. Det kommer sig af, at man har vurderet, at forbrugerne har masser af dem liggende fra tidligere telefoner. Det er ganske standard i 2025, og der er ikke meget at sige her.

Ladekablet er et originalt Samsung USB-C til USB-C.

Skærmen på Google Pixel 9A er en 6,3″ OLED FHD+ skærm med en 1080×2424 pOLED opløsning og 90 Hz refresh rate. Panelet er gemt bag et Corning Gorilla Glas 3. Den har et kontrastforhold på 1.000.000:1 og en maksimalt nits på 2700 ved maks belysning. (1800 nits ved HDR.)
Google Pixel 9A kommer med to kameraer. På forsiden har vi et 12 MP kamera 96 graders vidvinkelkamera med f/2.2 blænde og ingen blitz. På bagsiden har vi et 48 MP vidvinkel-/13 MP ultravidvinkel dobbelt kamerasystem. Hovedkameraet har et 82 graders synsfelt, mens ultravidvinkelkameraet kan klare 120 grader.
Google Pixel 9A er udstyret med Tensor G4 processoren og en Titan M2-coprocessor. G4 findes også i de større Pixel modeller, og vi kan derfor forvente en stærk ydeevne i processoren. Forskellen mellem 9A og 9 er mængden af RAM, hvor 9A kommer med 8 GB, mens Pixel 9 har 12 GB.
Vi har at gøre med en telefon, som er IP68 certificeret, hvilket betyder, at den er fuldstændig støvtæt, og egnet til længerevarende nedsænkning i vand. Dermed er den altså fint egnet til brug i både arbejdsregi såvel som i sports- og vandaktiviteter uden fare for at skade enheden.



Ladeporten i Google Pixel 9A er standard USB-C, ligesom den er i stort set alle nye telefoner i dag. Pixel 9A kan lade med maksimalt 30 watt, hvilket ligger noget efter så mange andre moderne telefoner i dag. Batteriet er på 4400 mAh, hvilket giver et teoretisk levetid på cirka 30 timer ved blandet brug. Ved spil og film skal den levetid forventes at blive formindsket meget. Især ved brug af HDR.
Pixel 9A understøtter også Qi-certificeret trådløs opladning.

Google Pixel 9A kører med Google eget Android 15 styresystem, og det følger en ganske standard Android opsætning.

Kamera app
Der findes et utal af apps og funktioner på telefoner i dag, såvel på Android og iOS enheder. Men en af de funktioner, som betyder rigtig meget for mange af os er kamerafunktionaliteten. Og det er her, hvor Google påstår, at Google Pixel 9A kommer til sin ret som en highend telefon i det mere prisvenlige budget.
Selve kameraappen er ret standard, men der er dog et “vaterpas” integreret i skærmen, så man kan holde øje med vinklen på sit billede. Det er en lille men end dog ret rar funktion, som sikrer, at vi ikke tager “skæve” billeder.

Google Pixel 9A standard kameraapp’en kommer også med funktioner, der kan komme den mere garvede bruger til gode. En ting, som jeg personligt er rigtig glad for at se er, at telefonen kan optage billeder i RAW-format. Hvilket kommer hobbyfotografen til gode, når billederne skal rettes og tilpasses.



Billedkvalitet side om side
Herunder har jeg taget en stribe sammenligningsbilleder. Til venstre vil I se billeder taget med en iPhone 16, mens der til højre vil være billeder taget med Google Pixel 9A.
Først og fremmest kan vi tale om den generelle billedkvalitet, og her synes jeg bestemt, at Pixel 9A kommer til sin ret. Først og fremmest håndterer den lysindfald, og derved lukkerhastighed, langt bedre end iPhone 16. Det giver billeder, som generelt rummer bedre og skarpere farver med en højere detaljegrad, hvilket også kan ses på billederne herunder.
Især makrofunktionen er milevidt bedre i Google Pixel 9A, og man kan virkelig tage closeups, som det er meningen af en makrofunktion skal gøre det. I det store hele vil jeg sige, at kamerafunktionaliteten virkelig lever op til det, som Google har hypet det til at være!








Test: Syntetiske benchmarks
Udover at vi skal kigge mere ind i dagligdagsbrugen af Google Pixel 9A, så skal vi selvfølgelig også kigge ind i syntetiske benchmarks. Det gør vi for, at vi kan få et billede af, hvordan telefonen klarer sig i det generelle marked.
Testscenarie
Vi tester i følgende software for at give et generelt billede af telefonens performance. Udover den listede software bruger jeg også et infrarødt termometer til at monitorere telefonens temperatur på bagsiden. Jeg finder tre punkter, der vil være koldest (LOW), mellem (MEDIUM) og varmest (HIGH) under en stresstest.
- 3DMark Steel Nomad Light
- 3DMark Solar Bay
- 3DMark Wild Life Extreme
- 3DMark Wild Life Extreme Stress Test (Temperaturtest)
- Geekbench 6: CPU Single- og Multicore benchmark
- Geekbench 6: GPU benchmark
3DMark benchmarks
Da Google Pixel 9A ikke understøtter alle de nødvendige Vulkan API’s til at køre Solar Bay testen, finder vi ikke den på listen i dag.


For at skabe et bedre indblik i, hvordan Google Pixel 9A klarer sig, har vi hentet data fra en række telefoner fra UL’s (3DMark producenten) officielle database. Her har vi taget resultaterne af Wild Life Extreme fra en række moderne telefoner fra 2023 til 2025 og listet dem, så vi kan indsætte vores testede model.
Generelt klarer Google Pixel sig fint på listen, når man holder den op imod en pris på 3.999,00 kroner uden abonnement. Som nævnt er kameraet der, hvor Google har valgt at positionere meget af sin ydeevne og derved markedsføre den som netop det.


3DMark Stress Test
I stresstesten kommer den grafiske processor virkelig på prøve, og det viser sig også i temperaturtesten. Det varmeste punkt blev altså målt til 44,8 grader, hvilket dog ikke er mere end så mange andre. Men hvis man spiller meget krævende spil, så må det altså forventes, at bagsiden bliver meget varm og derved ikke så behagelig at røre ved.



Men nu er der stor forskel på et worst usecase scenarie, og derfor skulle jeg selvfølgelig prøve at spille på telefonen, selvom jeg ikke er den store mobilspiller. Jeg hentede derfor en (for mange) klassiker og gav mig i kast med at spille Bubble Bobble. Her opnåede jeg en maksimal temperatur på 30,4 grader, hvilket er næsten 15 grader lavere end stresstesten.

Geekbench 6 Benchmarks
I Geekbench kan vi køre nogle mere målrettede tests, og her kan vi se, at den grafiske side af processoren i Google Pixel 9A og G4 processoren ligger på et relativt moderat niveau, og at telefonen bestemt er henvendt til at være en midrange telefon med et tilsvarende prisskilt med et highend kamerasystem.


Konklusion
Jeg vil nu forsøge at samle mine tanker om brugen af Pixel 9A i en samlet konklusion.
Pris
I skrivende stund, den 2. juni 2025, er Google Pixel 9A set til en pris på 3.999,00 kroner uden abonnement. En fuldt ud rimelig pris, når man ser på, hvad man får for pengene!
Brugen i dagligdagen
Vi skal selvfølgelig også kigge på, hvordan det har været at have Google Pixel 9A i hænderne i de uger, jeg nu har haft tiden til at lege med herligheden.
Til dagligdagsopgaverne klarer Pixel 9A tingene til UG med kryds og slange. Lyden i højttaleren til tale er superskarp til opkald, mens den knivskarpe 6,3″ store OLED skærm med 90 Hz opdateringshastighed gør det til visuelt lækkert at arbejde med Pixel 9A. Men der hvor skærmen virkelig kommer til sin ret er, når man starter streamingindhold op, der understøtter HDR10, som skærmen også gør. Farverne i film som Marvels Avengers: Endgame er fuldstændigt sublime.
Dagligdagstasks som websurfing, Facebook, LinkedIn og endda Office Mobile fungerer, som man ville forvente. Men når man har en OLED skærm med en høj opdateringshastighed så giver det alligevel en federe oplevelse, da alting kører mere flydende i brugen. Hvilket bestemt også gør sig gældende med Google Pixel 9A. Skærmen og især kameraet skal virkelig have et klart 12-tal her. Genialt arbejde, Google!
Men der kan næsten aldrig være en salgstale uden også at være en downside. Når man ser film og serier med så fedt billede, så er det lidt en skam, at lyden er ret tam i højttaleren. Jeg ved godt, at man ikke kan forvente alt af en telefon, men der er ikke meget lydstyrke at arbejde med her.
Pros:
Kameraet: Pixel 9A kommer med et rigtig godt kamera, som blot bliver endnu bedre, hvis man opgraderer til Pixel 9, som har tre kameraer på bagsiden. Billederne og farvestyringen er sublim!
Skærmen: 6,3″ OLED skærm med en opdateringshastighed på 90 Hz og HDR10 support? Hvad skulle man ikke kunne lide ved det for 3999 kroner?
Brugervenligheden: Googles Android 15 system er intuitivt og letanvendeligt. For de helt teknikudfordrede findes der muligheder, som tilbyder endnu højere brugervenlighed. Men der er ikke meget at komme efter her!
Prisen: Med de funktioner og en pris på knap 4000 kroner kan man ikke forvente meget mere. Den sidder lige i skabet, Google!
Cons:
Højttalerlyden: Det er bare en telefon. Men vi har en sublim skærm, der bare indbyder til streaming med en forholdsvist vag lyd.
Ydeevnen: Der findes helt sikkert masser af telefoner på markedet, som yder bedre. I dagligdagen vil det ikke betyde meget for de fleste. Men ikke desto mindre ligger vi i den lave ende af skalaen.
Highend budgettelefon. Hvordan fungerer det?
Det gode
- Kameraet
- Skærmen
- Brugervenlighed
- Prisen
Det knap så gode
- Højttalerlyden
- Ydeevnen er moderat
-
Brugervenlighed
-
Skærm
-
Kamera
-
Lyd
-
Ydeevne