Et rumteleskop i verdensklasse – langt fra Jordens støj
Forestil dig et kæmpe radioteleskop placeret i en månekrater, skjult for Jordens larmende satellitter og elektromagnetiske forstyrrelser. Det er ikke længere science fiction, men et ambitiøst NASA-projekt, der sigter mod at bygge Lunar Crater Radio Telescope (LCRT) på Månens fjernside – det perfekte sted for at lytte til universets hemmeligheder i fred og ro.
Hvorfor Månens bagside?
Jorden er omgivet af tusindvis af satellitter, og det vokser hastigt. Dette skaber et enormt støj- og signalkaos, som gør det sværere og sværere for radioteleskoper på Jorden at fange de svage, kosmiske signaler. Månens bagside fungerer som et naturligt skjold mod denne forstyrrende støj – den vender nemlig altid væk fra Jorden og dens elektromagnetiske forurening.
Som astronom Federico Di Vruno fra Square Kilometre Array Observatory siger: “Hvis vi mister evnen til at udføre radiostråleobservationer på Jorden på grund af forstyrrelser, lukker vi kunstigt for ‘vinduerne’ til universet.”
Banebrydende teknologi og storstilet ambition
LCRT-projektet går ud på at bygge en gigantisk reflektor af trådnet, der spænder over hele 350 meter – større end det legendariske Arecibo-teleskop, men stadig lidt mindre end Kinas FAST. Den skal placeres i en udvalgt krater på Månens nordlige halvkugle, der stadig holdes hemmelig af sikkerhedshensyn. Reflektoren vil blive ophængt af kabler og robotter, der arbejder i et nøje koordineret samarbejde for at samle teleskopet på den barske måneoverflade.
Projektet, der drives af NASA’s Jet Propulsion Laboratory under Caltech, er allerede i gang med at teste prototyper på Jorden, nærmere bestemt ved Owens Valley Radio Observatory i Californien. Forventningen er, at LCRT kan være operationelt i 2030’erne, men prisen er ikke for småpenge: Omkring 16-17 milliarder danske kroner (2,6 milliarder dollars) skal der til for at realisere drømmen.
Revolutionerende udsyn til universets mørke tidsalder
Det mest spændende ved LCRT er dets potentiale til at studere radiobølger med meget lange bølgelængder – over 10 meter – som Jordens atmosfære lukker ude. Det betyder, at teleskopet kan undersøge kosmos’ mørke tidsalder, perioden før de første stjerner blev dannet, hvor universet blot var en tåge af neutral brint, mørkt stof og fotoner.
Gaurangi Gupta, forsker på projektet, forklarer: “Observationer fra denne æra kan revolutionere vores forståelse af fysik og kosmologi ved at kaste lys over både mørkt stof, mørk energi og universets tidlige ekspansion.”
Første skridt mod fremtidens rumastronomi
NASA har allerede taget de første spæde skridt. I februar 2024 blev instrumentet ROLSES-1 bragt til Månens nærside, hvor det kortvarigt indsamlede de første radiodata. Problemet: Det var vendt mod Jorden, så langt størstedelen af signalerne kom fra vores egen planet. Senere i år planlægges en mission til at placere et mindre radioteleskop på månens fjernside, som en prøvesten for den store LCRT.
Med al den teknologiske fremskridt og stigende trusler fra satellitforurening, kan NASA’s måneteleskop blive en gamechanger for astronomien og sikre, at vi fortsat kan lytte til universets ældste hemmeligheder – helt uden forstyrrelser fra Jordens støjende baggrund.