AI’s strømforbrug vokser i raketfart
Det er ikke kun Bitcoin-minedrift, der dræner strømnettet længere – kunstig intelligens (AI) er ved at overhale den berygtede energisluger. Nye undersøgelser afslører, at AI-systemer inden længe kan bruge mere elektricitet end både Bitcoin-minedrift og selv hele lande som Irland eller Schweiz. En udvikling, der kan få store konsekvenser for verdens energiforsyning og klimaindsats.
Data-centre bygger ud i vildskab
Den eksplosive vækst i generativ AI har sat gang i en massiv udbygning af datacentre og hardwareproduktion. AI kræver nemlig specialiserede chips – accelerators fra giganter som Nvidia og AMD – og efterspørgslen er eksploderet. Hvor AI i dag står for cirka 20 % af datacentrenes strømforbrug, forventes tallet at stige til næsten halvdelen allerede næste år. Det er en voldsom ændring, der ændrer hele landskabet for energiforbrug i tech-verdenen.
Forskeren, der har talt energitallene op
Alex de Vries-Gao, ph.d.-kandidat ved Vrije Universiteit Amsterdam, har gravet dybt i energiforbruget bag AI-hardware. Hans forskning, publiceret i tidsskriftet Joule, baserer sig på offentligt tilgængelige data, prognoser og virksomheders egne udmeldinger. Resultatet? AI-hardware produceret i 2023 og 2024 kan i alt komme til at trække mellem 5,3 og 9,4 gigawatt – nok til at overhale Irlands samlede elforbrug.
En strømfest større end Bitcoin-minedrift
En enkelt Nvidia H100 AI-accelerator sluger 700 watt, når den kører avancerede modeller – og der findes millioner af dem. Selvom chipproducenter som TSMC har fordoblet produktionen af deres avancerede CoWoS-pakker, kan de næsten ikke følge med efterspørgslen. Hvis trenden fortsætter, kan AI-systemernes samlede strømforbrug nå op på hele 23 gigawatt i 2025 – svarende til Storbritanniens gennemsnitlige elforbrug. AI vil altså snart være en større strømsynder end hele Bitcoin-minedriften globalt.
Effektivitet hjælper, men kan ikke følge med
Selvom der sker forbedringer i energieffektivitet og mere brug af vedvarende energi, bliver de hurtigt overskygget af den hastige vækst i hardware og datacentre. Industriens stræben efter større og mere avancerede AI-modeller skaber en ond cirkel af stigende energibehov. Samtidig kæmper producenter med komplekse chip-pakker, der er svære at fremstille i store mængder uden fejl, hvilket bremser effektiviteten.
Miljøregnskabet afhænger af strømmen
Det er ikke ligegyldigt, hvor disse energislugende AI-systemer står. I områder, der er afhængige af kul og fossile brændstoffer, kan AI’s CO2-udledning være dobbelt så høj som i regioner med grøn strøm. Desværre er tech-giganterne ofte ret lukkede omkring, hvor og hvordan de driver deres AI, hvilket gør det svært for både politikere og klimaeksperter at få det fulde overblik.
Konsekvenser og fremtiden
Det internationale energibureau (IEA) advarer om, at AI’s energiforbrug kan fordoble datacentrenes samlede elforbrug inden for blot to år. Det stiller store krav til, at vi både investerer i grøn energi og tænker smartere omkring AI’s udvikling og implementering. Kan vi finde balancen mellem teknologisk fremskridt og bæredygtighed, eller bliver AI en energimæssig kæmpeudfordring, vi ikke kan styre?