En sjælden kosmisk fætter: Det vandrende supermassive sorte hul
Forestil dig et sort hul, der ikke sidder fast i galaksens hjerte, men i stedet vandrer rundt ude i galaksens udkant – og samtidig sluger en stjerne levende! Det er netop, hvad astronomer har opdaget omkring 600 millioner lysår herfra, og det er en banebrydende observation, der udfordrer vores hidtidige forestillinger om, hvor disse kosmiske giganter holder til.
En stjerne i knivskarpt lys – fanget i dens sidste øjeblikke
Det hele startede med et kraftigt lysglimt, opdaget af Zwicky Transient Facility ved Palomar Observatoriet i Californien. Denne flare, der lyste op som en supernova, viste sig at være noget helt andet – nemlig en stjerne, der blev revet fra hinanden og ædt af et supermassivt sort hul. Processen kaldes en tidal disruption event (TDE), hvor tyngdekraften trækker stjernen ud som en spaghetti, inden den ender som et glødende skive af hedt materiale, der stråler i ultraviolet og synligt lys.
Hvorfor er denne opdagelse så spidsfindig?
Det der gør AT2024tvd – som begivenheden hedder – helt speciel, er dens placering. Tidligere TDE’er er altid blevet observeret i galaksers centre, hvor supermassive sorte huller normalt holder til. Men her fandt man det hele 2.600 lysår væk fra centrum af galaksen, hvor et gigantisk sort hul på 100 millioner solmasser allerede hersker. Det nye vandrende hul er ’kun’ omkring en million gange solens masse og er ikke bundet af tyngdekraften til det store hul, selvom de to befinder sig tæt på hinanden – tættere, end vores egen sol er på Mælkevejens centrale sorte hul.
Hvordan finder man sådan et vandrende monster?
Opdagelsen er resultatet af et imponerende samarbejde mellem flere observatorier og teleskoper – fra Pan-STARRS og Sloan Digital Sky Survey til NASA’s Chandra X-ray Observatory og Hubble Rumteleskopet, som kunne fastslå præcis, hvor lyset kom fra, og afsløre den karakteristiske blå farve, der adskilte begivenheden fra resten af galaksen.
En gåde om galaksers fortid
At der findes to supermassive sorte huller i samme galakse, stiller spørgsmålet: Hvordan kom det ene hul ud på vandring? Én teori går på, at det er blevet skubbet ud fra centrum efter en dramatisk gravitationsdans mellem tre sorte huller. En anden mulighed er, at det er resterne af en mindre galakse, som blev opslugt for over en milliard år siden. Selvom der ikke er tydelige tegn på en nylig sammenstød, tyder meget på, at galaksen engang har været igennem en sådan kosmisk kollision.
Hvad betyder det for fremtidens rumforskning?
Dette er første gang, vi har kunnet observere et sådant vandrende sort hul i færd med at spise en stjerne uden for galaksens centrum. Det åbner døren for at finde flere af disse skjulte vandrere med fremtidige himmelsurvey-projekter som Vera C. Rubin Observatory og NASA’s kommende Nancy Grace Roman Space Telescope. Fremover kan vi altså forvente flere spændende opdagelser, der kaster nyt lys over universets vildeste og mest mystiske beboere.
Som forskerne siger: Nu er jagten på de ensomme sorte huller for alvor skudt i gang!
