Wi-Fi i murstenshus – komplet guide til bedre dækning (2026)

Wi-Fi i murstenshuse, er ofte grund til hovedbrud hos mange i denne kategori. Det er en udbredt misforståelse, at et dyrt fiber-abonnement automatisk løser problemer med dårlig dækning. Selvom man betaler for 1 Gigabit, oplever mange, at forbindelsen forsvinder i husets yderzoner som kælderen eller soveværelset. Problemet ligger sjældent i selve fiberkablet, men i optimeringen af hjemmets netværk. Uden de rette forhold er selv det dyreste abonnement blot spild af penge. Problemet er ikke din internetudbyder. Problemet er ikke engang din router. Det er væggene. Og i et murstenshus er de ikke ligegyldige, at inddrage i ligningen med hensyn til bedst tænkelige Wi-Fi dækning. Læs også: Hvad dæmper wifi signalet? Alle materialer med dB-tal Denne guide er skrevet specifikt til dig, der bor i et murstenshus – typisk bygget et sted mellem 1920 og 1980, og som har givet op over for generiske råd, der ikke tager højde for, at dine vægge er lavet af et materiale, der er særdeles dårligt til at lade radiobølger passere igennem. I denne guide får du den fulde forklaring: hvad der sker med dit Wi-Fi signal, når det møder mursten, hvad de konkrete løsninger er, og hvilken løsning der passer til netop din situation. Ingen overfladiske tips. Kun det, der faktisk virker.

Hvorfor er Wi-Fi dårligt i murstenshuse?

Lad os starte med det grundlæggende. Et Wi-Fi signal er radiobølger. Ligesom AM radio, mobilsignal og mikrobølgeovnen i køkkenet. Og radiobølger opfører sig meget forskelligt afhængigt af, hvad de møder på vejen. Luft? Ingen problem. Gipsvæg? Lille dæmpning. Et vindue? Faktisk ret godt. Men mursten er en anden sag. En solid murstensvæg kan dæmpe et Wi-Fi signal med 6 til 15 dB afhængigt af frekvens og væggens tykkelse. Det lyder måske ikke af meget, men i trådløs kommunikation er dB skalaen logaritmisk Decibel skalaen (dB) er et logaritmisk værktøj, der bruges til at måle og sammenligne styrken af signaler – hvad enten det gælder lyd (akustik) eller radiobølger (elektromagnetiske signaler). Hvert tab på 3 dB halverer signalets effekt. Et tab på 10 dB giver dig 10 gange svagere signal. Læs også: Wi-Fi 8 – den første standard der føles som kabel Sæt det i perspektiv: To murstenssvægge, hvad du nemt møder på vejen fra en router i stuen til et soveværelse i modsatte ende af huset, kan sagtens koste dig 20-25 dB. Det er i mange tilfælde nok til at tage dig fra en bundsolid forbindelse til det, du ser som “én bjælke” på telefonen.

Mursten er ikke skabt ens

Og her bliver det interessant. “Mursten” er ikke ét materiale. Der er forskel på sammensætningen: Massive teglsten (det du finder i de fleste huse bygget før 1960): Disse er tætte og tunge. De dæmper signalet markant, særligt på 5 GHz båndet, fordi højere frekvenser er mere følsomme over for fysiske forhindringer. 5 GHz-båndet er en trådløs frekvens til Wi-Fi, der tilbyder markant højere hastigheder og mindre interferens end 2,4 GHz-båndet, hvilket gør det ideelt til streaming og gaming. Det har dog en kortere rækkevidde og sværere ved at trænge igennem vægge. Det er udbredt i Wi-Fi 5 og nyere standarder. Hulmursvægge (udbredt fra 1960’erne og frem): Her er der et luftlag imellem to murstenslag. Luftlaget hjælper faktisk lidt, men du har stadig to lag mursten at komme igennem. Armerede betonvægge: I mange rækkehuse og etagebyggerier fra den periode sidder der ikke kun mursten, men også armeret beton i bærende vægge og etageadskillelser. Armering er metal. Metal og Wi-Fi er fjender. Her kan tabet nå op på 20-30 dB for én enkelt væg. Letklinker og Ytong: Brugt i mange udbygninger og garager. Faktisk bedre end massivt mursten – signalet slipper lettere igennem.

Hvad sker der med signalet – forklaret uden fagord

Dit Wi-Fi-signal sender på to (eller tre) forskellige frekvensbånd. Det er vigtigt at forstå, fordi de opfører sig meget forskelligt i et murstenshus.

2,4 GHz – det der rækker langt

2,4 GHz er den lave frekvens. Denne type af trådløst signal, er god til at komme igennem vægge – den “bøjer” lidt om hjørner og trænger bedre igennem fast materiale. Til gengæld er den langsom. Den er også at finde i områder som mikrobølgeovnen, babyalarmen og din nabos router. I tæt bebyggelse, som mange murstenskvarterer er, er 2,4 GHz båndet ofte så fyldt, at det er nærmest ubrugeligt. Praktisk konsekvens: 2,4 GHz rækker nok til at du har et signal, men det er sjældent nok til at streame i høj kvalitet eller opretholde et stabilt videomøde.

5 GHz – hurtigt men følsomt

5 GHz er hurtig og har mere kapacitet, men den dæmpes meget mere af vægge. Det er derfor du kan have perfekt 5 GHz signal i samme rum som routeren og næsten ingenting to rum væk. En enkelt murstensforside kan tage 10-15 dB fra din 5 GHz forbindelse. Praktisk konsekvens: Har du problemer med dækning i murstenshus, og din router forsøger at forbinde enheder til 5 GHz på lang distance, er det her problemet ofte opstår.

6 GHz – kun til dem der er tæt på

6 GHz (ofte kaldet Wi-Fi 6E eller Wi-Fi 7) er et trådløst frekvensbånd, der tilbyder ekstremt høje hastigheder og lav latenstid (forsinkelse) ved at bruge en bredere “motorvej” til data. Det adskiller sig fra 2,4 GHz og 5 GHz ved at have mindre trængsel/interferens, men kortere rækkevidde. I et murstenshus er 6 GHz kun relevant, hvis enheden er i samme rum som routeren eller en node (En node (også kaldet en satellit) i et wi-fi-system er en selvstændig enhed, der fungerer som en mini-router for at udvide rækkevidden af dit trådløse internet. Noder bruges i mesh-netværk til at eliminere døde zoner og sikre et stabilt, hurtigt signal i hele hjemmet ved at “tale sammen). Regn ikke med at 6 GHz signalet rækker igennem to murstensvægge.

Det særlige ved det danske murstenshus

Mange guider om Wi-Fi er skrevet med det amerikanske marked i tankerne – lette træhuse, tyndere vægge, nyere byggestandarder. Det er på ingen måde i tråd med danske murerstenshuse, og derfor skal vi tænke anderledes. Det typiske danske murstenshus, bygget mellem 1920 og 1980, har nogle karakteristika, der gør Wi-Fi særligt udfordrende: Tykke ydervægge. Mange huse fra den periode har 35-50 cm tykke ydervægge. Selv indervæggene er lavet af mursten – ikke gipsvægge som i nyere byggeri. Etageadskillelse i beton. Har du to etager, er der stor sandsynlighed for, at din etageadskillelse er støbt beton, muligvis armeret. Det er den hårdeste forhindring for et Wi-Fi-signal. Signal fra stuen på 1. sal til et kontor i stueetagen skal igennem det samme. Kælder med betonvægge. Kælderen i et ældre murstenshus er typisk støbt beton i alle retninger. Her er Wi-Fi i praksis umuligt med en enkelt router på etagen ovenover. Komplekse planløsninger. Ældre huse har mange rum, og dermed mange vægge – frem for åbne planer. Hver gang signalet skal igennem en væg mere, mister signalet effekt. Metalprofiler og rørføringer. I renoverede murstenshuse fra perioden sidder der ofte gammelt metal i vægge, enten som armering i reparerede vægge eller som føring for rør og el. Det dæmper signalet yderligere. Alt det her betyder, at løsningerne der virker i nybyggeri – en kraftig enkelt router centralt placeret – sjældent løser problemet i et murstenshus. Du er nødt til at arbejde med huset, ikke imod det.

De 5 løsninger – og hvornår de virker

Lad os slå det helt fast. Der er ikke én rigtig løsning. Det afhænger af dit hus, dit budget og dine tekniske færdigheder. Her er de fem muligheder rangeret fra “oftest den bedste” til “kun i specifikke tilfælde.”

Løsning 1: Mesh-netværk med kablet backhaul

Det bedste alternativ i de fleste murstenshuse.

Et mesh-netværk er et system af to eller flere enheder, der arbejder sammen om at give ét samlet Wi-Fi netværk. Du opretter en “node” i stuen, en anden på kontoret og eventuelt en tredje i kælderen. Din telefon skifter automatisk til den nærmeste node, efterhånden som du bevæger dig rundt. Læs vores dybdegående guide til mesh i murstenshus – og hvornår kablet backhaul er nødvendigt Det smarte ved moderne mesh systemer er, at de kan forbindes via kabel – det der hedder “kablet backhaul” – frem for at nodes taler trådløst med hinanden. Det er afgørende i et murstenshus, fordi det fjerner problemet med at signalet skal passere igennem vægge. Backhaul er forbindelsen, der transporterer data mellem et lokalt netværk (f.eks. en Mesh router eller mobilmast) og det centrale kernenetværk/internet. Inden for teknologi refererer det til “rygraden” i kommunikationen, mens det i logistik betyder en returrejse med last Sådan virker det i praksis: Du trækker et netværkskabel (CAT6) fra din router til en ekstra node i den anden ende af huset. De to enheder taler så med hinanden via kablet, mens de sender Wi-Fi ud til dine enheder trådløst i de lokale rum. Det kræver: At du kan trække et netværkskabel, eller at du er villig til at betale en elektriker for at gøre det. I et murstenshus kan det kræve kabelkanaler langs gulvlister, igennem krybekældre eller op igennem indervægge. Det er sjældent en spændende opgave, men det er den investering, der giver størst afkast på wifi-fronten. Virker det uden kabel? Ja, men med kompromis. Mange mesh-systemer kan bruge 6 GHz båndet som en “privat motorvej” mellem noder, men det forudsætter, at noderne ikke er adskilt af for mange vægge. I et murstenshus anbefaler vi altid kablet backhaul, hvor det er muligt. Fordele:

• • Ét samlet netværksnavn – du skifter ikke manuelt

• • Noden i hvert rum giver stærkt lokalt signal

• • Skalérbar – du kan tilføje nodes

• • Kablet backhaul eliminerer problemet med vægge

Ulemper:

• • Dyrere end en enkelt router

• • Kræver kabelføring for bedste resultat

• • Mere at sætte op

Pris: Fra ca. 1.500 kr. for et 2-pakke system. Regn med 3.000-5.000 kr. for et ordentligt Wi-Fi 6/7-system med god dækning til et standardhus.

Løsning 2: Powerline adaptere (netværk via elledninger)

Den undervurderede løsning til huse med problematiske vægge. Powerline-adaptere er to (eller flere) stik, du sætter i stikkontakterne. De bruger husets egne elledninger til at sende netværkssignal. Forestil dig det som at trække et Ethernet-kabel igennem væggen, men uden at røre ved væggen. Det er elledningerne der gør arbejdet. Det lyder for godt til at være sandt. Er det så? Ærlig vurdering: Powerline virker godt i de fleste murstenshuse, men det er ikke helt uden forbehold. I huse med moderne, ren elinstallation (typisk nyere end 1990) er det et stærkt alternativ til kabeltrækning. Du kan opnå hastigheder på 200-600 Mbit/s igennem elledningerne – mere end nok til streaming og hjemmearbejde. Du sætter derefter en lille Wi-Fi access point til Powerline-adapteren i det rum, der ellers ikke har signal. Et Wi-Fi access point (adgangspunkt) er en netværksenhed, der forbinder trådløse enheder (som telefoner og laptops) til et kablet netværk via Wi-Fi. Det tilsluttes en router med et kabel og omdanner kablet internet til et trådløst signal, hvilket udvider dækningen i store huse eller kontorer. I ældre huse med gammel elinstallation kan det dog give problemer. Gamel ledningsnet har mere støj og de kan have separate fase-kredsløb, som Powerline ikke kan kommunikere igennem. Hvis dit el-tavle er opdateret og installationen er fornuftig, er der god chance for, at det virker fint. Fordele:

• • Ingen kabeltrækning nødvendig

• • Relativt billigt (et sæt koster 300-800 kr.)

• • Let at sætte op – sæt i stik og det virker

• • Fungerer godt igennem murstenssvægge

Ulemper:

• • Virker ikke på tværs af separate el-faser (kan ske i ældre installation)

• • Hastighed varierer med installationens kvalitet

• • Tilbyder ikke samme stabilitet som et ægte kabel

Pris: Et 2-pak Powerline-sæt med Wi-Fi koster 400-800 kr. Tilføj 200-400 kr. per ekstra adapter.

Løsning 3: Access points med kabeltrækning

Professionernes foretrukne løsning, og den mest fremtidssikrede.

Et Wi-Fi access point (AP) er en enhed der kun sender Wi-Fi ud – modsat en router der også håndterer netværkslogik og IP-adresser. Du forbinder den til din router via kabel og sætter den op i det rum, der mangler dækning. Fordelen fremfor mesh er, at access points fra mærker som Ubiquiti (UniFi), TP-Link Omada eller ASUS er designet specifikt til at skalere. De bruges ofte i erhvervsbyggeri, hospitaler, skoler – og ja, i store murstenshuse. Det kræver noget mere opsætning end mesh, men giver til gengæld en løsning, der kan klare præcis hvad dit hus kræver, uanset størrelse og kompleksitet. Virker for dig, hvis: Du er lidt teknisk anlagt, du har mulighed for at trække kabel og du leder efter den løsning, der giver bedst performance kr.-for-kr. på lang sigt. Fordele:

• • Professionel performance

• • Nem at udvide med ekstra AP’er

• • Faste installation – ingen batterier, ingen opdateringer via app

Ulemper:

• • Kræver kabelføring

• • Mere teknisk opsætning

• • Kræver et centralt netværk/switch

Pris: Fra ca. 600-1.200 kr. per accesspoint. Kræver switch og muligvis PoE-adapter.

Løsning 4: Wi-Fi extender/repeater

Billigste løsning – men pas på faldgruberne. En Wi-Fi extender (også kaldet repeater eller range extender) opfanger dit eksisterende Wi-Fi-signal og genudsender det. Du sætter den op halvvejs imellem routeren og det sted, du mangler signal. Det lyder simpelt, og det er det også. Men problemet er, at en extender i traditionel forstand halverer den tilgængelige båndbredde. Den bruger det samme trådløse bånd til at kommunikere med routeren og til at sende signal videre til dine enheder. Det giver latency, det giver halveret hastighed og det giver et separat netværksnavn (de fleste sætter fx “-EXT” på). I et murstenshus er der et yderligere problem: For at en extender kan opfange routerens signal godt nok, skal den stå tæt på routeren. Men så er den for tæt på til at dække det område, der mangler signal. Det er et klassisk dilemma. Anbefaling: En extender er kun god løsning, hvis du har én enkelt “svag” zone der mangler signal, og du ikke ønsker at investere i mesh. For større problemer i murstenshuse er mesh eller Powerline langt bedre. Fordele:

• • Billig (200-600 kr.)

• • Let at sætte op

Ulemper:

• • Halverer effektivt tilgængelig båndbredde

• • Separat netværksnavn (ofte)

• • Ikke egnet til store dækningsproblemer

Løsning 5: Optimering af eksisterende router

Gør dette først – det er gratis.

Inden du køber noget som helst, er der et par ting, du BØR prøve. Flyt routeren. Den bør stå centralt i huset, gerne højt placeret, og aldrig inde i et skab, på gulvet bag et TV-bord eller i hjørnet af stuen. I et murstenshus med mange rum er centralt ikke nødvendigvis midten af gulvplanen – det er den placering, der minimerer antallet af vægge imellem routeren og de fleste enheder. Opdater firmware. Mange routere kører gammel software. Nyere firmware kan forbedre signalet, stabiliteten og sikkerhedsindstillingerne markant. Skift frekvenskanal. Bor du i en by med mange naboer, er 2,4 GHz kanalerne ofte overfyldt. Log ind på din router og skift til kanal 1, 6 eller 11 – de eneste tre, der ikke overlapper hinanden. Det koster ingenting. Udskift udbyderens router. Den router, din internetudbyder sendte, er i langt de fleste tilfælde den billigste model de kunne finde. Den er designet til en lille lejlighed, ikke et murstenshus med mange rum. En investering på 600-1.000 kr. i en bedre router kan løse mindre dækningsproblemer.

Hvilken løsning passer til dig?

Din situation	Anbefalet løsning
Lille hus, 1 etage, 1-2 svage rum	Flyt router + eventuelt Powerline
Stort hus, flere etager, kan trække kabel	Mesh med kablet backhaul
Stort hus, kan IKKE trække kabel	Powerline adaptere
Teknisk anlagt, vil have bedst performance	Access points (Ubiquiti/TP-Link Omada)
Kælder med dårlig dækning	Powerline eller kabel til AP i kælder
Have/udendørsarealer	Udendørs access point via kabel
Budget: under 500 kr.	Optimering af placering + evt. extender
Budget: 1.500-3.000 kr.	Mesh-system (2-pak)
Budget: 3.000+ kr.	Mesh med kablet backhaul eller access points

Produktanbefalinger 2026

Bedste mesh systemer til murstenshus

TP-Link Deco BE65 (Wi-Fi 7) Den klarer sig godt i tætte miljøer. Tri-band med dedikeret 6 GHz backhaul, som hjælper, hvis du kan placere nodes inden for rimelig afstand af hinanden. Sæt den op med kablet backhaul, og du har et af markedets bedste systemer til murstenshuse. Bedst til: Dem der vil have top performance og Wi-Fi 7-klarhed. Pris: Ca. 3.500-4.500 kr. for 3-pak. ASUS ZenWiFi Pro ET12 (Wi-Fi 6E) Udbredt i erhvervsmiljøer og stærke hjemmesetups. Kablet backhaul fungerer upåklageligt, og den klarer mange enheder uden at tabe hastighed. Bedst til: Power-brugere med mange enheder. Pris: Ca. 3.000-4.000 kr. for 2-pak. TP-Link Deco X55 (Wi-Fi 6) Det fornuftige valg til dem, der ikke vil betale for Wi-Fi 7. Stabil, bred support, velfungerende app. Kablet backhaul understøttes. Bedst til: De fleste familier i et standardmurstenshus. Pris: Ca. 1.800-2.200 kr. for 3-pak.

Bedste Powerline-sæt

TP-Link TL-WPA8631P KIT (AV1300, Wi-Fi AC1200) Et komplet kit med to adaptere. Den ene tilsluttes routeren med kabel, den anden sættes i stik i det rum, du mangler dækning, og sender Wi-Fi ud lokalt. Nemt, pålideligt og gode anmeldelser. Pris: Ca. 550-700 kr. DEVOLO Magic 2 WiFi 6 Premium-valget. Bedre igennem ældre elinstallationer og hurtigere overførsel. Hvis dit hus er gammelt og du er bekymret for elinstallationens kvalitet, er dette den sikrere løsning. Pris: Ca. 900-1.300 kr. for et kit.

Bedste access points (for teknisk anlagte)

TP-Link EAP670 (Wi-Fi 6) Fra TP-Links Omada-serie. Nem at administrere, solid dækning og understøtter PoE (strøm via netværkskabel, så ingen separat strømkabel). Perfekt til montering i loft eller væg. Pris: Ca. 700-900 kr. per styk. Ubiquiti UniFi U6 Pro Erhvervssatandard. Højere kompleksitet at sætte op, men uovertruffen performance og dækning. Kræver en UniFi controller (kan køre som software). Pris: Ca. 900-1.300 kr. per styk.

Det du selv kan gøre i dag – gratis

Inden du bruger en eneste krone, er der tre ting du bør gøre: 1. Download en Wi-Fi-analyse app Apps som WiFi Analyzer (Android) eller Network Analyzer (iOS) viser dig præcis, hvor stærkt dit signal er i hvert rum, og hvilken kanal dine naboer bruger. Det tager to minutter og giver dig et konkret overblik over problemets omfang. 2. Gå en runde i huset med telefonen Hold øje med dB-tallet (ikke bjælkerne, de er unøjagtige). Mere end -70 dBm begynder at give problemer. Mere end -80 dBm er dit problem. Du kan nu præcist vide, i hvilke rum du mangler signal og hvor kraftigt. 3. Flyt routeren og test igen Prøv to-tre placeringer. Notér dB-tallene for hvert rum i hvert scenarie. Det er data, du kan bruge til at beslutte, hvad der skal til.

What to read next

Vil du dykke dybere ned i de konkrete løsninger?

• • Wi-Fi 7 & 2.5G: Sådan bygger du et fremtidssikret hjemmenet – Er du klar til at opgradere hele setupet? Her er den komplette guide til Wi-Fi 7 og hvad det i praksis betyder for dit hjemmenetværk.

• • Wi-Fi 8 – den første standard der føles som kabel – Vil du vide, hvad der venter om to år? Her er forklaringen på Wi-Fi 8 og hvorfor det kan blive en gamechanger for præcis din situation.

• • Mesh-netværk i murstenshus: Hvad virker og hvad gør det ikke? – (kommer snart) Et dyk ned i, hvordan mesh-systemer klarer sig i murstenshuse – med faktiske målinger og konkrete anbefalinger.

• • Powerline-adaptere til murstenshus: Fakta og faldgruber – (kommer snart) Alt det du skal vide om Powerline, inden du køber – herunder hvornår det virker og hvornår det ikke gør.

FAQ

Hjælper det at købe en dyrere router? Delvist. En bedre router giver stærkere signal og klarer flere enheder, men den løser ikke det grundlæggende problem med murstenssvægge. Bor du i et lille hus med ét-to svage rum, kan en god router hjælpe. I et større murstenshus er du nødt til at supplere med en af løsningerne ovenfor. Hvad er bedst: mesh eller Powerline? Det afhænger af dit hus. Har du mulighed for at trække et enkelt netværkskabel til en anden del af huset, er mesh med kablet backhaul den bedste løsning. Kan du ikke trække kabel, er Powerline et stærkt alternativ – særligt i huse med fornuftig elinstallation. Virker Wi-Fi 6 eller Wi-Fi 7 bedre igennem mursten? Selve murstrenspenetrationen forbedres ikke markant med nyere Wi-Fi-standarder – det er stadig de samme frekvenser. Til gengæld er Wi-Fi 6 og 7 langt bedre til at klare mange enheder og tætte miljøer med interferens fra naboer, og de har bedre backhaul-løsninger i mesh-systemer. De er pengene værd, men forvent ikke at en Wi-Fi 7-router magisk skyder signal igennem to murstensvægge. Kan jeg selv trække netværkskabel i et murstenshus? Ja, men det kræver de rigtige værktøjer. Du kan lægge kabel langs gulvlister med kabelkanaler – det er en weekend-opgave for de fleste. Vil du have kablet igennem vægge, kræver det en kabeltrækker, en god boremaskine og tålmodighed. Mange vælger at hyre en elektriker, der kan gøre det ordentligt og ryddeligt. Hvad med energiruder – dæmper de også signalet? Ja, faktisk overraskende meget. Moderne energiruder har en metalbelægning, der reflekterer Wi-Fi-signalet. Det betyder, at signal ikke undslipper ret godt igennem vinduerne, og heller ikke ind. Har du mange energiruder, er dit hus endnu mere “afskærmet.” Jeg bor i lejlighed i en murstensejendom. Er det det samme problem? Delvist. Lejligheder i ældre murstensejendomme har de samme problemer med vægge. Men du har sandsynligvis færre rum at dække, og et enkelt stærkt mesh-system vil typisk løse det. Den ekstra udfordring i lejligheder er interferens fra naboernes netværk – her er Wi-Fi 6E og 6 GHz-båndet en fordel, da det er langt mindre overfyldt. Kan Powerline-adaptere virke på tværs af etager? Ja – elinstallationen er normalt forbundet på tværs af etager via sikringsboksen. I de fleste huse virker Powerline fint fra stue til 1. sal. Den store usikkerhed er, om etagens kredsløb er på samme el-fase. I nyere huse og lejligheder er det sjældent et problem. I meget gamle huse kan det forekomme. Mit signal er stærkt, men stadig langsomt. Hvad er galt? Det er sandsynligvis interferens fra naboernes netværk, ikke vægge. Brug en Wi-Fi-analyseapp til at se, hvilke kanaler der er overfyldt. Skift til en fri kanal. Overvejer du nyt udstyr, vil Wi-Fi 6E med 6 GHz båndet give dig et næsten tomt spektrum at arbejde med.

Om forfatteren

Rasmus Thorvald er senior tech-redaktør på Techsteren.dk med speciale i netværk, hjemmesetup og hardware. Han har testet og installeret netværksudstyr i alt fra 1920’ernes teglstenshuse i Aalborg til moderne etageboliger i København, og han skriver med udgangspunkt i hands-on erfaring frem for producenternes pressen-tekster. Rasmus har en baggrund i IT-infrastruktur og arbejdede i seks år med netværksopsætning i erhvervsbygninger, inden han skiftede til tech-journalistik.