Close Menu
    What's Hot

    RTK-station til robotplæneklipper – sådan placerer du den rigtigt

    12 maj 2026

    Samsung Galaxy Z Fold 8 Wide lækket – hvad vi ved

    10 maj 2026

    Mesh netværk i murstenshus – hvad virker, og hvad virker ikke?

    10 maj 2026
    Facebook Instagram YouTube
    Trending
    • RTK-station til robotplæneklipper – sådan placerer du den rigtigt
    • Samsung Galaxy Z Fold 8 Wide lækket – hvad vi ved
    • Mesh netværk i murstenshus – hvad virker, og hvad virker ikke?
    • Robotplæneklipper installation: komplet guide trin for trin (2026)
    • Robotplæneklipper: Komplet guide til valg, brug og vedligeholdelse
    • HyperX giver gamere mere kontrol med ny controller, Cloud Stinger 3-headset og opdateret software
    • Hvad dæmper Wi-Fi signalet? Alle materialer forklaret med dB-tal
    • Roborock fordobler væksten og styrer verdensmarkedet: Her er tallene bag succesen
    Facebook X (Twitter) Instagram Pinterest VKontakte
    Techsteren.dk
    • Anmeldelser
    • Nyheder
    • Guides
    • Hardware / Gaming
    • Tech / Gadgets
      1. Gadgets
      2. View All

      Roborock Qrevo S Pro: Kraftfuld robotstøvsuger til dig, der aldrig har prøvet det før

      2 maj 2026

      Sennheiser HD 480 Pro: Ny lukket studiehovedtelefon med præcis bas og høj komfort

      24 april 2026

      Apple Watch Ultra 4: Alle de største upgrades i 2026 afsløret

      19 april 2026

      Philips Café Aromis: Ny kaffemaskine lover ægte café-smag i hjemmet

      17 april 2026

      Mesh netværk i murstenshus – hvad virker, og hvad virker ikke?

      10 maj 2026

      HyperX giver gamere mere kontrol med ny controller, Cloud Stinger 3-headset og opdateret software

      8 maj 2026

      Hvad dæmper Wi-Fi signalet? Alle materialer forklaret med dB-tal

      7 maj 2026

      Roborock fordobler væksten og styrer verdensmarkedet: Her er tallene bag succesen

      7 maj 2026
    • Mobil / Tablets

      Samsung Galaxy Z Fold 8 Wide lækket – hvad vi ved

      10 maj 2026

      Android 17 Beta 4: Nye features, ændringer og hvad det betyder for dig

      17 april 2026

      Android 17 Beta 4 ude: Nyt easter egg og notifikationsdesign (Opdateret)

      17 april 2026

      Samsung Galaxy S26 Ultra: Her er hvad lækkene afslører

      10 april 2026

      iPhone 18 Pro læk: Apple satser på smartere design, stærkere chip og markant bedre kamera

      6 april 2026
    • Biler
    • KONTAKT
      • Skribenter
    Techsteren.dk
    Home»Test»Test af Roborock RockMow Z150: en af årets mest spændende robotplæneklippere
    Test

    Test af Roborock RockMow Z150: en af årets mest spændende robotplæneklippere

    Lars DamsgaardBy Lars Damsgaard18 april 2026Updated:18 april 2026Ingen kommentarer29 Mins Read
    Facebook Twitter Pinterest LinkedIn Tumblr Email
    Roborock RockMow Z150
    Roborock RockMow Z150 4WD
    Share
    Facebook Twitter LinkedIn Pinterest Email

    Roborock RockMow Z150 robotplæneklipper landede på redaktionen for nogle uger siden, og i stedet for at forcere en hurtig konklusion bygger vi denne test op, som den bør bygges: med et solidt teknisk fundament først. Det kræver blandt andet en frodig græsplæne, som lidt er en mangel i starten af april 2026. Dette er hjulpet godt på vej af plænegødning, og en kombination af vand, sol og forårets sol.

    RockMow Z1 skulle bevise sig i virkelige danske haveforhold med skråninger, ujævnt terræn, kantzoner, smalle passager og større græsareal. Men allerede før første komplette testforløb er der rigeligt at dykke ned i, for på papiret placerer den sig direkte i premium-klassen sammen med modeller som Husqvarna Automower AWD, Segway Navimow og Dreame’s stærkeste alternativer.

    Det skyldes især kombinationen af RockMow Z150 AWD, RTK navigation, VSLAM, AI kortlægning, PreciEdge kantklipning, 4G tracking og et avanceret seksklingesystem, som tilsammen gør den til et af de mest teknologitunge bud på en premium robotplæneklipper 2026.

    Derfor starter denne test med det vigtigste: en dyb gennemgang af alle de tekniske begreber, kerneteknologier og specifikationer, som senere skal danne grundlag for den praktiske vurdering. Målet er ikke bare at liste features, men at forklare præcist hvad de betyder for dig, hvis du leder efter den bedste robotplæneklipper til stor have, en robotplæneklipper til skråninger, eller en model der kan håndtere ujævnt terræn og store grunde på 1500 m²+, og hvor budgettet kan magte en startpris på knap 16.000 kroner, og topmodellen til 27.000 kroner. Læs mere om de forskellige Roborock RockMow modeller

    Teknisk deep dive: kan Roborock RockMow Z1 slå Husqvarna 415X i en ujævn 30’er-have?

    Lad os lige starte med at liste specifikationerne på testmodellen:

    KategoriSpecifikationZ150
    Garanti og dækningGaranti2 år
    Garanti og dækningVejrbestandighedIPX6
    Garanti og dækningTrådløs installationJa, uden kanttråd
    Garanti og dækningDækning pr. dagOp til 5000 m²
    KlippesystemKlinger6 stk
    KlippesystemKlippebredde24 cm
    KlippesystemKlippehøjde20–70 mm
    KlippesystemKantklipningNed til 3 cm
    KlippesystemKlippemønstreBrugerdefinerede mønstre og tekst
    KlippesystemSvævende klippeenhedJa
    Ydeevne i terrænDrivsystemMultihjulstræk AWD
    Ydeevne i terrænMaks hældning80 % / 38,7°
    Ydeevne i terrænForhindringshøjdeOp til 8 cm
    Ydeevne i terrænAktiv styringPatenteret aktivt styresystem
    Ydeevne i terrænAffjedringDynamisk affjedringssystem
    Ydeevne i terrænSmalle passagerNed til 0,8 m
    MiljøintelligensNavigationRTK + VSLAM
    MiljøintelligensMiljøsensorikSentisphere miljøregistrering
    MiljøintelligensForhindringsundvigelseFiredobbelt syn
    MiljøintelligensObjektgenkendelseMennesker, dyr, statiske objekter
    MiljøintelligensSkygge-navigationJa
    App-kontrolAppRoborock App
    App-kontrolForbindelseBluetooth, Wi-Fi, 4G
    App-kontrolZonekontrolJa, multi-zone
    App-kontrolTidsplanerJa
    App-kontrolOTA/FOTA updatesJa
    App-kontrolTyverisikring4G tracking + alarm
    Grundlæggende informationModelRockMow Z150
    Grundlæggende informationPris26.999 kr
    Grundlæggende informationDockingAutomatisk ladestation
    Grundlæggende informationStøjniveauca. 60 dB
    Grundlæggende informationMålgruppeStore og komplekse haver

    Så lad os konkluderer den nu aldrene Husqvarna 415X har de dårligste kort på hånden, hvilket kun er forventelig.

    SpecifikationRoborock RockMow Z150Husqvarna Automower 415X
    Maks areal5000 m²/dag1500 m² (Husqvarna)
    Maks hældning80 %40 % (Husqvarna)
    NavigationRTK + VSLAM + AIKanttråd + guidekabel (Husqvarna)
    InstallationUden kanttrådKræver kanttråd
    Klippebredde24 cm22 cm (Husqvarna)
    Klippehøjde20–70 mm20–50 mm (Husqvarna)
    Klippesystem6 klinger3 pivoterende knive (Husqvarna)
    AppRoborock AppAutomower Connect (Husqvarna)
    Tyverisikring4G + alarmGPS + alarm (Husqvarna)
    Smalle passager0,8 mMeget stærk med guidekabel (Husqvarna)
    Bedst tilStore, stejle, komplekse haverMellemstore klassiske haver

    Noget af det mest interessante ved denne test er ikke kun selve Roborock RockMow Z1, men den have den skal bevise sig i. Testmiljøet er en klassisk have fra 1930’erne med tydelige sætninger, små lunker og en plæne, der ærligt talt skriger på topdressing. Det er med andre ord præcis den type underlag, hvor mange robotplæneklippere begynder at vise deres svagheder.

    RockMow Z1 er bygget til at klare alt fra stejle skråninger til ujævnt terræn uden at sidde fast.

    Samtidig har vi allerede et stærkt referencepunkt i form af Husqvarna 415X, som gennem flere år har levet fuldt op til forventningerne i netop denne have. Den baseline er vigtig, fordi RockMow Z1 derfor ikke blot skal imponere på papiret, men være bedre end en robot, der allerede har bevist sin værdi i et svært dansk havemiljø. Lad lige producents produktgennemgang tale sig eget reklamesprog inden vi tager næste skridt.

    Herunder de tekniske begreber som bliver afgørende.

    AWD: hvorfor firehjulstræk er mere end bare marketing

    AWD står for All-Wheel Drive, altså firehjulstræk. På dansk giver det bedst mening at kalde det multihjulstræk, fordi alle hjul aktivt bidrager til fremdriften. I en moderne, plan parcelhushave kan det virke som en luksus og nice-to-have feature, men i netop vores testscenarie, ser jeg faktisk AWD-funktionen som en kærkommen funktion.

    Z150 RockMow AWD test
    Credit: Roborock

    Når en plæne har gamle sætninger, små fordybninger og bløde områder, opstår der ofte situationer, hvor ét eller to hjul mister grebet. Her er forskellen på almindeligt træk og AWD enorm. Hvor Husqvarna 415X allerede er stærk på stabilitet, skal RockMow Z1’s firehjulstræk vise, om den kan holde konstant greb gennem lunker, ujævne overgange, stensætninger omkring bede og de små terrænbrud, som er typiske i ældre haver. Hertil krydret med legehus, trampolin og højbede…ohhh yes, Roborock Z1 skal nok komme på arbejde.

    Det interessante bliver derfor ikke kun, om den kan klare stigninger, men om den mere elegant kan arbejde sig igennem de små “mikrofælder”, som din nuværende Husqvarna nogle gange må arbejde lidt for at komme ud af. Det skal lige nævnes, at selvom min grund ikke hælder nok til at benchmarke de lovet 80% stigningskompetencer, så stiger/hælder min grund en del fra bunden af haven og op til huset.

    RockMow Z1 Z150 80 procent skråninger
    Credit: Roborock

    Aktiv styring: forskellen på at dreje og at styre intelligent

    Roborock taler meget om sit patenterede Active Steering System, og det er faktisk et af de mest spændende tekniske områder i testen.

    Bevægelige forhjul Z150 Roborock rockMow
    Credit: Roborock

    Hvor mange robotplæneklippere i praksis “trækker sig rundt” i vendinger, arbejder RockMow Z1 med uafhængigt styrede forhjulsmotorer. Det betyder, at robotten ikke bare ændrer retning ved at bremse et hjul, men aktivt styrer sig gennem svinget.

    I praksis kan det give tre store fordele:

    • For det første kan den lave mere præcise vendinger tæt på gamle bede og flisekanter.
    • For det andet reducerer det risikoen for de klassiske drejespor, som især kan ses i en ujævn plæne med lidt fugt.
    • For det tredje kan den holde bedre stabilitet på sidehæld, hvor en mere traditionel robot lettere glider ud.

    Det er netop her sammenligningen med Husqvarna 415X bliver spændende, fordi 415X er kendt for meget modne og driftssikre bevægelsesmønstre.

    RTK forklaret: satellitnavigation på centimeterniveau

    Intelligent undvigelse af objekter Z150 RockMow  anmeldelse
    Credit: Roborock

    RTK står for Real-Time Kinematics.

    Det er en avanceret form for satellitnavigation, hvor robotten bruger en lokal referencestation til at korrigere GPS-signalet i realtid. Resultatet er præcision helt ned på centimeterniveau. For læseren betyder det én ting:

    robotten kan arbejde uden kanttråd, fordi den ved præcist, hvor den befinder sig. Her kommer min 415X lidt til kort, da det kræver en del arbejde med medfølgende app samt justering af kanttråden. Kanttråden kan være et sandt helvede at tilpasse omkring diverse objekter i haven.

    Roborock bruger et firedobbelt visionssystem, som i praksis betyder flere samtidige visuelle inputs til at forstå omgivelserne. Fordelen er, at den ikke bare reagerer som en klassisk bumper-sensor, men analysere og “forstår” objektet før impact. Hvor mange robotplæneklippere bliver usikre i områder med dårlig satellitdækning, bruger Z150 kamera- og miljødata til at “holde fast” i kortet og fortsætte med lige, parallelle spor. Roborock fremhæver selv stabil navigation i skyggefulde og komplekse områder.
    Det giver mere flydende ruter, færre stop og mindre risiko for mærker i plænen eller sammenstød med inventar. Roborock beskriver det som en del af deres Sentisphere-miljøregistrering.

    I din have bliver det især interessant omkring:

    • tæt hegn
    • gamle buske
    • skygger fra større træer
    • smalle passager mellem hus og bede, trampolin med videre.

    Det er klassiske områder, hvor satellitsignal alene kan blive ustabilt.

    VSLAM: kameraets måde at forstå haven på

    VSLAM står for Visual Simultaneous Localization and Mapping.

    Sentisphere-miljøregistrering kombinerer RTK med fuld båndbredde samt VSLAM og leverer kontinuerlig præcision på centimeterniveau. Giver perfekt navigation selv i skyggefulde og komplekse områder, så du får helt lige linjer under græsslåningen.

    Det lyder komplekst, men princippet er ret elegant: plænerobotten bruger sine kameraer til løbende at bygge et visuelt kort over omgivelserne, samtidig med at den løbende bestemmer/optimerer sin egen position. Det betyder, at hvis RTK-signalet bliver svagere under træer eller tæt ved huset, kan RockMow Z1 stadig holde orienteringen ved hjælp af det visuelle kort. Roborock robotplæneklippere bruger RTK-GPS (Real-Time Kinematic) til centimeter-præcis navigation uden behov for kanttråd. Teknologien sikrer effektiv klipning i systematiske baner ved at kombinere satellitsignaler med en fast basestation. 

    Det er især vigtigt i en ældre have som vores, hvor omgivelserne ofte er mere komplekse end i en nyere typehus-have.

    Sentisphere: sensorfusion i stedet for én enkelt teknologi

    Sentisphere er Roborocks samlede navn for den måde, hvorpå den fusionerer RTK, VSLAM, kameraer og AI-baseret miljøforståelse. Det er i virkeligheden her RockMow Z1 adskiller sig mest fra Husqvarna 415X, som er vores reference robotplæneklipper.

    Hvor Husqvarna er bygget på mange års ekstremt moden navigation, forsøger Roborock at skabe en mere “selvtænkende” robotklipper, der både forstår satellitdata og det, den ser foran sig.

    Det gør testen ekstra interessant i vores have, fordi netop gamle 30’er-haver ofte har:

    • asymmetriske hjørner
    • skæve kantlinjer
    • uens overgange
    • passager der snævrer ind

    Dynamisk affjedring: den skjulte nøgle til ujævne plæner

    Her rammer vi måske den vigtigste teknologi til netop vores test-setup med en tudsegammel have.

    Dynamic Suspension System Z150 plæneklipper robot test
    Credit: Roborock

    Dynamic Suspension System er Roborocks affjedrings- og flydende klippeenhed. Den gør, at klippebordet kan bevæge sig mere uafhængigt af selve chassiset. I en plæne, der trænger til topdressing, er det potentielt en kæmpe fordel.

    I stedet for at hele plænerobotten følger hver lille ujævnhed, kan selve klippeenheden arbejde mere fleksibelt. Resultatet bør være:

    • mere ens klippehøjde
    • færre høje tuer
    • mindre risiko for scalp marks
    • bedre finish i sætninger og små huller

    Det her kan meget vel blive den teknologi, der i praksis giver den største forskel mod 415X i vores have.

    Design og byggekvalitet: Første møde med RockMow Z1

    Lad os lige kaste et blik på, hvad du rent faktisk får med i pakken, når RockMow 150 pakkes ud:

    RockMow Z150 Tilbehør plæneklipper
    RockMow Z15 sådan kommer du igang trin for trin
    RockMow Z150 ladeplade
    Tilbehøret i pakken med RockMow Z150
    Z150 ladestand RockMow  antenne
    TilbehørAntalFunktion
    RockMow Z150 enhed1Selve robotplæneklipperen
    Ladestation1Automatisk docking og opladning
    RTK-referencestation1Centimeterpræcis satellitnavigation
    RTK-forlængerkabel1Fleksibel placering af RTK-station
    Batterioplader1Strømforsyning til ladestation
    Forlængerkabel til oplader1Giver bedre frihed ved strømplacering
    Ekstra sæt klinger1Reserveklinger til vedligehold
    Skruer til ladestation6Fastgørelse i underlaget
    Unbrakonøgle1Bruges til montering og service
    Kabelclips4Holder kabler pænt på plads
    Pløkker til forlængerkabel10Fastgørelse af kabel langs jorden

    Følger man QuickStart Guiden, er du praktisktalt i gang på få minutter, og klar til at planlægger ruten rundt med telefonen og plæneklipperen, som er et del af RockMow Z1 installationsprocessen.

    Min første tanke var mest af alt “er du vimmer et design..”Allerede ved første øjekast er det tydeligt, at RockMow Z1 robotplæneklipperen fra Roborock ikke er bygget som en klassisk standardmodel til den gennemsnitlige parcelhushave. Hele formsproget signalerer premium, og især hjuldesign, chassisopbygning og den brede stance afslører hurtigt, at fokus har været stabilitet, greb og terrænhåndtering. Hvor mange robotplæneklippere stadig har et relativt lavt og konservativt design, virker RockMow Z1 mere robust og mekanisk avanceret. Det giver mening, når man ser nærmere på dens AWD-setup, den dynamiske affjedring og det aktive styresystem, som alle stiller større krav til både chassis og vægtfordeling.

    Test af Roborock RockMow Z150
    Test Roborock RockMow Z150 hjulindstillinger
    Test af Roborock RockMow Z150 robotplæneklipper set fra oven
    Roborock RockMow  Z150 robotplæneklipper set fra siden med AWD fokuseret hjul
    Seks knive monteret på pladen under Roborock RockMow  Z150
    Roborock RockMow Z150 med kraftige afdæmpere fjedre
    Roborock RockMow Z150  fronten med sensorer i fokus
    Roborock RockMow  Z150 fjedre fokus på klatring og ujævn grunde

    I hånden virker materialerne bundsolide, og især hjulophæng, klippemodul og topcover giver et klart premium-indtryk. Det bliver interessant at følge over de næste uger, om byggekvaliteten også holder samme niveau i mødet med den ujævne testhave fra 30’erne, hvor plænen flere steder har sætninger og mindre lunker.

    Roborock RockMow Z150 føles bygget som et premium-produkt, og det starter med selve chassiset. Konstruktionen er tydeligt lavet i en kombination af:

    • slagfast hård plast i topskallen
    • forstærkede kompositmaterialer omkring hjulophæng
    • gummibelagte terrængående drivhjul
    • beskyttet underside omkring klippeenheden
    • vejrbestandige pakninger omkring porte og samlinger

    Topskallen virker robust nok til daglig brug i danske haver, hvor den skal kunne klare:

    • smågrene
    • kogler
    • sten
    • ujævne overgange
    • kontakt med havemøbler og kanter

    Hjul og greb

    Her mærker man virkelig, at Z150 er lavet til skråninger. De store AWD-hjul har en kraftig gummiblanding med dybt mønster, som skulle være målrettet bedre greb i:

    Roborock RockMow Z150 affjedring i begge sider
    • fugtigt græs
    • topdresset plæne
    • let mudder
    • stejle stigninger
    • spor efter tidligere klipning

    Det gør en reel forskel i haver, hvor jord og underlag sjældent er helt perfekte.

    Materialefornemmelse i praksis

    Det, der for alvor løfter byggekvaliteten, er ikke kun valget af plast og kompositmaterialer, men den måde hele maskinen fremstår samlet og gennemtænkt på. RockMow Z150 giver et solidt førstehåndsindtryk, hvor der ikke er nogen løse paneler eller dele, der virker som et kompromis. Samlingerne er stramme, tolerancerne præcise, og både RTK-modulet samt sensorhuset er elegant integreret i designet, så det hele fremstår som én helstøbt enhed. Selv dockingkontakten virker robust og tillidsvækkende, hvilket understreger følelsen af et premium-produkt, der er bygget til mange sæsoners brug.

    Den føles mere som et udendørs power tool end en klassisk plastrobot plæneklipper, og det passer godt til produktets premium-position.

    Det mest interessante materialemæssigt er dog undervognen, hvor Roborock kombinerer den aktive affjedring med stærke ophængspunkter, så klippeenheden kan arbejde mere stabilt på ujævnt terræn.

    Præsentation af RockMow Z150 vs Husqvarna 415X set fraoven
    RockMow Z150 vs Husqvarna 415X
    Bagsiden af Præsentation af RockMow Z150 vs Husqvarna 415X
    RockMow Z150 gennemgang
    RockMow Z150 på ladeplads

    Unboxing-oplevelsen og førstehåndsindtrykket betyder mere, end mange måske regner med, især når vi taler premium-segmentet, hvor prisen også skaber en forventning om kvalitet hele vejen fra første kontakt med produktet. Her skal RockMow Z1 ikke kun levere en avanceret robotplæneklipper med alle bells and whisles, men også en oplevelse, der føles gennemtænkt og matcher dens position i markedet.

    Førstehåndsindtrykket er stærkt. Kassen fremstår velorganiseret og gennemført, hvor alle dele er pakket logisk og overskueligt. Robotten, ladestationen, RTK-referencestationen, kabler, ekstra klinger og monteringsdele ligger adskilt på en måde, der gør det nemt hurtigt at få overblik uden at skulle gætte sig frem.

    Selve samlingen virker heldigvis lige så gennemtænkt som emballagen. Processen er relativt ligetil, men det er samtidig en fase, der får stor betydning for resten af oplevelsen. Placeringen af dockingstationen og RTK-stationen er nemlig afgørende for både signalstyrke, stabil navigation og den første AI-baserede kortlægning af haven.

    Det bliver endnu vigtigere i en ældre og mere kompleks testhave, hvor bygninger, modne træer og ujævne kantzoner kan udfordre både satellitsignal og robotens første orientering. Derfor handler den første praktiske vurdering ikke kun om, hvor nem den er at samle, men i højere grad om hvor intuitivt hele opsætningen guider brugeren mod den bedst mulige start. Lad os kommer videre i anmeldelse af RockMow Z150 robotten fra Roborock

    Igangsætning og installation: her begynder den virkelige test

    Når robotten er samlet, starter den del, der for alvor afgør brugeroplevelsen: den første opsætning.

    For RockMow Z1 handler det ikke kun om at forbinde strøm og app, men om at få:

    • dockingstation korrekt placeret
    • RTK-station med optimalt udsyn – gerne 2 meter til hver side.
    • app-parring – kan hentes via Google Play og App Store
    • firmware check – systemet opdaterer til seneste version ved opstart
    • første zonestruktur
    • netværksforbindelse – skal forbinde til hjemmenetværket under installationsprocessen
    • 4G tracking aktiveret
    • sikkerhedsfunktioner opsat

    Her bliver testhaven igen et stærkt benchmark, fordi forholdene er langt mere realistiske end i en nyanlagt, åben have. Jeg er især spændt på, hvordan RTK-signalet reagerer tæt på forhindringer, gamle buske/træer og de mere lukkede sektioner i haven. Herunder en række billeder fra selve app opsætningen, som i dette scenarie skete via en Android telefon. Denne proces er ret ligetil, så jeg har valgt lidt billeder for at illustrere. Z150 RockMow softwaren er brugervenlig og intuitiv.

    Software app Roborock RockMow  Z150
    Software display pin kode app Roborock RockMow Z150
    Software RTK reference display pin kode app RockMow RoboMow Z150
    Software installationssted RTK reference display pin kode app Roborock RockMow Z150
    Software iGNSS antenne nstallationssted RTK reference display pin kode app RockMow Z150

    Som det fremgår af billedet herunder, medfølger der en række komponenter, der skal benyttes i installationsfasen.

    Tilbehøret i pakken med RockMow Z150
    Tilbehøret i pakken med RockMow Z150

    Når man er typen, der ikke læser en medfølgende manual, så tager ting nogle gange lidt ekstra tid. Afsæt et par timer, så er du køreklar til mapping af haven.

    Når du installerer din RockMow Z150 robotplæneklipper, er det afgørende, at både ladestation og antenne placeres korrekt fra starten. En forkert opsætning kan give problemer med signal, navigation og efterfølgende kortlægning af haven.

    Første skridt er at finde den rigtige placering til ladedocken. Docken skal stå stabilt på et plant underlag i haven, hvor robotten nemt kan køre til og fra. Samtidig skal du tænke på antennens placering, da den spiller en central rolle for robotplæneklipperens orientering.

    Placering af ladedocken til Z150 RockMow med antenne bagerst
    Ladekablerne bagpå Z150 RockMow med antenne bagerst
    Antennehovedet til plænerobotten fra RockMow Z150 med dioden pegene frem
    Skruen, der holder antennen fast på metalstangen til Z150 RockMow
    Samling af antennekabler Z150 RockMow  Z150
    Roborock RockMow  Z150 placeret på ladepunkt

    Antennehovedet skal have frit udsyn til hele det område, RockMow Z150 plæneklipperen skal dække. Det betyder i praksis, at du bør undgå placeringtæt på bygninger, høje træer eller andre forhindringer, der kan blokere signalet. Selve antennehovedet skal vende fremad, og dioden skal pege i retning af arbejdsområdet for at sikre optimal dækning. Samt skal den lyse, når installationen er gennemført.

    Selve opsætningen af antennen er relativt enkel. Det medfølgende jordspyd samles, hvorefter antennen monteres i toppen. Når det er samlet, placeres spyddet i jorden – i mit tilfælde foran ladestationen – men den præcise placering afhænger af din have og dine muligheder for kabeltræk.

    Kablerne fra både ladestation og antenne skal herefter føres til strøm. I denne opsætning blev kablerne trukket ind i et haveskur, men her vil løsningen variere fra installation til installation. Det vigtigste er, at kablerne ligger beskyttet og ikke er i vejen for robotten.

    Ladestationen fastgøres med de medfølgende plastikpløkker, som sikrer, at docken ikke flytter sig under brug. Her er det værd at være opmærksom på, at der ikke er meget ekstra med i pakken. Hvis jorden er hård, eller en pløk knækker under montering, kan det være en fordel at have nogle ekstra klar. Det samme gælder strips til fastgørelse af kablet langs antennestangen. Der medfølger kun et begrænset antal (2 stk.), så det kan hurtigt blive nødvendigt at supplere selv for at få en pæn og stabil installation.

    Når både dock, antenne og kabler er korrekt monteret, har du fundamentet på plads for en stabil opsætning af RockMow Z150. Det gør resten af processen – især mapping og første opstart – langt mere præcis og problemfri.

    Mapping af haven: første møde med en ujævn 30’er-have

    Jeg kryber til korten Mappingen bliver et af de vigtigste første benchmarks mod Husqvarna 415X. Hvor Husqvarna allerede har bevist sit værd i haven, skal RockMow Z150 nu vise, om kombinationen af RTK, VSLAM og Sentisphere-navigation faktisk giver en smartere første kortlægning.

    I en klassisk 30’er-have som vores, er det ikke bare en simpel perimeter. Her er der, som tidligere nævnt:

    • skæve overgange
    • ældre bede
    • ujævne kanter
    • mindre passager
    • sætninger i plænen
    • områder med topografiske variationer

    Det gør mappingen langt mere interessant end i en standard have. Herunder har jeg samlet billeder fra testhaven samt diverse områder, som plæneklipperen skal bekæmpe. Haven er naturligvis præget af en lang og hånd vinter i Danmark, men vi opdaterer løbende test af RockMow Z150 henover sommeren.

    Anmeldelse af Z150 Roborock RockMow
    Anmeldelse RockMow  stenbed af Z150 Roborock
    Anmeldelse RockMow stenbed af Z150 testhave set fra huset Roborock
    gammelt æbletræ Anmeldelse RockMow stenbed af Z150 testhave set fra huset Roborock
    trampolin Anmeldelse RockMow stenbed af Z150 testhave set fra huset Roborock
    Højbede test RockMow stenbed af Z150 testhave Roborock
    bærbuskebed test RockMow stenbed af Z150 testhave Roborock review
    gamle træer ved niveauforskelle test RockMow Z150 testhave Roborock review
    mellemgang  niveauforskelle test RockMow Z150 testhave Roborock reviewmed stensætning
    Lagehus niveauforskelle test RockMow Z150 testhave Roborock review
    hæk niveaforskelle test RockMow Z150 testhave Roborock test
    RockMow

    Det første vi især skal holde øje med er:

    • hvor præcist den læser kanter
    • om den misforstår smalle passager
    • hvordan den håndterer lunker
    • om første rute virker logisk
    • om zonerne bliver nemme at opdele

    Det bliver samtidig her, vi får den første indikation af, om Roborocks tech-stack kan udfordre Husqvarnas modne navigation. Herunder en Google Earth view af min have. Det blå dot viser hus/have set fra oven. En 1000 kvadratmeter grund med diverse former for udfordringer for en moderne robotklipper.

    RockMow robotplæneklipper test

    Lad os komme i gang med at mappe haven via appen.

    Mapping af haven med Roborock RockMow Z1: Første test i en ujævn 30’er-have

    Noget af det mest afgørende ved opsætningen af Roborock RockMow Z150 er selve mappingen. Det er her, robotten for første gang skal bevise, om kombinationen af RTK-navigation, VSLAM og AI-kortlægning reelt giver en mere præcis og fleksibel start end klassiske robotplæneklippere med kanttråd.

    I denne test bliver det hurtigt tydeligt, hvorfor det betyder noget.

    Vi tester ikke i en nem, nyanlagt parcelhushave. Tværtimod foregår testen i en klassisk 30’er-have med ujævnt terræn, mindre sætninger i plænen og områder, der tydeligt har brug for topdressing. Hertil kommer smalle passager, ældre kantforløb og naturlige skyggezoner fra beplantning. Det er en type have, hvor traditionelle robotplæneklippere ofte kæmper med præcision og stabil navigation.

    RockMow Z1 skal derfor ikke bare tegne et kort. Den skal forstå en have med kompleksitet.

    RTK-opsætning: Fundamentet for præcis navigation

    Før mappingen kan begynde, er korrekt placering af RTK-referencestationen afgørende. I denne opsætning er den placeret samme sted som vores Husqvarna 415X for at skabe et fair sammenligningsgrundlag.

    RTK (Real-Time Kinematics) gør det muligt for robotten at navigere med centimeternøjagtighed via satellitsignaler. For at opnå stabil præcision kræver det fri sigtelinje til himlen og minimal forstyrrelse fra bygninger, træer eller hække.

    I en ældre have som denne bliver det ekstra kritisk. Tagudhæng, gamle træer og tætte buske kan skabe zoner med svagere signal, og det er netop her, vi senere kan teste, hvor stabilt RockMow Z1 håndterer GPS og positionering i praksis.

    En dårlig RTK-placering her vil forplante sig direkte ind i resten af oplevelsen.

    AI-mapping uden kanttråd: Fleksibilitet i praksis

    En af de største forskelle ved RockMow Z1 er fraværet af kanttråd. I stedet kortlægges haven digitalt via appen, hvor robotten registrerer grænser, zoner og passager ved hjælp af AI. I samme app styres ALT. Fra programmering af tider på døgnet, hvor den skal klippe, højden, robotten skal klippe i, beskyttelses i regnvejr, sikring mod genstande på plænen – listen er lang!

    Hvor traditionelle systemer kræver fysisk nedgravning og justering af kabel, kan zoner her tilpasses løbende direkte i softwaren. Det er især en fordel i haver, hvor formerne ikke er perfekte. Skæve bede, gamle flisekanter og niveauforskelle stiller krav til, at robotten kan tolke omgivelserne – ikke bare følge en fastlagt linje.

    Det er her, Roborocks Sentisphere-platform for alvor bliver interessant. Kombinationen af RTK og VSLAM skal ikke bare være præcis, men også robust nok til at håndtere uforudsigelige omgivelser.

    Første kortlægning: Hvor opstår udfordringerne?

    Efter første mapping tegner der sig hurtigt et klart billede af, hvor robotten bliver presset:

    Smalle passager mellem terrasse og bede kræver præcis navigation uden fejlmargin. Ujævne områder med sætninger tester robotten på stabilitet og fremkommelighed. Overgange til ældre flisekanter stiller krav til kantgenkendelse, mens skyggezoner udfordrer signalstyrken. Herunder den første mapping:

    RockMow app mapping

    Det er ikke bare tilfældige observationer. Det er de områder, der afgør, om RockMow Z1 kan matche – eller overgå – den etablerede performance fra Husqvarna 415X. Hvis der allerede i mappingfasen opstår unøjagtigheder, vil det typisk vise sig senere i klippemønsteret, i spor i plænen eller i robotens evne til at genfinde sin position.

    Det er ærligt talt ikke helt plug-and-play første gang. Jeg måtte selv bruge et par forsøg, før jeg for alvor forstod, hvordan mappingen fungerede i praksis. Men når det først klikker, er processen faktisk ret intuitiv.

    Du starter i appen ved at gå ind under Korthåndtering og trykke på plus-ikonet. Her får du flere valgmuligheder, men for at oprette selve plænen vælger du Område. Det er her, du definerer det primære arbejdsområde for din Roborock RockMow Z1.

    Når du har valgt området, kører robotten selv ud til start. Her vælger du et startpunkt langs kanten af græsplænen og gemmer det. Derefter overtager du styringen via telefonen, hvor du bruger et virtuelt joystick på skærmen til at guide robotten.

    Her kommer den vigtige del.

    Du skal føre robotten hele vejen rundt langs kanten af plænen så præcist som muligt. Det handler ikke om fart, men om nøjagtighed. Jo bedre du følger kanten, jo skarpere bliver kortet. Når du når tilbage til startpunktet, bekræfter appen automatisk, at området er oprettet. I billedgalleriet herunder, har jeg samlet billederne fra mapping:

    plænen opret kort plænerobot RockMow mapping forberedelseZ150  Roborock
    plænen RockMow opret kort plænerobot mapping forberedelseZ150  Roborock
    mapping forberedelseZ150 plænen RockMow opret kort plænerobot Roborock
    mapping Z150 plænen RockMow opret kort plænerobot Roborock forberedelse
    RockMow opret kort plænerobot Roborock forbered mapping Z150 plænen
    RockMow mapping Z150 opret kort plænerobot Roborock forbered plænen
    Z150 opret kort plænerobot Roborock RockMow mapping forbered plænen
    plænerobot Roborock RockMow mapping Z150 opret kort
    Z150 opret kort plænerobot Roborock RockMow mapping

    Næste skridt er at definere forbudte zoner. Det er områder, hvor robotten ikke må køre. I denne test blev der oprettet zoner omkring en trampolin, et legehus og et bærbed bagerst i haven.

    Det kræver lidt tilvænning….

    Sådan opretter du forbudte zoner i Roborock RockMow Z1

    Når du skal definere områder, hvor robotten ikke må køre, foregår det igen via Korthåndtering i appen på Roborock RockMow Z1.

    Du trykker på Tilføj og vælger Forbudt zone. Herefter starter processen på samme måde som ved oprettelse af et område. Herunder kan du se markeringen af min første Forbudte zone omkring en trampolin. Har du flere zoner, du ikke ønsker den bevæger sig ind i, er processen den samme.

    RockMow oversigt over kortlægning Roborock

    Robotten køres frem til et startpunkt ved kanten af det område, du vil afgrænse. Herfra styrer du den manuelt rundt langs kanten af zonen ved hjælp af joystick-funktionen i appen. Når du er hele vejen rundt og rammer startpunktet igen, lukkes zonen automatisk.

    Det lyder teknisk, men i praksis er det ret ligetil.

    Det kræver typisk et par forsøg første gang for at ramme præcist, men når du først har forstået flowet, bliver det hurtigt en fleksibel måde at styre, hvor robotten må og ikke må køre – uden behov for kanttråd eller fysiske justeringer i haven.

    Første klipning: fra teori til virkelighed

    Det er først, når Roborock Z150 rammer græsset, at man ser, om teknologien holder, og den første uge er faktisk ret imponerende. Se bort fra en hektisk forårsklargøring i haven samt nedtagning af 415X. Første klip med Z1 minder noget der er lavet efter en lineal!

    Første klip med RockMow  Z150

    Første klipning er altid der, hvor sandheden rammer. Ikke bare for robotten, men for hele din opsætning. I en have, der reelt trænger til topdressing, bliver det hurtigt tydeligt, hvor meget underlaget betyder. Små ujævnheder, som man normalt ikke tænker over, bliver pludselig til reelle udfordringer, når en robot både skal navigere præcist og levere et pænt, ensartet resultat.

    Roborock RockMow Z1 starter overraskende kontrolleret. Den arbejder ikke tilfældigt, men i et struktureret mønster, der minder om klassisk plæneklipning på langs. Det giver et markant mere ensartet udtryk i græsset, men det afslører også hurtigt, hvor vigtig korrekt mapping er. Hvis fundamentet ikke er på plads, falder præcisionen.

    Det, der især skiller sig ud, er håndteringen af overgange. Hvor mange robotter begynder at tøve, zigzagge eller miste retning, fortsætter Z1 med en stabil bevægelse. Resultatet er færre spor i plænen og en overflade, der allerede efter første gennemkørsel fremstår mere færdig og gennemtænkt.

    Men der er en vigtig realitet, som mange overser. Hvis græsset er for langt fra start, vil selv en avanceret robot komme på arbejde. Det er ikke her, den er stærkest. Den optimale tilgang er at tage en manuel klipning først og derefter lade robotten stå for vedligeholdelsen. Det er ikke en svaghed ved Roborock RockMow Z1, men en grundlæggende præmis for alle robotplæneklippere i den her klasse.

    Det er i selve vedligeholdelsen, at Z1 begynder at retfærdiggøre sin pris. De strukturerede, lige klippebaner giver et resultat, der visuelt ligger tættere på en manuelt klippet plæne end det klassiske “tilfældige robot-look”. Især på større arealer gør det en tydelig forskel, hvor ujævnheder ellers hurtigt bliver synlige.

    I ujævnt terræn bliver forskellen endnu tydeligere. Kombinationen af firehjulstræk og affjedring gør, at den holder linjen bedre, hvor mange andre begynder at hakke i bevægelserne. Det betyder færre gentagelser, mindre slid på plænen og et mere gennemført slutresultat. Hvad jeg er overrasket over er, at holder sig perfekt inden for afsatte græskant samt undlader at træde ind i Forbudte zoner.

    Konklusionen på selve klipningen er ret klar. Z150 er ikke bygget til at redde en forsømt plæne. Den er bygget til at holde en god plæne skarp. Og bruger du den rigtigt, gør den det på et niveau, hvor mange konkurrenter falder igennem.

    Batteritid og opladning: stabil drift fremfor rå kapacitet

    Batteriet i Roborock RockMow Z150 er et af de områder, hvor mange hurtigt kigger på tal, men det er faktisk helheden, der er interessant.

    Faktatjek: Hvad siger data om RockMow Z1 batteritiden, hvis du spørger producenten?

    • Typisk driftstid pr. opladning:
      40–120 minutter afhængigt af model
    • Mindre modeller (som Z150 typisk vil være):
      ca. 40–60 minutter realistisk driftstid
    • Opladningstid:
      ca. 60–120 minutter afhængigt af model

    I praksis ligger kapaciteten på omkring 250 m² pr. opladning. Det er ikke markedsledende på papiret, men det bliver opvejet af, hvordan robotten arbejder. Den kører struktureret, vender korrekt og spilder ikke energi på tilfældig navigation. Resultatet er, at den reelle effektivitet føles højere end tallet antyder.

    Opladningstiden ligger i mit tilfælde omkring 45 minutter under drift, og robotten arbejder i et tydeligt mønster: den kører ned til cirka 15 %, lader op til omkring 85 % og fortsætter derefter arbejdet. Det er efter alt at dømme en bevidst strategi fra producentens side, som prioriterer batteriets levetid fremfor maksimal udnyttelse på kort sigt.

    Det betyder to ting i praksis. For det første får du en robot, der er i gang det meste af tiden og hurtigt tilbage i drift. For det andet mister du en smule fleksibilitet, fordi du ikke selv kan styre opladningsniveauerne. Dette skal naturligvis sættes op imod det kørselsskema du selv planlægger.

    På en større plæne som testmiljøet – betyder det flere opladninger undervejs, men også en stabil fremdrift uden unødvendige stop eller ineffektiv kørsel. Det er ikke “hurtigt færdig”, men det er konsekvent og driftssikkert.

    Sammenligning: Roborock Z150 vs. Husqvarna 415X – to forskellige filosofier

    Når man sætter Roborock RockMow Z1 op mod Husqvarna Automower 415X, bliver det hurtigt tydeligt, at vi ikke bare taler om to modeller – men to vidt forskellige måder at tænke robotplæneklipning på. Dette naturligvis også set på baggrund af en nu forældet robotplæneklipper, som dog stadig er at finde på markedet og i butikkerne.

    Husqvarna 415X er bygget på en gennemtestet og stabil platform, hvor navigationen primært styres via kanttråd kombineret med GPS-assistance. Den er designet til at klare komplekse haver op til omkring 1500 m² og håndterer smalle passager og hældninger op til cirka 40 % effektivt . Til gengæld arbejder den i høj grad med et mere klassisk, semi-tilfældigt klippemønster, som over tid giver et fint resultat – men sjældent det samme visuelle “finish” som systematiske baner.

    Her går Roborock i en helt anden retning. Med LiDAR, kamera og AI-baseret navigation arbejder Z150 4struktureret og metodisk. Det giver et mere ensartet klipperesultat fra start, især i større eller ujævne haver, hvor tilfældig navigation ofte kommer til kort. Samtidig gør firehjulstræk og affjedring, at den håndterer ujævnt terræn mere stabilt end 415X, som i højere grad er afhængig af et jævnt underlag for optimal performance.

    Omvendt har Husqvarna en klar fordel på modenhed. Softwaren er gennemprøvet, funktionerne er stabile, og hele økosystemet omkring app, zonestyring og drift er ekstremt pålideligt. Det er en maskine, der bare kører – også efter flere sæsoner. Roborock er mere avanceret teknologisk, men stadig i en fase, hvor software og funktioner udvikler sig løbende.

    Kort sagt:
    Husqvarna 415X er det sikre valg med dokumenteret stabilitet.
    Roborock Z150 er det mere avancerede valg, der – når det spiller – leverer et mere præcist og visuelt bedre resultat.

    Vedligeholdelse: simpelt i praksis – men afgørende for performance

    Vedligeholdelsen af Roborock RockMow Z1 4WD er i sig selv ikke kompleks, men den er afgørende for, hvordan den performer over tid.

    I praksis handler det om tre ting: holde maskinen ren, holde sensorerne klare og sørge for skarpe knive. Selve rengøringen er relativt ligetil. Klipper og hjul kan vaskes med haveslange og børste, mens sensorerne kræver en mere skånsom tilgang med en tør fiberklud. Det er især sensorerne, der er kritiske. Når du arbejder med LiDAR og kamera, er præcisionen direkte afhængig af, hvor rent systemet er. Selv små mængder snavs kan påvirke navigationen og dermed hele klipperesultatet.

    Derudover kommer sliddele som knive og skruer, som løbende skal udskiftes for at sikre et ensartet snit. Det er ikke unikt for Roborock, men i en robot, der arbejder metodisk i faste baner, bliver forskellen på skarpe og slidte blade langt mere synlig i det endelige resultat.

    Det interessante er dog ikke selve vedligeholdelsen, men konsekvensen af at ignorere den.

    For hvor mange robotplæneklippere stadig kan “klare sig”, selv når de er beskidte, vil en model som Z150 4WD miste noget af sin præcision. Og det er netop præcisionen, du betaler for. Via appen, kan du rent faktisk følge vedligeholdelsesdelen. Herunder et screenshot fra opstarten:

    Vedligeholde via app Z150 RockMow

    What to read next

    • Guide: Robotplæneklipper uden kanttråd 2025
      Få det fulde overblik over RTK, kamera og AI-baseret navigation – og find ud af, hvilken teknologi der passer bedst til din have.
    • Bedste Wi-Fi booster 2025 – guide til signalforstærkere
      Optimér dit hjemmenetværk – især relevant hvis din robotplæneklipper bruger app, cloud eller RTK-signal.
    • DJI ROMO robotstøvsuger med drone-teknologi
      Når robotter begynder at tænke selv: Et kig på næste generation af automatisering i hjemmet.
    • Gratis VPN til Android – de bedste løsninger
      Sikring af dine enheder bliver vigtigere, især når flere smart-enheder kobles på hjemmenetværket.

    Opsamling: Roborock Z150 er ikke bare en robot – det er et system

    Hvis man skal koge hele oplevelsen ned til én ting, så er Roborock RockMow Z150 ikke bygget som en klassisk robotplæneklipper. Den er bygget som et intelligent system til havepleje, hvor hardware, software og navigation spiller sammen.

    RockMow  præsentation
    Credit: Roborock

    Det starter med teknologien. Kombinationen af 3D LiDAR, kamera og AI gør, at robotten ikke bare “kører rundt”, men faktisk forstår haven. Den scanner op til 200.000 datapunkter i sekundet, kan registrere objekter langt ude i haven og navigerer uden behov for kanttråd. Det lyder teknisk, men i praksis betyder det mindre opsætning, færre fejl og en langt mere stabil drift i komplekse haver.

    Samtidig er det tydeligt, at Roborock har bygget Z150 til reelle forhold – ikke showroom-plæner. Firehjulstræk, affjedring og evnen til at klare stejle hældninger og forhindringer gør, at den arbejder markant mere stabilt i ujævnt terræn end mange konkurrenter. Det er ikke bare en feature – det er forskellen på en robot, der fungerer, og en robot der konstant skal reddes ud af problemer grundet en kanttråd, som jeg kender fra 415X.

    Klipningen følger samme filosofi. I stedet for tilfældig navigation arbejder den i strukturerede baner, hvilket giver et langt mere ensartet resultat. Det er især synligt i større haver, hvor tilfældig klipning ofte afslører sine begrænsninger. Samtidig betyder det, at robotten bliver mere effektiv over tid, fordi den undgår overlap og unødvendig kørsel.

    Men der er også en vigtig nuance, som mange overser: Den er ikke lavet til at “redde” en dårlig plæne. Den er lavet til at holde en god plæne perfekt.

    Det understreges også i praksis, og viser, at den arbejder metodisk gennem arealet med flere opladninger undervejs og en samlet arbejdstid på lidt over 8 timer . Samtidig er det vigtigt at forstå, at producentens opgivelser på op til 5.000 m² dækker et døgns drift – ikke én opladning .

    Batteriet spiller derfor en rolle, men ikke på den måde mange tror. Det handler ikke om at blive færdig hurtigt – men om at være i gang konstant. Kombinationen af fornuftig kapacitet, hurtig opladning og intelligent drift gør, at robotten i praksis vedligeholder plænen løbende fremfor at “overhale” den.

    Der, hvor billedet stadig ikke er helt færdigt, er softwaren.
    Der er små fejl og begrænsninger, og selvom opdateringer kommer løbende, er det tydeligt, at platformen stadig udvikler sig. Til gengæld er fundamentet stærkt – og det er vigtigere på lang sigt.

    Og så er der prisen.
    Omkring 26.000 kr. placerer den i premium-segmentet. Det betyder, at den ikke giver mening for alle.

    Men hvis du har en kompleks have, ujævnt terræn og et ønske om et ensartet, visuelt flot resultat uden konstant indgriben, så begynder den at give mening på en måde, som klassiske robotplæneklippere ikke helt kan matche.

    Roborock RockMow Z150 er uden tvivl en af de mest teknologisk interessante robotplæneklippere lige nu.

    Den er ikke perfekt endnu. Men den er tættere på fremtiden end de fleste andre, og det er præcis det, du køber dig ind i.

    RockMow Z150: Fremtidens robotplæneklipper er landet

    9.2 Intelligent plænepleje i særklasse!

    RockMow Z150 imponerer med AI-mapping og fleksibel opsætning uden kanttråd, som især giver værdi i komplekse haver. Den kræver lidt tilvænning i starten og presses i ujævnt terræn, men potentialet er tydeligt.

    Det gode
    1. Mapping uden kanttråd fungerer overraskende godt
    2. Fleksibel zone- og områdehåndtering i app
    3. Høj præcision med RTK + AI-navigation
    4. Solid byggekvalitet og premium følelse
    5. Klar fordel i komplekse haver
    Det knap så gode
    1. Kræver tilvænning ved første opsætning
    2. Mapping kan tage flere forsøg
    3. Ydelse påvirkes i ujævnt terræn
    4. Batteritid i den lave ende under belastning
    • Design 8.5
    • Navigation & Mapping 10
    • Klippekvalitet 9.5
    • Byggekvalitet 9.5
    • Software & App 9
    • Pris 8.5
    • User Ratings (1 Votes) 10
    LiDAR robotplæneklipper outdoors Roborock RockMow Z1 Roborock Z150 robotplæneklipper 4WD robotplæneklipper anmeldelse robotplæneklipper med app robotplæneklipper med GPS alternativ robotplæneklipper med kamera robotplæneklipper test robotplæneklipper til stor have robotplæneklipper uden kanttråd robotplæneklipper ujævnt terræn test Z1 Z150
    Share. Facebook Twitter Pinterest LinkedIn Tumblr Email
    Lars Damsgaard

    Lars Damsgaard er en del af teamet bag Techsteren og arbejder i spændet mellem teknologi, forretning og praksis. Med mange års erfaring fra IT, netværk og teknik har han opbygget en solid forståelse for, hvad der virker uden for teorien - ude i virkeligheden, hvor løsninger skal holde, skaleres og give mening i drift. Han kombinerer teknisk indsigt med en skarp sans for formidling og omsætter komplekse emner til konkrete guides, tests og beslutningsgrundlag. Fokus er ikke på hype, men på reel værdi: hvad fungerer, hvad gør ikke, og hvad bør du vælge - baseret på erfaring, ikke antagelser. Hos Techsteren er hans rolle at gøre teknologi brugbar. Det betyder indhold, der er til at handle på, og som hjælper læseren med at træffe bedre valg - hurtigere og med større sikkerhed.

    Related Posts

    RTK-station til robotplæneklipper – sådan placerer du den rigtigt

    12 maj 2026

    Samsung Galaxy Z Fold 8 Wide lækket – hvad vi ved

    10 maj 2026

    Mesh netværk i murstenshus – hvad virker, og hvad virker ikke?

    10 maj 2026

    Robotplæneklipper installation: komplet guide trin for trin (2026)

    10 maj 2026
    Add A Comment
    Leave A Reply Cancel Reply

    Advertisement
    Anmeldelser
    9.2

    Test af Roborock RockMow Z150: en af årets mest spændende robotplæneklippere

    18 april 2026
    8.4

    Test: HP 710 Silent Mouse

    8 januar 2026
    8.0

    Test: Logitech Signature Slim Solar+ K980

    18 december 2025
    9.0

    Test: Noctua NF-A12x25 G2 PWM Series

    6 december 2025
    Seneste Nyheder

    RTK-station til robotplæneklipper – sådan placerer du den rigtigt

    By Lars Holm

    Samsung Galaxy Z Fold 8 Wide lækket – hvad vi ved

    By Lars Damsgaard

    Mesh netværk i murstenshus – hvad virker, og hvad virker ikke?

    By Rasmus Thorvald
    Techsteren.dk
    Facebook Instagram YouTube
    • Cookiepolitik (EU)
    • Privacy Policy
    • Content-Politik
    © 2026 Techsteren.

    Type above and press Enter to search. Press Esc to cancel.

    Ad Blocker Enabled!
    Ad Blocker Enabled!
    Our website is made possible by displaying online advertisements to our visitors. Please support us by disabling your Ad Blocker.